Lær at lede din klasse ud fra klassens udviklingsfaser og få et sundt læringsmiljø

 

Hvorfor lave et tema om skoleklasser og grupper?  

Det korte svar er, at grupper påvirker os personligt, privat og fagligt hver dag igennem hele livet. Gruppen er i mange sammenhænge det fundament, hvorpå tryghed og tillid skabes og identiteten udvikler sig, og mange af de grupper, vi dagligt indgår i, er helt afgørende for, hvordan vi udvikler os personligt, privat og fagligt.  

Sæt dig et øjeblik og mærk efter i forhold til, hvordan det er med tilliden og trygheden i den gruppe, som du er en del af lige nu, mens du læser artiklen, og mærk hvordan den influerer på din egen tryghed og din egen personlige og faglige udvikling. Tankevækkende eller? 

På trods af det har langt de fleste mennesker en yderst begrænset viden om gruppers dynamik, idet vi lever i en dagligdag, i et samfund, der er meget individ- og individuelt orienteret. Og selvom eksempelvis folkeskolelærere dagligt underviser i adskillige grupper, er deres viden generelt meget begrænset, hvad angår ledelse af grupper og dynamikken i børnegrupper. Så vil man eksempelvis forstå børn i folkeskolen, er det ikke tilstrækkeligt at lægge et individuelt perspektiv, som man har for vane at gøre, idet synergien, kompleksiteten og dynamikken i grupper rækker langt ud over det individuelle perspektiv. 

Der findes utallige forskellige former for grupper, og vi udvikler os i alle forskellige former for grupper igennem hele livet. I løbet af en dag, ja i løbet af en uge, en måned, et år, et årti, et liv er vi i kontakt med utallige forskellige grupper, og de påvirker os og er med til at udvikle os, give os glæder, sorger, udfordringer og oplevelser – ja sågar kriser og nederlag. Ja, prøv bare lige at stoppe op et øjeblik og tæl hvor mange grupper, du har været medlem af den seneste uge eller bare i dag.  

Alle grupper gennemgår forskellige udviklingsfaser. Alle grupper definerer deres kultur, roller, værdier, hierarki, regler og normer. Alle grupper har behov for ledelse, men langt de færreste ledere ved noget om gruppers dynamik og udvikling.  Og der findes uendeligt mange forskellige slags grupper: parret, venneparret, familien, børnehavestuen, skoleklassen, gymnasieklassen, elevrådet, lærerkollegiet, fodboldholdet, håndboldholdet, drengegruppen, pigegruppen, soldaterkammeratgruppen, arbejdsteamet, sportssupporter gruppen, spejdergruppen – ja listen er uendelig, og der er uendelig mange gode grunde til at sætte grupper under lup. 

Velfungerende skoleklasser kan få to og to til at blive fem, Men for at nå dertil, skal du lede din klasse sikkert gennem dets udviklingsfaser samt, hvis det først er gået galt, lede klassen tilbage på sporet. Læs her, om gruppers udviklingsfaser, og om hvordan du leder din klasse sikkert igennem dem.  

Alle grupper, der lever over længere tid, gennemgår forskellige udviklingsfaser, men ikke efter en bestemt skabelon. Hvilke faser, de gennemgår, er i høj grad styret af det daglige indre og ydre pres i gruppen, der bl.a. handler om mål, ydre krav, organisering, læringsmiljø, stress, ledelse, personligt lederskab m.m. Her får du inspiration til, hvordan du ved hjælp af indsigt i forskellige faser, bedre kan lede din klasse/gruppe.   

Læs også: Modstand i grupper og teams

Ledelse af udviklingsfaserne 

Mange lærere definerer sig selv ud fra nogle bestemte værdier, og en ledelsesstil, der passer dem godt. Men når du leder skoleklasser, har klassen brug for, at du tilpasser din ledelsesstil til den udviklingsfase, som klassen befinder sig i. 

Her får du en gennemgang af gruppens udviklingsfaser samt, hvordan du skal lede dem. 

