Hvordan træffer jeg den bedste beslutning?

Denne tekst handler om, hvordan du træffer den bedst kvalificerede beslutning, så du ikke behøver at bruge unødig stressenergi på det efterfølgende.

Hvornår er en beslutning den rigtige, og hvordan træffer vi de rigtige beslutninger? Hvis vi havde svaret, så ville vi nok være nogle af de lykkeligste mennesker, fordi vi kunne have undgået en del af de fejltagelser, som vi har foretaget gennem livet, selvom det naturligvis også er en del af alle menneskers liv at begå fejl. Det er nærmest utroligt menneskeligt at fejle, og mange af os vil gerne lære af vores fejltagelser, så vi ikke gentager dem igen og igen. 

Vores bud på den bedste metode til at træffe de bedste og mest velkvalificerede beslutninger er at gøre det med hovedet, hjertet og maven. Når du har de tre elementer med, træffer du ikke kun beslutningerne fra dit hoved, der i øvrigt ofte er meget hurtigt til at komme med konklusioner, men de træffes også ud fra dine kropslige fornemmelser og i forhold til, om du har hjertet med. Hvorfor er det så vigtigt spørger du måske? 

Hvis vi altid træffer beslutninger fra hovedet, kommer vi ofte til at træffe for hurtige beslutninger. Disse beslutninger giver måske mening i nuet, men vi misser potentielt andre væsentlige aspekter. Hvis kun vi træffer beslutninger med vores mavefornemmelser, bliver beslutninger godt nok truffet ud fra tidligere erfaringer og intuition, som kroppens hukommelse hjælper os til. Men vi får ikke altid realitetstjekket beslutningerne i forhold til, om de giver mening, om de er rationelle, eller om de er fornuftige. Hvis vi kun træffer beslutninger fra hjertet, vil mange af vores beslutninger og valg i livet være meget lyststyrede og intuitive i nuet, hvilket heller ikke altid er lige fornuftigt.  

Hvis du skal træffe beslutninger, der beror på fornuft, samtidig med, at du tager udgangspunkt i dine behov og din lyst, og hvis du vil bruge de erfaringer, du har gjort dig gennem livet til blandt andet at styrke din intuition, skal beslutninger altså både tages fra hovedet, hjertet og maven. Beslutningen skal med andre ord være rationel. Du skal ville det, have hjertet med, og mavefornemmelsen skal være i orden. 

Lad os give et eksempel, hvor det faktisk ofte går galt. 

Hvis du køber et hus, og du kun gør det med hovedet, fordi det rationelt set er et godt køb, er det skidt. Her har du ikke har hjertet med, og efter købet opdager du måske, at du faktisk ikke føler dig rigtig godt tilpas i huset. Det kan også være, at din mavefornemmelse på den ene eller anden måde ikke er god.  

Hvis du kun køber det med hjertet, hvad mange faktisk gør, risikerer du, at du ikke får undersøgt, om købet er fornuftigt og rationelt. Det kan være, at du går på kompromis med tilstandsrapporter eller økonomi, hvor du måske kommer til at sætte dig for hårdt økonomisk eller får foretaget et for dyrt køb, hvilket naturligvis kan have store konsekvenser.  

Mavefornemmelsen bruger du til at mærke efter, om netop mavefornemmelsen er god.  

Så hvis du står med huset foran dig, og du virkelig har hjertet med og grundigt har undersøgt økonomi, tilstandsrapport m.m., og mavefornemmelsen alligevel ikke er i orden, skal du mærke efter på, hvad det er, maven reagerer på. Måske opdager du, at der var en særlig lugt i kælderen eller noget andet, som ikke var helt i orden. Du går så tilbage og undersøger lugten i kælderen og finder ud af, at det kan løses ved at lægge dræn. Du får måske et afslag i prisen, og du mærker, at du stadig rigtig gerne vil have huset. Du konsulterer så igen mavefornemmelsen, som nu pludselig er god, og så har du truffet det mest kvalificerede valg.  

Eller hvad med jobsamtaler? Der bliver brugt milliarder af kroner på forskellige værktøjer i form af diverse tests af mental intelligens (IQ) og personlighedstyper. Vi skal passe på med ikke at tale disse værktøjer ned, selvom vi må indrømme, at vi ind i mellem tvivler på effekten af nogle af disse værktøjer. Ansættelser er altid et gensidigt forhold, hvor det er vigtigt, at du både gerne vil have jobbet, tager jobbet under de rette vilkår og tjekker, at din mavefornemmelse er god. Hvis ikke mavefornemmelsen er god, diskvalificerer det ikke nødvendigvis jobbet, men det er vigtigt, at du undersøger, hvad der ikke føles godt, så du kan give det et ekstra tjek.

Læs også: Emotionel intelligens (EQ)

Åben op til kroppen og til de kropslige sanser for at få udbytte af den. Tænk på, at mavefornemmelsen består af den kropslige hukommelse, der indeholder alle de erfaringer, vi har gjort os igennem livet, også dem som hjernen har slettet, men som kroppen stadig kan huske.