Stress – de 4 stress stadier 

 

Vi kan inddele stress i 4 overordnede stadier, som naturligvis er individuelle, men som også kan give os en ide om, hvor langt vi er i vores stresscyklus. 

Det kan være svært at sætte et tidsperspektiv på for de enkelte faser, da indre og ydre faktorer sammen med pressets omfang og styrke kan variere meget. Men når du har symptomer på svær stress eller i værste fald kollapser, er du oftest mange måneder henne i den stress cyklus og ofte også flere år.   

Akut stress/Performance (Fase 1)  

Denne form for stress er en tilstand, hvor vi er udsat for et mindre eller korterevarende pres. Vi mestrer vores opgaver og oplever, at vi er produktive, bevarer et skarpt overblik og er engagerede i vores arbejde, eller at vi måske ligefrem performer bedre. Vi har travlt, men bevarer overskud og overblik og har mere fokus på vores performance end os selv, hvilket gør at vi ofte glemmer vores basale behov.   

Denne fase har også en bagside, hvis vi føler os for pressede, eller hvis den opgave, vi står foran, er for udfordrende for os. Derfor kan andre kan føle denne fase belastende.   

Den akutte stress opstår typisk i situationer, hvor vi arbejder op til deadlines, vi skal præstere i form af oplæg, foredrag, sportspræstationer m.m. Eller hvis vi møder uforudsete hændelser i form af chok, trafikuheld, uforudsete meddelelser som afskedigelse, fyringsrunder, alvorlig sygdom m.m.  Kroppen reagerer på presset ved at udskille adrenalin (kamphormon), der hjælper os til en bedre performance.   Når vi er i vores komfort zone, mærker vi signalerne som positive i form af vellyst, glæde, begejstring. 

Når vi er uden for vores komfort zone, mærker vi det som ubehag, nervøsitet eller angst.  

Fysiske symptomer  

• • Øget puls  

• • Hjertebanken  
  • Forhøjet blodtryk  
  • Øget svedproduktion  

• • Rysten  

 

Psykiske symptomer   

• • Glæde  

• • Velvære  

• • Begejstring  

• • Positiv spænding  

• • Ubehag   

• • Ulyst  

• • Nervøsitet  

• Angst  

 

Ydre symptomer – adfærd  

• • Overskud  

• • Højt energiniveau  

• • Nervøsitet – angst  

• • Grådlabilitet  

• • Overspringshandlinger   

 

Kognitive kendetegn  

• • God hukommelse  

• • God koncentration   

• • Stærkt fokus  

• Godt overblik  

Det er ikke ualmindeligt, at vi oplever akut stress få gange om dagen, og det foregår rent kropsligt med hjertebanken, uro i maven, svedige hænder og urolighed i kroppen, – hvilket også kan være forbundet med adrenalinkicket.  

Denne form for stress er ikke farlig, da adrenalinen hurtigt forlader kroppen igen. Hjerneforskning viser, at hjernen ligefrem har godt af at blive udfordret og stimuleret.   

Lyt også til: Er jeg stresset eller er det bare noget jeg siger?

Moderat stress (Fase 2)  

Når man har været for længe og for ofte i den akutte stress, bevæger vi os billedligt talt ind i den gule zone, hvor det er vigtigt, at vi begynder at være opmærksomme på de kropslige signaler, der indikerer, at vi er mere stressede, end hvad godt er.  

Her begynder vores søvnkvalitet at dale, vi mærker en større grad af uro i kroppen, manglende overskud, irritation og kortere lunte. Kvinder har ofte lettere til tårer, og mange mænd bliver i denne stressfase typisk mere indesluttede. Her bliver vi ofte også mere kritiske og selvkritiske, og vi begynder at betragte effektivitet som en belastning. Vi mister gradvist styringen i vores liv og i de vigtigste prioriteter. Det er meget normalt, at vi ikke opdager, at vi har bevæget sig ind i en hverdag eller perioder, hvor presset er for stort.

