Sådan påvirker stress vores krop

 

I denne artikel vil vi forsøge at beskrive, hvad stress gør ved vores krop.

Det skulle gerne give et billede af, hvor kompleks en størrelse stress er, og hvor vigtigt det er at tage symptomerne på stress alvorligt. 

Det er vigtigt endnu en gang at fremhæve, at kroppens stressresponser er sunde reaktioner på pres udefra. Så alle de mekanismer, der sættes i gang, når vi føler os pressede, er noget, kroppen gør for at beskytte os. Det, som er usundt, er, når vi befinder os i pressede situationer for længe, og når presset er- eller føles -for massivt.  

Hvad stress gør ved din krop 

Kroppen sender altid advarsler til os om, at noget i vores liv er i ubalance. Det kan være i form af søvnforstyrrelser, hjertebanken, mavepine, hovedpine eller rygsmerter. Disse advarsler har den stressramte ind imellem eller hele tiden overhørt. Når du er stresset, reagerer kroppen med forskellige signaler. Kroppen varmes op, og man kan nogle gange få en følelse af at have feber. Hjertet arbejder hurtigere og belastes, og blodtrykket stiger. Den stressramte har i første omgang ikke mærket signalerne fra kroppen i form af kropssansninger og følelser, som kan være en blanding af smerte, ubehag, tristhed, sorg og vrede. I svære tilfælde har vi lukket så meget ned for vores evne til at mærke efter, i et forsøg på at undgå smerten eller ubehaget, at vi måske en dag nærmest helt kollapser. Vi har vægtet noget andet højere end det at lytte til vores krop, hvilket gør, at ubalancen gradvist bliver større og mere udtalt, jo længere vi kommer ind i den negative stress-spiral.  

Der er en stor sammenhæng mellem stress og hjertekar sygdomme, rygproblemer, muskelspændinger, hovedpine, migræne, depressiv adfærd m.m., men lad se på, hvilke kemiske processer i kroppen og hjernen, der er påvirket af og påvirker dit stressniveau. 

Læs også: Depression og personligt lederskab

Kroppen 

I det følgende vil vi beskrive, hvordan stress påvirker: 

• • Fordøjelsessystemet 

• • Immunforsvar 

• • Åndedrættet 

• • Muskler 

• • Blodsukker  

• • Binyrer 

• • Hormoner 

• Telomere 

Fordøjelsessystemet 

Dit fordøjelsessystem er et af de helt centrale organer, da det skal sørge for at bringe vitaminer, mineraler m.m. ud i blodbanerne, så kroppen har noget energi at arbejde med og bygge på. Fordøjelsessystemet påvirkes under stress. Når du er stresset, lukker kroppen ned for alle de funktioner, der ikke er nødvendige i en presset situation, hvilket også gælder din fordøjelse. Kroppen indstiller sig med andre ord på at holde sig i live, hvilket gør, at blodbanerne til fordøjelsessystemet lukkes ned. Dette kan over tid udfordre dit fordøjelsessystem, så du ikke får de ressourcer og den energi, kroppen har behov for. I denne tilstand kan din krop ikke optage vitaminer og mineraler, heller ikke selvom du spiser sund mad. For mange mennesker giver det forstoppelser, fordi fordøjelsen simpelthen kører på lavblus. Når du bliver nervøs, hvor din krop producerer adrenalin og andre kemiske stoffer, får det også musklerne i dine tarme til at arbejde hurtigere, hvilket gør, at den naturlige rytme i dit fordøjelsessystem også arbejder hurtigere. En hurtigere fordøjelse betyder, at du optager mindre væske i kroppen end normalt, hvilket fører til, at afføringen bliver mere hyppig og mere vandig, hvilket er symptom på diarré. Bare en lille reduktion i den væskemængde, som tarmene optager, kan være nok til udløse et tilfælde af diarré. 

