De sociale medier – Den nye stressfaktor

De sociale medier er blevet en stressfaktor som aldrig før. Det er måske ikke særligt overraskende for dig. Men nu kommer der mere og mere evidens, der viser, at de sociale medier er en stressfaktor, både blandt voksne og unge.

Men er det så enkelt, eller er der også andre forhold som spiller ind? Nedenstående case er et godt eksempel på, at problematikkerne omkring de sociale medier er en kompleks størrelse. For bliver vi stressede og deprimerede af de sociale medier? Eller er de sociale medier et tilflugtssted, netop når vi er stressede. Forstærker de sociale medier vores stresstilstand, eller er der nogle tilfælde hvor de rent faktisk hjælper på vores mentale og fysiske tilstand? 

Nyere forskning viser nu en direkte sammenhæng mellem denne form for stress, og psykosomatiske lidelser. Det er heller ikke overraskende, at stress forårsager psykosomatiske lidelser. Nedenstående er et meget konkret eksempel på, at stress ikke udløser astma, men at stress og en depressiv tilstand forværrer en sygdomstilstand, og det er i høj grad hvad psykosomatik handler om.

Læs også: Mental sundhed, sociale medier, gaming og digital dannelse

Case: 

En afvisning fra ekskæresten på Facebook blev ubehageligt i dobbelt forstand, for en 18-årig italiensk dreng. Udover den psykiske belastning, fik det nemlig også hans astma til at udvikle sig til det værre. For rigtigt at strø salt i såret, fjernede ekskæresten ham efterfølgende fra sin venneliste og blev samtidig venner med mange nye unge mænd. Under et andet navn lykkedes det imidlertid den ulykkelige dreng at blive ven med ekskæresten igen. Hver gang han efterfølgende loggede ind, fik han dog åndenød, selv om han brugte sin astmamedicin flere gange dagligt. At se billeder af eks’en triggede en forværring af den unge mands tilstand. 

Ifølge Overlæge Egil Bakkeheim på børneklinikken ved Oslo Universitetssygehus, er det ikke er usædvanligt, at akut stress kan forværre astma. Det er dog normalt, at der er flere faktorer, der spiller en rolle, ud over blot stress. I dette tilfælde beskriver forskerne, at drengen også var deprimeret efter bruddet med kæresten. 

Det er dog hævet over en hver tvivl, at stress kan have psykosomatiske implikationer, hvilket betyder, at stress forårsager og forværrer visse sygdomme. 

Kilde til psykisk stress 

Den 18-åriges forværrede astma viser, at sociale medier repræsenterer en ny kilde til psykisk stress. Ifølge Institut for folkesundhedsvidenskabs seneste undersøgelse, er der en sammenhæng mellem brug af sociale medier og stress. 

Således angiver 87 procent af deltagerne i “SmartSleep Eksperimentet”, at de tjekker sociale medier minimum én gang om dagen.  

Knap hver fjerde deltager angiver, at de tjekker sociale medier hver eller hver anden time.

Det er især de yngre deltagere, som tjekker sociale medier, og 56 procent af de 16-24-årige tjekker sociale medier hver eller hver anden time. De mest benyttede sociale medier blandt danskere over 15 år er Facebook, Instagram, YouTube og Snapchat. Nye resultater fra undersøgelsen viser, at brug af sociale medier er relateret til stress, særlig markant blandt kvinder. Knap én ud af fire kvindelige deltagere, som tjekker sociale medier, hver eller hver anden time, angiver, at de ofte føler sig stressede. Blandt de mandlige deltagere, som ofte tjekker sociale medier, føler 13 procent sig ofte stressede. 

Sammenhængen mellem sociale medier og stress er måske ikke overraskende. Dog kom det bag på forskerne, at så stor en andel af kvinder, der ofte tjekker sociale medier, føler sig stressede. 

Forskellige sociale medier kan altså uden nogen form for tvivl være en psykisk stressfaktor. Ifølge den forskning, der hidtil er lavet, er der ingen tvivl om, at de sociale medier for mange har en negativ indflydelse på vores stress niveau. Men hvordan ville det se ud, hvis vi havde en mere balanceret tilgang til de sociale medier?  

De sociale medier er også uden tvivl kommet for at blive, så det nytter ikke ret meget at kæmpe imod den teknologiske udvikling. Der er derimod behov for, at vi mere aktivt forholder os til og laver regler for hvor ofte, hvordan og hvornår vi er på de sociale medier, så vi kan få et mere balanceret forhold til de sociale medier, og på den måde øge vores mentale og fysiske helbred.  

Læs også: Personligt lederskab – Forebyg før behandling