For meget arbejde, børn der skal passes, al for lidt tid, forkerte prioriteringer, og det at glemme at lytte til sine behov er også typiske faktorer, som rykker stressen fra fase 1 til fase 2. Men også større forandringer i livet har stor påvirkning på stresstilstanden, da alle forandringer i livet er ressourcekrævende. Sygdom, dødsfald i familie, arbejdsløshed, skilsmisse og reorganiseringer på job er de største stressorer, men mindre forandringer som flytning, jobskifte, børns kriser koster også på stresskontoen.   

Kroppen reagerer med forskellige symptomer såsom manglende eller dårlig nattesøvn, maveonde, rygsmerter, spændingshovedpine m.m.  

Når den akutte stress har varet for ofte, for længe og for meget i kroppen, så bliver kroppen ved med at producere kortisol, på det niveau kroppen føler nødvendigt. Kortisol er godt, da det er det stof, der sætter kroppen i stand til ikke bare at præstere mere end normalt, som adrenalin, men også i længere tid end normalt. Kortisolen er udholdenhedsstoffet, som kroppen skyder afsted, for at vi kan flygte fra den fare, kroppen fornemmer. Men når kortisolen for ofte udskilles i vores organisme ødelægger det receptorerne (signalstofferne) i hjernen, hvilket gør at vores kognition (evne til at tænke) bliver svækket. Symptomerne på det kan være manglende overblik, manglende evne til at løse vanskelige og komplekse opgaver, begyndende hukommelsessvigt m.m. Vi har nu ikke længere det skarpe overblik og mange gennemlever hverdage, der kører på rygraden, uden den store livskvalitet. Vi stoler nu ikke på, at vi kan sove, og nattesøvnen er dårlig og ustabil. Der er dog enkelte personer, der har så godt et sovehjerte, at de ikke mærker det på deres søvn. 

Her skal man rigtig gerne stoppe op og finde ro, inden stressen bliver for alvorlig.  Kroppen reagerer og sender os moderate signaler, og hvis vi overhører dem, bevæger vi os ind i den svære fase, hvor stressen er meget alvorlig.   

Fysiske symptomer 

• • Hjertebanken   

• • Hovedpine   

• • Svedeture   

• • Indre uro   

• • Mavesmerter/spændinger   

• • Forhøjet blodtryk   

• • Vægt ubalance   

• • Hyppigere infektioner   

• • Muskelspændinger  

• Rygsmerter  

Psykiske eller følelsesmæssige symptomer  

• • Ulyst  

• • Rastløshed   

• • Nedsat humoristisk sans  

• • Depression eller depressiv adfærd  

• • Uoverkommelighedsfølelse   

• Nedsat livskvalitet  

Ydre symptomer – adfærd  

• • Ustabil søvnrytme  

• • Træthed   

• • Rastløshed   

• • Nedsat humoristisk sans  

• • Indesluttethed  

• • Begyndende uoverkommelighedsfølelse   

• • Manglende engagement   

• • Nedsat præstationsevne   

• • Brug af stimulanser, herunder sukker, kaffe, alkohol og medicin  

• Overspringshandlinger   

Kognitive kendetegn  

• • Begyndende problemer med at huske   

• • Koncentrationsproblemer  

• • Manglende evne til at tage sig af komplekse problemstillinger eller  opgaver  

• • Forvirring og manglende evne til fokus  

Vi skal geare ned og tage kroppens signaler alvorligt. Vi har brug for feedback for omgivelserne, da de ofte før os selv opdager, at vi er stressede. Men det er også i denne fase, at vi ofte benægter, at vi har stress, hvilket kan gøre det svært for omgivelserne.  

 

Lyt også til: Åndedrættet

Svær Stress (Fase 3)  

Den svære stresstilstand er den fase, hvor kroppen har løbet så længe, at den nu virkelig kæmper for at holde sig kørende.  

Et typisk tegn er at føle sig drænet og energiforladt. Ressourcerne i organismen og den kognitive kapacitet er falder drastisk med den tid, der går i denne fase. Mange oplever, at det nærmest kan føles som en kamp at komme igennem hverdagen.   

