Lederens personlige lederskab

Inden vi definerer, hvad personlig lederskab er, vil jeg give en beskrivelse af, hvordan en hverdag er, hvor der er balance i det personlige lederskab. 

Du står op om morgenen sammen med din partner. Du bruger 20 minutter på at lave lidt kropsøvelser og stræk, samt en kort nærværsmeditation. Efter et kort bad vækker du børnene og sammen med din partner laver I morgenmad og smører dagens madpakker. Du cykler sammen med dine børn i skole og efter, at børnene er afleveret, cykler du på arbejde.  

[Billede 1] 

På arbejdet bruger du den første halve time på at sortere mails og prioritere dagens opgaver. I stedet for at læse og gennemgå dine mails prioriterer du dem i vigtige mails, du skal tage dig af i løbet af dagen, samt i mindre vigtige mails, der kan vente, og en hel del mails sletter du.  

Derefter forbereder du dagens første møde, så du kan være på forkant med agendaen for mødet. Inden mødet får du lige tid til at tale med et par af dine kollegaer. Dagen igennem har du prioriteret dine opgaver, så du har nået det vigtigste. 

Du har haft tid til at spise frokost med dine kollegaer, og fordi du har været på forkant med dagen, har du haft nogle gode og livgivende møder, og du har nået de vigtigste opgaver, som du havde sat dig for først på dagen.  

Inden du afslutter din arbejdsdag, bruger du lige 15 minutter på at sortere de sidste indkomne mails, samtidig med at du planlægger morgendagens arbejde.  

På cykelturen hjem giver du den lidt ekstra gas, da cykelturen til og fra arbejde udgør dagens motion.  

Da du kommer hjem, har din partner handlet, og inden I skal lave mad og hjælpe børnene med lektier, når I lige at tale sammen om dagen, som er gået. Efter maden er der tid til at lege lidt med børnene, inden de skal lægges i seng.  

Aftenen tilbringer din partner og dig med at snakke sammen og læse lidt, inden I går i seng. Du har haft masser af energi til hele dagen, og du har sørget for at motionere, spise sundt, og du har fået en masser god relationel kontakt med både kollegaer, dine børn og din partner.  

Læs også: Sådan får lederen en effektiv arbejdsdag 

Personligt lederskab er en vej til at leve i overensstemmelse med sine personlige og faglige værdier, drømme og mål. Personligt lederskab handler om at blive mere tydelig på, hvad vi vil, hvad vi mærker, hvad der er godt for os, hvad der ikke er godt for os, og hvad vi har behov for.  

På et eksistentielt niveau handler det om at tage ansvar for sit liv og sin families liv og leve i overensstemmelse med sine værdier og drømme. Det gør man ved at øge sin opmærksomhed på ansvaret for sit eget liv, sine handlinger og på de valg, som vi tager, og de valg, som vi ikke tager.  

Personligt lederskab handler også om at få awareness omkring og indsigt i vores egne mønstre og overbevisninger. Alle mennesker har mønstre og overbevisninger, som vi lever efter, men som vi alligevel ikke altid forholder os til. Personligt lederskab handler i høj grad om at lære sine egne indre overbevisninger og forholdningssæt bedre at kende, så vi ikke bare bevidstløst lever efter andres normer og regler eller efter de normer og regler, som var gældende i den familie, som vi voksede op i.  

Personligt lederskab er samtidig et opgør med den gamle hierarkiske ledelsestænkning, hvor lederen alene har ansvar for lederskabet, og det stiller nogle helt andre krav til organisationerne, lederne og medarbejderne, når vi arbejder med det personlige lederskab i organisatoriske sammenhænge. 

Vi lever i et samfund med stigende individualisering og en hverdag, der gradvist stiller flere, større og mere komplekse krav til os. Livsstilssygdomme som stress, udbrændthed, fysiske smerter, depressioner og ondt i livet rammer os i stor stil, på trods af at vi aldrig har levet sundere. Sund kost, ingen røg og mange timer i fitnesscentret er godt, – men hvis vi ikke føler, at vi lever et liv, hvor der er overensstemmelse mellem det, vi selv ønsker og det, andre forventer af os, så er sund livsstil slet ikke nok til at forhindre stress og depressioner. 

For at leve i overensstemmelse med os selv er det nødvendigt, at vi påtager os “personligt lederskab”. Og lad os lige slå fast: At påtage sig personligt lederskab er ikke et begreb, der er forbeholdt ledere. Det gælder for os alle, hvad enten vi er på arbejdet, i familien eller med venner.  

På det eksistentielle niveau er vi alle ansvarlige for vores handlinger og vores valg. Det gælder i forhold til os selv, men også i forhold til vores familie, venner og øvrige omgivelser.  

Når vi påtager os personligt lederskab, tager vi ansvar for vores eget liv og lever i overensstemmelse med vores værdier og drømme. Det gør, at vi ved at øge opmærksomheden på de valg, vi tager, og de valg, vi ikke tager.  