Immunforsvar 

Immunforsvaret er kroppens forsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter. Immunforsvaret skal hjælpe os med at holde sygdomme og bakterier i skak, så vi ikke bliver alvorligt syge. Kroppens immunforsvar består af millioner af hvide blodlegemer. Når en fremmed celle, for eksempel et virus, kommer ind i kroppen, vil de hvide blodlegemer angribe og forsøge at dræbe de fremmede celler. Immunforsvaret har hukommelse, så næste gang det udsættes for den samme type bakterie, har det opbygget antistoffer mod præcis denne bakterie og kan hurtigt udrydde den. 

Immunforsvaret er også påvirket af stress, da vores eget forsvar også presses i stresssituationer. Din krop vil være dårligere i stand til at bekæmpe sygdomme, hvilket gør, at du er meget mere udsat overfor diverse sygdomme.  

Læs også: Motion gavner immunsystemet

Blodsukker 

Menneskets fight/flight-respons sender glukose i blodbanerne for at give kroppen styrke til at forsvare sig i situationer, som opleves som farlige. Blodsukkeret har den funktion, at det giver energi til kroppens muskler, når den har behov for det. Ved stresstilstande øges blodsukkerniveauet, hvilket kan resultere i dårlig helbredstilstand. Konstant højt blodsukker over længere tid kan give overvægtsproblemer og i svære tilfælde diabetes (I USA anslår man at 8,3% af børn har diabetes).

Binyrer 

Binyrerne er to små hormonproducerende kirtler, der sidder på toppen af hver nyre. Binyrernes hovedfunktion er udskillelse af stresshormonerne kortisol, adrenalin og noradrenalin, når kroppen udsættes for forskellige former for stress. Ved længere tids påvirkning bliver binyrerne overbelastede, og vi rammes af binyretræthed. Binyrerne bliver trætte på grund af overbelastning af forskellig art, og er ikke i stand til at klare deres arbejde på normal og tilfredsstillende vis.  

Konsekvensen er blandt andet, at kroppen begynder at tære på vores immunforsvar, hvilket øger risikoen for sygdom og infektioner. Binyrernes arbejde er derudover at hjælpe ved belastninger af både legemlig og følelsesmæssig art – kropslig og psykologisk stress. Symptomer på binyretræthed kan være:  

• • Træthed 

• • Følelse af udkørthed eller overbelastning 

• • Lavt blodtryk 

• • Nedsat sexlyst 

• • Svækket immunforsvar 

• • Besvær med at komme sig efter sygdom og stress 

• • Trang til salt og søde ting 

• • Følelse af lettere depression 

 

Stresshormoner  

Alle de sunde ting, som kroppen aktiverer (hormoner), hvis man virkelig er i fare, er de samme faktorer, der ødelægger din krop, når stresstilstanden er svær. 

Stresshormonet Kortisol påvirker blodtrykket, der stiger, og inflammationer kan være svære at holde i skak. Når kortisol har været i kroppen over længere tid, brænder cellerne ud, og du risikerer, at kroppen begynder at tære på dit immunforsvar. Kroppen svækkes her yderligere, og der er større risiko for at blive fysisk syg.

Ved frigivelse af store mængder adrenalin og kortisol fra binyrerne øges puls og blodtryk. Stofskiftet øges og mobiliserer store mængder energi, så vi kan klare den ydre eller indre belastning. Hvis ikke vi hviler eller restituerer, vil stresshormonerne ophobe sig i kroppen, og på længere sigt øge risikoen for åreforkalkning, højt blodtryk, mavesår, infektioner og skader på hjernen.  

Hvis du er stresset over tid, svækkes kroppens evne til at producere væksthormoner, hvilket gør, at du ældes hurtigere. Stress over længere tid reducerer sexhormonproduktionen og vores sexdrive og libido svækkes, hvilket har konsekvenser for både vores sexliv og for vores selvbillede og relationer. Svær stress kan ligeledes påvirke fertiliteten, hvilket er en væsentlig årsag til megen barnløshed.  