Immunforsvaret svækkes alvorligt og infektioner, vira og gamle skader og sygdomme rammer ofte eller vil forekomme hyppigere end tidligere. Influenza rammer typisk en i vinterperioden, og det er ikke ualmindeligt, at man tilbringer den første del af ferien syg eller småskrantende. Nogle føler sig ligefrem alvorligt syge. Lunten kan være meget kort, og ens daglige nærvær er meget begrænset. Søvnproblemer er tiltagende, og vi har nu flere nætter med begrænset eller afbrudt nattesøvn. Hukommelsen begynder at svigte, og overblikket ryger.  

Vi er i overlevelsesmode, uden overblik og uden evne til at prioritere det, der er vigtigst for os. Realitetssansen og virkelighedsbilledet er udfordret, hvilket gør, at mange stadig har svært ved at erkende, at de har stress. Netværket omkring den stressramte ved det godt, men kan have svært ved at trænge ind, da en del af overlevelsesmekanismen er at ”normalisere” eller benægte stresstilstanden.

De elektriske signaler (synaptiske forbindelser) i hjernens center (Hippocampus) for tænkning, hukommelse og stresskontrol svækkes, og den del af hjernen skrumper.  

Her skal man stoppe op, hvis ikke man skal ende i et kropsligt og/eller psykisk sammenbrud. Det kræver dog typisk udefrakommendes hjælp at indse dette. Kroppen reagerer altså med kraftige signaler her, – den ”banker på” og har gjort det i månedsvis, for at få dig til at stoppe op og søge hjælp.   

Fysiske symptomer:  

• • Hjertebanken og hjerteflimmer  

• • Hovedpine eller migræne  

• • Svedeture   

• • Indre uro   

• • Forhøjet blodtryk   

• • Åndenød  

• • Vægt ubalance   

• • Hyppige infektioner   

• • Svære mavesmerter, muskelspændinger og rygsmerter  

 

Psykiske eller følelsesmæssige symptomer – Indre tegn  

• • Appetitløshed   

• • Vægt ubalance   

• • Ulyst  

• • Nedsat humoristisk sans  

• • Depression eller depressiv adfærd  

• • Uoverkommelighedsfølelse   

• • Stærk nedsat livskvalitet   

• • Søvnløshed  

• • Træthed   
  • Rastløshed, manglende lyst til nærvær  

 

Ydre symptomer – Adfærd  

• • Søvnløshed  

• • Træthed   

• • Rastløshed   

• • Nedsat humoristisk sans  

• • Depression eller depressiv adfærd  

• • Uoverkommelighedsfølelse   

• • Manglende engagement   

• • Irritabilitet – Vrede – Aggressivitet – Fjendtlighed   

• • Nedsat præstationsevne   

• • Ubeslutsomhed   

• • Øget brug af stimulanser, herunder sukker, kaffe, alkohol og medicin  

• • Øget sygefravær 

• • Angst  

• • Grådlabilitet  

• • Overspringshandlinger   

 

Kognitive kendetegn  

• • Hukommelsessvigt    

• • Koncentrationsbesvær   

• • Manglende evne til at tage sig af komplekse problemstillinger eller  opgaver  

• • Forvirring og manglende evne til fokus  

 

Lyt også til: Ydre pres og hvordan vi håndterer det

Stresskollaps/Sammenbrud (Fase 4)  

Kroppen har nu præsteret over evne i ren overlevelse alt for længe og alt for meget. Her taler vi om måneder og nogle gange flere år.  Alle kræfter er brugt op, og her siger enten psyken eller kroppen fra – i visse tilfælde står både kroppen og psyken af.

Her oplever man ofte besvimelse, opkast, hukommelsessvigt, udbrændthed, blodprop, hårtab eller værre sygdomme, som tvinger en i knæ. Nogle oplever voldsomme hukommelsestab eller ligefrem black-outs. I de værste tilfælde dør folk af følgesygdomme som blodpropper, hjerneblødninger eller andre hjerte/kar sygdomme.  

I denne fase skal der akutbehandling til, og det vil oftest være nødvendigt med en længerevarende sygemelding.

