Træning af hukommelsen

 

Selvom vi i dag har hurtig adgang til at hente informationer gennem internet og diverse hjælpeprogrammer, er det alligevel praktisk med en veludviklet hukommelse, når eksempelvis telefonen en sjælden gang er uden for rækkevidde.

 

Er man imidlertid en af dem, der har problemer med at huske alt fra indkøbslisten, til den mundtlige eksamens pensum, kan man faktisk selv gøre noget ved det. Det viser et nyt studie, som netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Neuron. 

Studiet beskriver et forsøg, hvor en gruppe personer med almindelig hukommelse har gennemført et træningsforløb for at se, om de kunne træne sig til superhukommelse. 

Hypotesen var at: 

• • Træning kan forbedre hukommelsen markant på meget kort tid, samt ændre kommunikationsmønstre i hjernen. 

• • At klæbehjernen ikke er medfødt, men noget vi kan opnå og træne på egen hånd. 

• • Træning kan også forbedre hukommelsen for ældre og demente, men stopper formentlig ikke den demensbetingede nedbrydning af nervecellerne.  

Før træningen kunne deltagerne i gennemsnit huske 26 ord ud af en liste på i alt 72. Efter 6 uger med 30 minutters daglig træning, kunne de i gennemsnit huske mere end det dobbelte antal, 62. Selv ved en ny test 4 træningsløse måneder efter forsøgets afslutning, kunne deltagerne huske 22 flere ord end ved udgangspunktet: “Det viser, at god hukommelse ikke bare er et medfødt talent, men noget man selv kan træne frem og forfine”, siger studiets hovedforfatter Martin Dresler, lektor i neurovidenskab på det hollandske Radboud University Medical Centre. 

 

Læs også: Sådan får du den mest effektive hjemmearbejdsdag

 

Hukommelsesatleters hjerner er anderledes forbundet 

Eksperimentet startede med, at forskerne ville undersøge om såkaldte hukommelsesatleter, der har trænet deres hukommelse i årevis og deltager i huskekonkurrencer, har en anderledes hjerne end personer med en gennemsnitlig hukommelse. 

Hjerneskanningerne i studiet viste, at en bestemt type hukommelsestræning medfører en stærkere kommunikation i og mellem nogle bestemte netværk i hjernen, som er relateret til hukommelse.  

Derfor skannede forskerne hjernerne på 23 af verdens bedste hukommelsesatleter, og derefter sammenlignede man dem med skanninger af 23 personer i en tilsvarende aldersgruppe, og med nogenlunde samme sundhedsprofil og intelligens. Forskellen var, at den anden gruppe havde en såkaldt “normal” hukommelse. 

Forskerne havde en forventning om, at atleternes hjerner havde en anderledes struktur, lidt ligesom at bodybuildere har usædvanligt store muskler. Sådan var det imidlertid ikke.  

I stedet fandt forskerne forskelle i hjernens kommunikationsmønstre. Det vil sige, hvordan hjernens regioner kommunikerer internt og med hinanden. Det interessante var, at forskellene ikke var medfødte. Hukommelsesatleterne var ikke født med superhukommelse, men har alle trænet sig til den. For at undersøge, hvordan træning påvirker hjernen, besluttede forskerne derfor at træne en gruppe mennesker med gennemsnitlig hukommelse. 

 

Måske er det relevant for dig eller en bekendt: Genopbyggelse af hjernen efter slagtilfælde

 

Strategisk træning gav superhukommelse 

Forskerne rekrutterede derfor 51 forsøgspersoner og inddelte dem i 3 grupper. 

1. 1. Én gruppe trænede slet ikke. 

2. 2. En anden gruppe trænede deres korttidshukommelse ved hjælp af en vendepilslignende øvelse. 

3. 3. En tredje gruppe brugte den mere strategiske ‘loci-metode’, til at støtte hukommelsen op af (beskrives længere nede i artiklen). 

Den sidste gruppe fik de bedste resultater. Skanninger viste, at kommunikationsmønstrene i deres hjerne var ændret, så de nu lignede hukommelsesatleternes hjerner. 

Hjerneskanningerne er af typen fMRI, som man bruger til at finde områder i hjernen, der er aktive, når vi foretager os noget bestemt – eksempelvis når vi forsøger at huske. 

Skanningerne viser, at personer, der træner sin hukommelse, får en stærkere kommunikation i og mellem nogle bestemte netværk af hjernen, som er relateret til hukommelse. 

 

De gamle grækere benyttede husketeknikken 

Loci-metoden, som deltagerne benyttede under træningen, er meget effektiv til udenadslære, men er ikke en ny opfindelse. Når de gamle grækere skulle holde store taler, var det nødvendigt for dem at kunne huske lange passager uden et manuskript. 

For at kunne det, gik de en tur i et velkendt område og koblede bestemte steder på ruten med nøgleord fra talen. Når de så holdt talen, fulgte de ruten mentalt, således at nøgleordene dukkede op, når de kom til de udvalgte steder (loci betyder lokation). 

Det er nogenlunde den samme metode, hukommelsesatleterne bruger, når de skal huske lange sekvenser af tal og ord i en konkurrence. De kobler det, de skal huske (eksempelvis tal), til konkrete steder på en velkendt mental rute. 

Der findes personer, som fra fødslen har en nærmest overmenneskelig hukommelse. 

Tilstanden kaldes savant-syndrom og er meget sjælden. Med de overmenneskelige evner følger ofte diagnoser som autisme. 

 

Træning kan gå ud over andre evner 

Loci-metoden kan altså forbedre hukommelsen, men formentlig ikke al slags hukommelse. Den er meget effektiv til udenadslære til fordel i fag som historie, medicin og matematik. Metoden kræver, at du bruger tid på at konstruere et hukommelsesspor, før du kan afkode det igen, og derfor er metoden ikke så brugbar i mere spontane situationer. 

Ifølge Jakob Balslev Sørensen, som er ekspert i neurologisk signalering, er der også den risiko ved intens hukommelsestræning, at den kan gå ud over andre evner. Vores hjernekapacitet er begrænset af, hvor meget energi den har til rådighed. Hjernen bruger omkring 20 procent af al vores energi, og det er ikke muligt at øge den andel. Træner man hjernen meget op til at gøre specifikke ting, må man derfor formode, at der kan være andre ting, vi bliver dårligere til.  

Så der er håb for os alle, hvis vi gerne vil træne vores hukommelse, eksempelvis efter en periode med stress. Skyldes hukommelsesproblemerne stress, er det meget mere fornuftigt at løse de bagvedliggende problemstillinger, der har udløst stressen, inden at man giver sig i kast med hukommelsestræning.