Kulturdannelsesfasen 

Kulturdannelsesfasen er klassen i, når den dannes. Almindeligvis sker det i 0 eller 1. klasse, men på nogle skoler senere. Hvis en klasse udvikler sig optimalt, starter det med en sund kulturdannelsesfase, hvor tillid og tryghed i klassen skabes og udvikles. I kulturdannelsesfasen arbejder klassen stabilt og fornuftigt uden de store udsving. Kulturdannelsesfasen er yderligere karakteriseret ved, at eleverne ikke ønsker at skille sig væsentligt ud fra hinanden, og der vil heller ikke være de store konfrontationer i klassen. Nogen kalder fasen honeymoon-fasen, da der i denne fase ofte er en hel særlig stemning og energi, der mest af alt minder om forelskelsen. Børnene er glade, forventningsfulde og gør i det store og hele, hvad læreren beder dem om. 

Der er det særlige forhold ved børnegrupper i forhold til voksne, at børn indtil 11-12års alderen er konkret operationelle i deres tænkning. Leading by example er et godt ledelsesprincip og børnene vil desuden have gavn af rammesætning og tydelig ledelsesstil.  

Ledelse af Kulturdannelsesfasen 

• • Klassen som helhed og de enkelte elever er afhængige af og forsøger at skabe tillid til læreren, – klassen følger læreren, der har udvidet ledelsesrum. 

• • En forudsætning for at lede er, at læreren er øverst i hierarkiet. 

• • Læreren er rammesættende, viser vejen mod klassens mål og er klar og tydelig i sin ledelsesstil. 

• • Læreren er kulturdanner for klassen i højere grad end klassens medlemmer. 

• • Læreren benytter sig af den omfavnende og den direktive ledelsesstil. 

 

Kulturudviklingsfasen  

Den næste fase er en kulturudviklingsfase, hvor klassens medlemmer i samarbejde med læreren udvikler en sund og bæredygtig kultur, som alle vil tage del i og ansvar for. Kulturudviklingsfasen er fasen, hvor klassen udviser en større opmærksomhed og interesse for den kultur, som de er en del af, og hvor klassen gør sig uafhængige af hinanden og søger indflydelse på det miljø, som de er en del af.  

Denne fase hænger også godt sammen med elevernes næste udviklingstrin, nemlig den formelt operationelle fase, hvor eleverne nu kan løsrive sig fra det konkrete og opstille hypoteser.  

Kultur i klassens handler bl.a. om, hvordan eleverne forholder sig til og definerer værdier, mål, roller, regler, normer og hierarki. Kultur i klassen bliver dannet og udvikler sig fra klassens helt spæde start, men alle giver det særlig opmærksomhed i kulturudviklingsfasen.  

Ledelse af kulturudviklingsfasen 

• • Læreren ændrer ledelsesstil fra den direktive og omfavnende ledelsesstil til den visionære, mere lyttende og demokratiske ledelsesstil – (spørge, lytte og motivere). 

• • Læreren skal fortsat befinde sig øverst i hierarkiet, vise vejen mod målet og skal sætte de ydre rammer. 

• • Læreren giver mere plads og spillerum til klassens elever. 

• Læreren skal i højere grad lytte til eleverne og lade dem tage ansvar for og få indflydelse på visse beslutninger. 

Mål- og performingfasen 

De to første faser er en forudsætning for klassens mål- og performing fase, hvor klassen arbejder mest optimalt efter de overordnede mål, og humøret og det psykiske arbejdsmiljø er i top. Klassens elever har gensidig tillid og tryghed til hinanden, og de accepterer i langt højere grad end tidligere hinandens forskelligheder. Det enkelte medlem føler sig godt tilpas, og der er albuerum, også når der ryger en finke af panden.  

Den overvejende mentale energi bruges på at arbejde mod klassens mål. Her bruges 80 pct. af den mentale energi på at arbejde mod målet, og de sidste 20 pct. på at relatere sig til hinanden. De 20 pct. bruges bl.a. til at skabe synergier og løse opgaver i fællesskab. 

Ledelse af mål og performingfasen 

• • Klassen kan i høj grad lede sig selv. 

• • Lærerens rolle er at udfordre klassen, så klassemedlemmerne ikke ”keder sig”. 

• Læreren benytter det coachende lederskab og den visionære ledelsesstil 

Gendannelsesfasen 

Gendannelse af klassen sker i princippet, hver gang et klassen mødes, og kræver ekstra opmærksomhed, når klassen mister et klassemedlem eller når der kommer nye kollegaer til klassen.  