Fysiske symptomer 

• • Fysisk udbrændthed  

• • Hårtab  

• • Hjertestop  

• • Blodprop  

• • Alvorlig sygdom   

• • Mavesmerter/spændinger 

 

Psykiske eller følelsesmæssige symptomer  

• • Appetitløshed   

• • Følelsesløshed  

• • Forhøjet blodtryk   

• • Åndenød  

• • Psykisk black-out  

• • Depression eller depressiv adfærd  

 

Ydre tegn  

• • Intet engagement – apati  

• • Sammenbrud/kollaps   

• • Ingen evne til at træffe beslutninger  

• • Ingen eller manglende evne til at varetage de basale behov.   

• • Stort brug af stimulanser, herunder sukker, kaffe, alkohol og medicin  

• • Sygemelding  

• • Angst  

• • Grådlabilitet  

 

Kognitivt  

• • Hukommelsestab    

• • Ingen koncentrationsevne  

• • Ingen eller yderst begrænset evne til at tage sig af komplekse  problemstillinger eller opgaver  

• • Angst og manglende evne til fokus 

De 4 faser viser med al tydelighed hvor alvorlig stress kan være, men kan også give os nogle positive indikationer af hvornår vi skal stoppe op og passe lidt bedre på os selv. 

Du kan i det efterfølgende tage din egen stresstest, hvis du er i tvivl om hvor du er i din stress cyklus.   

 

Stresstest  

 Nedenfor er et eksempel på en typisk stresstest, som der er et hav af på nettet. Testen er delt op i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer, og man beder folk om at forholde sig til de symptomer, de har haft inden for de seneste 4 uger. Onlinetestene tilbyder dig et resultat med det samme, hvilket man skal huske er et resultatet af øjebliksbilledet her og nu, ud fra de symptomer, man har oplevet inden for de seneste 4 uger. Og her er den første udfordring ved disse tests. Det er ikke altid, at vi selv har et realistisk billede af vores symptomer, og det er ikke altid, vi selv har opdaget alle symptomerne. Et godt råd er derfor at tage testen sammen med en, der kender dig rigtig godt og som kan give dig sin vurdering af dine stresssymptomer.  

Brug 5-10 minutter på at udfylde testen, når du har tid, lyst og overskud:  

Dine fysiske symptomer  Har du inden for de seneste 4 uger haft:	Altid	Ofte	Sommetider	Sjældent/Aldrig
Hovedpine
Hjertebanken
Trykken for brystet
Svimmelhed
Ondt i maven
Diareé
Hyppig vandladning
Ondt i kroppen

Dine psykiske symptomer  Har du inden for de seneste 4 uger haft:	Altid	Ofte	Sommetider	Sjældent/Aldrig
Haft svært ved at huske
Haft koncentrationsbesvær
Haft svært ved at træffe beslutninger
Haft svært ved at tænke klart
Følt dig rastløs
Været irritabel
Følt dig deprimeret
Haft angstanfald

Dine adfærdsmæssige symptomer  Har du inden for de seneste 4 uger haft:	Altid	Ofte	Sommetider	Sjældent/Aldrig
Haft svært ved at falde i søvn
Haft svært ved at sove igennem
Været meget nervøs
Ikke orket at beskæftige dig med noget
Været initiativløs
Følt dig træt
Røget mere end du plejer
Drukket mere alkohol end du plejer

Hvordan var resultatet af testen?  

Hvis du havde flere krydser til venstre for midten, er der god grund til, at du får kigget på balancen i dit liv, da det indikerer, at du har moderat til svær stress.   

Tests af denne art skal bruge med en god portion sund fornuft. Det er vigtigt at understrege, at alle former for tests er øjebliksbilleder af, hvordan den indre og ydre balance er lige nu. De kan bruges som en slags vejledning i forhold til, om du har den rette balance i dit liv. Hvis du har en fornemmelse af, at du er stresset, og testen viser, at du har stress, er der altså god grund til at tage din livssituation mere alvorligt og søge den hjælp, der er nødvendig for at genoprette balancen i dit liv.    

Et enkelt stress symptom alene gør det ikke, og jeg tror de fleste mennesker kan tage et kig på listen over stress symptomer og genkende dem i forhold til sig selv uden at være stressede. Symptomerne kan variere i styrke og omfang, og du vil have flere forskellige symptomer samtidig, hvis du er stressramt.