Når egne overbevisninger og adfærd stresser mig

 

I denne artikel vil vi sætte fokus på, hvad der kan være på færde, når vores egne indre krav og målsætninger stresser os.  

Vi skal kigge lidt mere på din egen adfærd, og hvor du har den fra. Målet med denne artikel er, at du får lavet målsætninger i dit liv, der svarer til den måde, du i virkeligheden gerne vil leve, og her er der rigtig meget at hente. Undersøgelser viser, at mennesker, der sætter for høje krav og mål i livet, oftere bliver mentalt pressede og stressede end andre. 

 

Egne overbevisninger 

Vores egne overbevisninger er i høj grad forbundet med de værdier og holdninger, vi står for og lever efter. 

Det handler om vores moral og værdisæt, vores personlige grænser og evne til at leve et liv efter vores ønsker og behov. Det handler om, hvorvidt vores værdier og holdninger er i overensstemmelse med vores måde at leve på. Det handler om, hvorvidt vi har forholdt os til, om vores værdier og holdninger stemmer overens med vores behov, om de er balancerede, og om at vi ikke udsætter os selv for unødvendigt pres. Vi lever med andre ord en balanceret hverdag mellem egne værdier og den dagligdag, vi befinder os i, hvad enten den er privat eller arbejdsmæssig. 

Læs også: Er du moralsk intelligent?

Egne overbevisninger indeholder de ting, som vi står for, de ting, vi mener, giver værdi. De indeholder også tidlige påvirkninger og prægninger fra vores barndom, som vi ikke alle er opmærksomme på eller har forholdt os til. En tidlig prægning kan være, at vi er vokset op med ideen om, at man må yde, før man kan nyde. Denne overbevisning er der mange mennesker, der lever efter uden egentlig at forholde sig til eller tænke over hvorfor. Er det godt at yde, før man nyder? Hvornår er det godt? I hvilke tilfælde ville det være bedre at nyde end at yde? Hvornår vil det være mere hensigtsmæssigt både at nyde og yde? 

Når vores egne overbevisninger i denne sammenhæng nævnes som en af kilderne til stress, er det fordi vi stresses af at sætte for høje forventninger, for høje ambitioner, for høje målsætninger og for store og urealistiske krav til os selv i dagligdagen, eller i livet generelt. Mange mennesker har det med at leve et liv, hvor mål og midler ikke hænger sammen. Det er eksempelvis meget vanskeligt for unge par at satse helhjertet på deres karrierer og samtidig have planer om at få børn, hvis de samtidig skal kunne pleje sig selv og være nærværende i forhold til deres partner og venner.  

Egne overbevisninger handler også i høj grad om den måde, vi fortolker og forholder os til de ydre påvirkninger eller det ydre pres, vi mærker i dagligdagen. En af de væsentligste årsager til, at vi bruger vores energi på unødvendige tanker, er vores egne indre overbevisninger. Det, der gør folk stressede, er ikke det ydre pres i sig selv, men i høj grad den måde, hvorpå de forholder sig til dette pres. Vi kan med andre ord ikke blive stressede, hvis ikke vi lader os stresse, selvom det i mange tilfælde og for mange mennesker er lettere sagt end gjort.  

Har vi eksempelvis en overbevisning om, at det er godt at være dygtig og arbejde hårdt, gør vi sandsynligvis, hvad vi kan for at leve op til de krav, vores omgivelser stiller til os. Dette mønster kommer vi til at gentage, fordi der umiddelbart er overensstemmelse mellem påvirkningen udefra og vores egne overbevisninger. Når vi senere befinder os langt inde i en stresset periode eller på andre måder føler os fastlåste, er det fordi vi har nedtonet eller ‘glemt’ andre overbevisninger, der giver livskvalitet og et bedre fundament for livsudfoldelse. Det kunne eksempelvis være overbevisninger, der handler om at passe ordentligt på sig selv, at bruge tid og være nærværende sammen med familien, at sørge for restitution og hvile. 

Der er ikke noget galt med at være ambitiøs og arbejde hårdt, bare man ikke synes, at man altid skal præstere alle ugens dage, 24/7.  

 

Lyt også til: Ydre pres og hvordan vi håndterer det

Opvækst spiller ofte en rolle 

Vores stærkeste overbevisninger er ofte nogle, vi har med fra vores tidlige opvækst, og de er vanskelige at ændre senere i livet. Mange af vores overbevisninger lever vi blindt efter, uden at forholde os til, om de i det hele taget er sunde og gode for os. Det er dem, vi blandt andet kalder gentagelsesmønstre eller stærkt automatiserede handlinger. Automatiserede handlinger ligger inden for vores mestringszone og er handlinger, vi kan på rygraden uden at spekulere over dem, uden at bruge nævneværdig energi på dem. Gentagelsesmønstre er på samme måde handlinger, som vi gentager igen og igen, uden egentlig at være opmærksomme på det. Mange af disse mønstre kopierer vi altså fra vores forældre på grund af den tidlige prægning, som f.eks. at arbejde hårdt og være pligtopfyldende. Hvis vi bare gør det, fordi vi har lært det i en tidlig alder, er der risiko for, at vi ikke får forholdt os til, om vi egentlig vil arbejde hårdt og være pligtopfyldende, og om det gælder på alle livets områder. Vi kender alle de mennesker, der knokler dag ud og dag ind, men som for alt i verden ikke ville ønske sig et lignende liv for deres børn eller deres venner og øvrige familie. På trods af det giver de alligevel disse værdier videre til børn og andre nær dem. Dels fordi de er rollemodeller, og dels ved direkte og indirekte at stille krav om hårdt arbejde og flittighed, at passe sine ting, være tro mod autoriteter, opføre sig pænt og eksemplarisk, etc. Værdier som at mærke sig selv og at følge sine drømme og intuitioner træder i baggrunden, på samme måde som de har gjort i en tidligere generation, og herved er et mønster endnu en gang gentaget. 