Adrenalin, noradrenalin og kortisol er de mest almindelige stresshormoner:

Kortisol  

Kortisol er vores vigtigste stresshormon, og er et livsvigtigt hormon, som vi ikke kan leve foruden. Det er et naturligt stimulerende hormon, der øger stofskiftet, kropstemperatur og forbereder kroppen på, at skulle arbejde. Kortisol er antiinflammatorisk, hvilket betyder, at det hjælper med at kontrollere inflammationer (betændelse) og sårheling, samtidig med at det styrker immunforsvaret. Kortisol er et aktiverende hormon, der stimulerer os til at vågne op af søvn, når det frigøres som følge af lyspåvirkning. 

Kortisol udskilles af binyrebarken og virker på mange af kroppens organer. Kortisolproduktionen er på sit højeste ved 3-4 tiden om natten, hvilket er årsagen til, at mange stressramte vågner på dette tidspunkt, og har svært ved at falde i søvn igen.

Kortisol er imidlertid ikke godt i større mængder. Det virker langsommere, men i længere tid end adrenalin, og kortisol er derfor vigtigt i den langtidspåvirkning, der gør sig gældende, når stress fører til sygdom. Når kroppen udskiller meget kortisol, svækkes adrenalinproduktionen, og i stedet for at få flere kræfter til kamp og flugt, så sker der nu det modsatte. Du bliver træt, ligeglad og passiv. Du orker ikke løse opgaver og problemer. Du mister langsomt din energi og kraft. 

Kortisol nedbryder ved langvarig påvirkning vores hjerneceller og hippocampus, der kan skrumpe og blive skadet i et omfang, at det går ud over indlæring, hukommelse, koncentration og følelser. Kortisol er derfor det stresshormon, der direkte påvirker og på længere sigt skader din hjerne.  

Kortisol har også indflydelse på vores sukker-, fedt- og proteinomsætning, der igen influerer på vores søvn, forbrænding, blodsukker, kalkoptagelse og udskillelse. Det nedsætter blodsukkeret og kan forøge din appetit, hvilket kan give dig vægtproblemer. Stort kortisol indhold i blodet kan også forøge fedt omkring maven og organerne. For meget kortisol i længere perioder kan derfor skade din nattesøvn, give dårligere sårheling, afkalkning af knogler, fedme, tidlig aldring, nedsat immunforsvar, hæmme de hvide blodlegemers evne til at angribe kræftceller, nedsætte frugtbarheden, give akne m.m. Kortisol kan desuden indsnævre blodbanerne og kan over længere tids påvirkning være årsag til slagtilfælde og blodpropper.  

Lyt også til: Kost og fysisk sundhed 

Adrenalin (kamphormon) 

Adrenalin er sammen med noradrenalin et hurtigtvirkende hormon, der frigives ved direkte påvirkning fra hjernen. Adrenalin udskilles fra binyremarven, hvorefter det cirkulerer rundt i blodet og hjælper det autonome nervesystem med, at gøre kroppen klar til at mobilisere energi. Adrenalin frigives modsat andre hormoner ved direkte påvirkning fra hjernen, derfor går det meget hurtigt. Når adrenalin udskilles, aktiveres det sympatiske nervesystem, og hjertefrekvensen øges samtidig med, at blodtrykket stiger. Leveren frigiver oplagret sukker og fedtstoffer til blodet, så det kan optages og forbrændes af musklerne hurtigere og effektivt. Alt sammen effekter, der gør kroppen klar til at udføre et ekstremt arbejde for at forsvare sig selv, flygte eller højpræstere.

Noradrenalin 

Noradrenalin er et signalstof og hormon. Hovedparten af kroppens noradrenalin findes i nerveceller, i det centrale og det perifere nervesystem. Herfra frisættes det som en slags budbringer mellem nerveceller. Noradrenalin er et forstadium til adrenalin, og noradrenalin bidrager til at opretholde et stabilt indre miljø i kroppen. Ved stress bringer det, sammen med adrenalin, kroppen i kamp- eller flugtberedskab. 