Ledelse af gendannelsesfasen 

• • Klassen er mindre afhængig af læreren end i dannelsesfasen 

• • Læreren er meget opmærksom på at lede klassen her og nu, der hvor klassen er og ikke der, hvor læreren var sammen med klassen sidst. 

• • Læreren viser vejen mod klassens mål og er klar og tydelig i sin ledelsesform i forhold til nye medlemmer. 

• • Målet er at skabe tillid og tryghed og opnå gensidig tillid og tryghed, inden klassen bevæger sig videre til kulturudviklingsfasen. 

Desværre er det ikke alle klasser, der udvikler sig sundt og proaktivt. Undersøgelser viser at over halvdelen af klasser/grupper på skoler og på arbejdspladser er mere eller mindre dysfunktionelle, hvilket betyder, at de ikke performer optimalt, og at det psykiske arbejdsmiljø er dårligt.  

Her kan du læse mere om at kende dit teams udviklingsfaser og få et sundt team 

Dysfunktionelle klasser 

Når klassen ikke udvikler sig i en sund og bæredygtig retning, skyldes det indefra og udefrakommende forstyrrelser.  

Det gælder fx klasser, der er udsat for et for stort ydre pres. De vil ofte gå tilbage til det stadie, der føles mest trygt. Det kan være efter en større organisationsændring, fyringsrunde, virksomhedsfusion eller lign., hvor en klasse, der ellers befandt sig i Mål- og performing fasen, går tilbage til kulturdannelsesfasen. Her kan de holde sammen og søge tryghed.  

Ofte sker der det, at klassen finder ydre fjendebilleder eller ydre omstændigheder at skyde skylden på, hvilket kan være en af mange måder at holde sammen på. Hvis klassen på længere sigt holder fast i fjendebillederne, er det naturligvis uhensigtsmæssigt, da klassens ressourcer herved bruges ukonstruktivt.  

Når gruppen igen er faldet til ro og har genoprettet tilliden og trygheden, kan den igen udvikle sig videre til næste trin. En gruppe kan regrediere fra en hvilken som helst fase til en hvilken som helst fase. 

Den introverte fase 

I den introverte fase holder klassens medlemmer sig tilbage af frygt for konsekvenserne. Den introverte fase opstår ofte som følge af for meget topstyring, ”management by fear”, ”my way or the Highway” ledelse. Det kan dog også skyldes, at klassen har været udsat for mange forandringsprocesser i organisationen, hvilket kan få selv de mest velfungerende klasser til at trække sig ind i sig selv.  

Ledelse af Introvertfasen 

• • Læreren skal genskabe tillid/tryghed 

• • Læreren pusher ikke for meget – tålmodighed og små steps 

• • Læreren er rammesættende uden at være for styrende 

• • Forsigtigt fokus på klassens fortid/historie – evt. konflikter håndteres 

• • Det anerkendende ledelsesfokus er vigtigt 

• Læreren benytter den omfavnende, anerkendende ledelsesstil og i et vist omfang også den direktive. 

Den ekstroverte fase  

Den ekstroverte fase er en fase, mange arbejdspladser kender alt for godt. Det psykiske arbejdsmiljø er præget af interne stridigheder, positioneringer, magtkampe, manglende billede af eller forståelse for den fælles kultur og målsætninger. Den mentale energi bruges overvejende på det, der ikke fungerer. 

Ledelse af ekstrovertfasen 

Lederne har fokus på at genskabe det sunde hierarki 

Ressourcearbejde og en anerkendende ledelsesstil 

• • Læreren går i dialog med meningsdannerne øverst i hierarkiet (uformelle ledere) 

• Læreren benytter sig af den direktive og den anerkendende ledelsesstil.  

Læreren viser retning og skaber følgeskab hos medarbejderne 

Der er desværre ingen lette genveje. Gruppers udvikling er som kulturforandringer, og det er billedligt talt som at vende en supertanker. Men når først supertankeren har stævnen i den rigtige retning, er det også relativt vanskeligt at bryde den gode sunde og bæredygtige udvikling.