De personlige forhold fylder ofte rigtig meget hos folk, der er stressede. Hvordan sker det, at andre tager magten over os? Hvorfor er det så vigtigt, hvad andre mennesker tænker om os, og hvordan folk kigger på os. Her er en historie om Robert og hans baggrund for, at han nærmest fik en identitet som menneskepleaser. 

 

Menneskepleaseren 

Case:  

Robert kom til Danmark fra Østeuropa med sin familie som 6-årig. I sin egen selvforståelse var han den fremmede dreng, der kom fra en anden kultur, og som var nødt til at lære en masse nye ting, som han ikke forstod, for at blive accepteret, for at overleve. Der var så mange ting, der var muligt i DK, som ikke var muligt i Østeuropa, men der var også mange ting omkring den nye kultur, og en helt anden omgang med mennesker, han skulle lære. Ny kultur, nyt sprog, nye omgangstoner, nyt hierarki, nye venner etc. Han følte sig altid som den fremmede, der skulle lære noget nyt, tilpasse sig den nye kultur, de nye normer, samtidig med ikke at have de samme kompetencer som hans jævnaldrende. Robert følte sig ofte som den fremmede, der var lidt forkert. Han skulle arbejde ekstra hårdt for at passe ind, og for at blive en del af fællesskabet. Når han gik på gaden, var han utrolig optaget af, hvordan folk kiggede på ham, hvad andre tænkte om ham, hvordan folk reagerede på de ting, han gjorde eller sagde. Det blev en del af hans identitet at tilpasse sig. Samtidig havde han en far, der havde det stik modsat. Han kunne have taget faderens normer og adfærd til sig, men det gjorde han ikke, fordi han var flov over sin far, der ofte havde konflikter med andre og havde svært ved at tilpasse sig. Som en ubevidst strategi valgte Robert fra ganske lille at indtage en position i livet, hvor han blev en slags menneskepleaser. Han var den, der altid gjorde en masse for kammeraterne, altid glattede ud når der var konflikter i luften og altid var opmærksom på, hvordan stemningen var i rummet m.m. 

Som med alle andre mønstre i livet, bliver vi bedre til at udføre dem, jo mere vi træner dem. Robert blev den perfekte menneskepleaser uden i mange år at være opmærksom på det. Det var en indgroet automatiseret vane, som han også havde det rigtig godt med, lige indtil den dag han opdagede, at han nærmest ikke kunne tage en selvstændig beslutning. Han gjorde sig altid en masse tanker og forestillinger over, hvordan andre ville opfatte det, hvordan andre ville tænke og reagere. Robert blev til sidst enormt stresset, fordi hele det forsvarsværk, han havde bygget op omkring ham selv, krakelerede. Han følte sig ensom, følte ikke han havde nogen dybere relation til nogen venner, da han aldrig rigtig havde brugt tid på det og investeret i det. I hans voksne liv havde han mødt en meget dominerende kvinde, som han i høj grad lod sig styre og dominere af. Som voksen gentog han mønstret, som han havde oplevet et hav af gange som barn, nemlig rollen som udglatter eller konfliktmægler, men nu for sin kone. 

Menneskepleaserens billede af sig selv er, at jeg er et godt menneske, et godt forbillede, en god ven eller kæreste, som ikke vil gøre andre fortræd eller ked af det, hvilket også er vigtigt at huske på, da det er en kæmpe ressource at være noget for andre her i livet. Hvis det derimod bliver overdrevet og i værste fald en del af dit image, bliver det også hurtigt en negativ spiral at komme ind i. I det tilfælde vil vi gerne elskes og ses, og overdriver måske omsorgen over for andre mennesker- på bekostning af os selv. 

 

Læs også: Personligt lederskab – Forebyg før behandling 

 

Stressorer, der udfordrer din indre balance: 

Personlige forhold: 

• • Krav og forventninger til mig selv, familie og arbejde 

• • Eget ambitionsniveau 

• • Evne til at sætte realistiske målsætninger 

• • Evne til at bevare et positivt livssyn 

• • Evne til ikke at lade sig styre af andre, mindre ydre styring 

• • Perfektionisme og pligtopfyldelse 

 

Vigtige spørgsmål i forhold til egne overbevisninger:  

• • Hvad er de vigtigste værdier i mit liv? 

• • I hvor høj grad lever jeg efter mine værdier? 

• • Vil jeg leve, som jeg lever min dagligdag?  

• • Hvor vil jeg starte med en livsstilsændring, hvad er det vigtigste punkt? 

• • I hvor høj grad lever jeg efter normer og regler fra min barndom? 

• • Hvor højt sætter jeg mit ambitionsniveau, og husker jeg at regulere ambitionerne med jævne mellemrum? 

• • Identificer, hvor og i hvilke sammenhænge jeg pleaser folk mest: parforhold, chef, kollegaer eller venner. 

• • Sig til dig selv og overbevis dig selv om, at du er uafhængig af andres mening om dig. 

• • Lav et realitetstjek af dine indre værdier, – vil jeg være en menneskepleaser? 

• • Tag en snak med de mennesker, du er mest tryg ved, og bed dem hjælpe dig, når de kan mærke, at du pleaser dem.