Læs også: Struktur, overblik og livsenergi

Alt for mange mennesker lever et liv uden for alvor at tage ansvar for deres valg og fravalg i livet. Det medfører fremmedgørelse, men måske i en lidt anden forstand end Søren Kierkegaard fremlagde det i midten af 1800-tallet. Når vi i dag taler om fremmedgørelse handler det primært om, at vi lukker ned for vores kropssansninger og følelser, så alle beslutninger groft skitseret træffes med hovedet. Det bliver svært at fastholde interessen for andre mennesker og evnen til empatisk lytning og forståelse af andre forringes. 

Når du tager dit ansvar for dit eget liv og dine valg og fravalg alvorligt, kan du opnå et liv med kvalitet og livsglæde. Personligt lederskab handler også om at påtage sig ansvar for egne handlinger, mønstre og egen andel af konflikter – uden at projicere dem over i andre mennesker eller på anden måde fralægge sig ansvaret.  

Mange problemer ender som fastlåste konflikter, fordi vi har mere fokus på den andens parts del eller ansvar for problemet. Det er en behændig måde at undgå at kigge på sin egen del i konflikten, som indirekte gør den anden part forkert eller forsøger at lave den anden part om.  

Det klassiske eksempel er fra parforholdet hvor mange par bruger uendelig meget energi på at lave hinanden om og forsøge få den anden part til at indordne sig under vores egne principper og overbevisninger. Det er lige fra hverdagstrivialiteter som hvordan toiletbrættet skal placeres oppe eller nede, om knivene skal ligge til højre eller venstre for gaflerne, om toiletrullen skal vende ind ad eller ud af- til de mere alvorlige emner om ansvarsfordeling af opgaver i hjemmet.  

Et par, jeg havde i par terapi, var meget slemme til at lægge ansvaret over på den anden. Konen havde en bestemt ide om, hvordan man var sammen, hun kunne ikke tåle, når der var stille, og tolkede tavshed som dårlig stemning i familien. Manden på den anden side havde det fantastisk med roen og lagde ikke mærke til den dårlige stemning. Konen brugte oceaner af tanker og fantasier på mandens motiver for ikke at hjælpe med at gøre en ende med den dårlige stemning, og var ved at gå til af raseri på manden. Hun forsøgte gennem længere tid at fortælle sin mand, hvad han skulle gøre, og hvad hun forventede af ham uden større held.  

Da hun selv tog ansvaret ved at spørge familien om, hvordan de oplevede stemningen eller ved i visse tilfælde ikke at fjerne sig fra rummet, skete der en forandring, som hun aldrig havde drømt om. Nærværet i familien blev helt anderledes, og kvindens humør og livskvalitet meget bedre, og det viste sig også, at den dårlige stemning i meget høj grad var noget, der foregik inde i kvinden, og ikke havde noget med den resterende del af familien at gøre. Og når det endelig havde, fik familien efterfølgende talt om årsagen, hvilket gjorde familielivet helt anderledes og meget mere nærværende. 

Hvis vi tager ansvar for vores egen andel og er i stand til at indrømme fejltagelser, giver vi samtidig indirekte andre mennesker den samme mulighed. Når chefen åbent indrømmer, at han tog fejl i forhold til en given opgave, eller undskylder sin opførsel eller kommunikationsform i forhold til en medarbejder, så virker det som eksempel. Omvendt skaber man den modsatte kultur ved aldrig at indrømme fejltagelser eller give undskyldninger, hvilket ikke ligefrem styrker sammenhold, tillid og tryghed i arbejdsgruppen.  

Læs også: 4 gode råd til at få en mindre presset hverdag 

Personligt lederskab handler om at lære sig selv at kende og lytte til sig selv. I en stresset og fortravlet hverdag kan dette være den store udfordring for mange. Som alt andet kræver det motivation, vilje og engagement. At tage ansvar og træffe valg har konsekvenser, lige som det har konsekvenser ikke at tage ansvar. At undlade at vælge er også et valg.  

Eks. Susanne undlod en årrække at blande sig i en kollega strid, hvor en kvindelig kollega følte sig chikaneret af en mandlig kollega. Susanne lyttede gennem årene en del til kollegaen, hvis problemstilling hun havde en vis sympati for, da hun også ind i mellem selv i mildere grad følte sig grænseoverskredet af den samme kollega. Susanne havde dog den holdning, at hun ikke ville blande sig i striden, da det måtte være deres egen sag. Dette medførte at Susannes kvindelige kollega en dag gik ned med et sammenbrud og aldrig kom tilbage på arbejdspladsen.  

Sammenbruddet efterlod Susanne med en skyldfølelse og dårlig samvittighed i en grad, som næsten var ubærlig for ved at vælge ikke at tage stilling eller støtte op om kollegaen, havde hun indirekte legaliseret den mandlige kollegas adfærd.  

Gennem større kendskab til dig selv tydeliggøres dine væsentligste pejlemærker, og på den måde bliver det lettere for dig at navigere gennem livet. Ved at tage ansvar for det, der er vigtigt for dig, er du aktivt med til at skabe det liv, du ønsker dig. 
Ved at tage stilling og turde at træffe valg, opnår du større gennemslagskraft i forhold til dig selv og andre. Det medfører højere livskvalitet og større tilfredshed i livet. Når vi lever vores liv i overensstemmelse med vores værdier, drømme og mål, oplever vi i højere grad af tilfredshed, ro og balance.