Gør kriser dig stærkere eller svagere?

Hvad der ikke dræber dig, gør dig stærkere? 

Det er i hvert fald sådan, ordsproget lyder, og selv om de fleste af os sikkert har hørt dette ordsprog før, viser en nylig undersøgelse om traumatiske livserfaringer, hvor sandt dette ordsprog virkelig er. 

For meget modstand i livet kan naturligvis påvirke dig og dine udviklingsmuligheder i negativ forstand, men ikke mange tænker på, at for lidt modstand i livet kan have den samme effekt. 

Når vi forsøger at skærme os selv og vores børn og “nurse” dem gennem livet, gør vi dem faktisk en bjørnetjeneste, idet der ligger et kæmpe udviklingspotentiale i at gennemleve større eller mindre livskriser.  

Livet byder på større eller mindre eksistentielle kriser, og når vi forholder os til dem, får vi erfaringer med at komme godt ud af dem, samtidig med at vi også træner vores centralnervesystem til at være mere stressresistent. Alt er selvfølgelig relativt, så vi skal heller ikke smide os selv og vores børn for løverne så at sige. Der er dog en pointe i ikke at afbryde alle smerter, vi får gennem livet. 

I en artikel offentliggjort i Directions i Psychological Science, dykkede Mark D. Seery, ph.d. og hans kolleger fra University of Buffalo, ned i traumers indvirkning på enkeltpersoner, og hvorvidt det rent faktisk gør dem psykisk stærkere og mere modstandsdygtige. 

Traumatiske begivenheder som store naturkatastrofer, seksuelt misbrug, eller pårørendes død påvirker tydeligvis mennesker voldsomt, men undersøgelsen viser samtidig, at for lidt modstand i livet kan være lige så skadelig som for meget. 

Dr. Seery og hans kolleger fandt, at mennesker, som oplevede flere traumatiske begivenheder i deres liv, havde høje niveauer af nød, funktionsnedsættelse, og PTSD (posttraumatisk stress) symptomer. 

Men de fandt også, at mennesker, der oplever meget lidt modstand og traumatiske livsbegivenheder havde lignende niveauer af nød, funktionsnedsættelser, og PTSD-symptomer. 

Deres resultater viste, at livets “sweet spot” opnås, når du har haft en vis modgang i livet uden for meget af det, hvilket resulterer i den højeste tilfredshed med livet og den laveste nød. Det er vigtigt at opleve noget modgang i livet for senere at lære at klare de op-og nedture, som livet unægtelig også byder på. 

Hvis vi ønsker, at vores medmennesker og vores børn skal opnå denne balance, er vi nødt til at lære, hvordan man kan øge modstandsdygtigheden. Selv hvis nogen allerede har oplevet flere traumer, end de kan håndtere, er der stadig en chance for at opbygge modstandskraft og vende tilbage til en mere afbalanceret tilstand. 

Derfor er det vigtigt ikke at forsøge at fjerne modstand i livet, men derimod konfrontere den på en kontaktfuld måde, så vi kan håndtere og handle på de udfordringer, vi møder.  

Hermed kan vi både bevæge os videre, udvikle os og samtidig lære af de fejltagelser, vi også begår igennem livet.