Endorfiner

Endorfiner kaldes populært for lykkehormonet eller kroppens eget morfin. Endorfiner er primært smertedæmpende, med morfinagtig virkning, og udløses i hjernen. Endorfin produceres, ud over ved smerter, ved hård træning, hårdt arbejde, i forbindelse med succesoplevelser, forelskelse, sex og ved et godt grin. Foruden den smertestillende effekt kan det også give en følelse af lyst, succes og energi, hvilket gør mange afhængige af endorfin-kicket. Endorfin minder på mange måder om morfin, fordi det hæmmer og bedøver hjernen. Dette er i spil i forbindelse med arbejds-, spil- og træningsnarkomani, hvor den stressramte ikke mærker og fornemmer de stress signaler, som kroppen sender. Endorfin er kraftigere end morfin, og man bliver afhængig af det. 

For den stressramte kan det være farligt at køre på endorfin kicks, da velværet og lystfølelsen af mange forbindes med noget sundt og godt for kroppen. Hvis man tvinger den trætte og udkørte krop i gang og træner hårdt for at opnå endorfinkicket, kan man skade kroppen og i princippet køre en træt og udkørt krop langt ud over kanten. I ekstreme tilfælde kan dette være livsfarligt. 

Oxytocin 

Oxytocin, også kaldet krammehormonet, er et hormon der giver glæde og velvære og aktiveres ved fysisk kontakt og i sociale sammenhænge. Oxytocin er et godt middel mod stress, da hormonet hæmmer frigørelsen af kortisol. Oxytocin frigives i hjernen fra hypofysen og har stor indflydelse på vores følelsesreaktioner. Oxytocin dæmper vores frygt, så amygdala ikke aktiveres. Oxytocin kan derfor direkte og indirekte have positiv og helbredende indflydelse på:  

• • Angst 

• • Depression 

• • Vrede 

• • Stress 

• • Søvnløshed 

• • Bekymringer 

• • Overvægt 

• • Infektioner 

• • Sygdomme 

• Smerter m.m.  

Dopamin 

Når vi præsterer og klarer en opgave, er det hormonet dopamin og ikke stresshormoner, du får i kroppen. Dopamin er kroppens belønningsstof, der kan give en følelse af at være ”høj”. Sammen med hormonet oxytocin, påvirker det vores tilfredshed og humør positivt.  

Dopamin har betydning for vores opfattelse af ting, motivation og vores bevægelse. Hvis vi mangler dopamin, kan det resultere i træthed og inaktivitet. For megen dopamin kan derimod give os svær rastløshed. Et passende dopaminniveau giver os nydelse, samt fysisk og psykisk energi. 

Jo mere stress vi føler, at vi udsættes for, jo mere af vores dopamin og noradrenalin-reserver forbruger vi til at danne adrenalin. 

Serotonin 

Serotonin har betydning for vores hukommelse, sindstilstand og lyst til sex. Det indgår i hjernen og kroppens alarmsystem og hjælper os med kamp eller flugt. Ved store mængder af kortisol i kroppen, nedsættes vores serotonin niveau. Dette kan resultere i vrede og i lysten til at indtage stimulanser, så som sukker, kaffe, alkohol m.m. Har vi et højt niveau af serotonin i kroppen, hjælper signalstoffet os med at slippe uro, og styrker vores velvære, indre ro og koncentration.

Vores hjerne og krop er meget komplekse og komplicerede, hvilket gør, at stress indvirker på mange af hjernens og kroppens funktioner. Vi har i denne artikel forsøgt at give indblik i de vigtigste fysiske implikationer stress kan have, så du forhåbentlig bedre kan forstå de signaler, som din krop sender til dig. Selvom stoffet er komplekst, håber vi at vi har bidraget til at give dig en bedre forståelse af kroppens funktioner, samt hvordan kroppen påvirkes af mentale ubalancer og stress. 

Læs også: Motion og kropssansninger