Stress guidance

 

Mange mennesker – og virksomheder for den sags skyld – vil i fremtiden, være nødt til at tage stress mere alvorligt, da stress og dens følgevirkninger vil stige i et omfang, som kan ses og mærkes på bundlinjen.  

En af de store udfordringer ved stress i dag er, at vi i Danmark i dag generelt ikke er dygtige og hurtige nok til både at håndtere og forebygge stressen. Man kunne samtidig hævde, at vi i Danmark primært har en symptombehandlingskultur, der gør, at de fleste mennesker først tager fat om roden til deres stressproblematik meget sent i stressforløbet.  

Det er der egentlig ikke noget at sige til, da vi kulturelt set er ”opdraget” til, at de fleste sygdomme lige fra hovedpine, migræne, rygproblemer og depressioner kan behandles med piller. Og selvfølgelig er der god mening i at behandle symptomet, men hvis vi altid behandler symptomet, får vi ikke behandlet de hovedpiner eller rygproblemer, der er psykosomatiske og som igen og igen vil dukke op, indtil vi får kigget på og ændret den del af vores livsstil, som genererer de psykosomatiske lidelser. Når det kommer til stressproblematikker er det vigtigt, at vi ikke behandler med piller, med mindre det er højest nødvendigt. Ved kun at symptombehandle risikerer vi, at vi ikke får arbejdet med den bagvedliggende problematik eller med den egentlige kilde til stressen. Og der findes altid en kilde til stressen, hvad enten det handler om vores professionelle eller private liv, eller det handler om de værdier og mønstre, som vi er opdraget med. At anskue og forebygge stress ud fra et individuelt perspektiv er ikke tilstrækkeligt, da man også er nødt til at kigge på det miljø, hvor stressen er opstået. For mange mennesker vil det at kigge på kilden til stress være meget udfordrende og direkte angstprovokerende, idet det ofte vil kalde på livsstilsændringer og tvinge os til at forholde os til eksistentielle grundproblematikker eller eksistentielle dilemmaer, som vi hidtil har undgået at konfrontere eller forsøgt at surfe uden om i vores liv.  

Angsten for at slå til i professionelle sammenhænge, i vennekredsen eller i familien hører til blandt de fænomener, men det kan også være, at vi på forskellig vis mister evnen til at holde fast i vores eget personlige lederskab og på den måde får fjernet os langt fra vores grundværdier og behov. Det er i øvrigt derfor, at mange menneskers work-life balance ikke hænger sammen – med en følelse af utilstrækkelighed og dårlig samvittighed til følge. 

Læs også: Personligt lederskab – Forebyg før behandling 

Hvad gør jeg? 

Det handler om at tage det fulde ansvar for din situation og ikke lægge ansvaret andre steder. Dit ego driver ofte din adfærd, vi holder ofte facaden for at skulle leve op til en masse normer eller synes, at vi skal leve op til andres forventninger.

Erkendelsen af din situation 

Det første skridt mod helbredelse af stress er, at du erkender, at der er en ubalance i livet, og at du selv i sidste ende er ansvarlig for, at du er i den situation, du er. Dette er en forudsætning for overhovedet at kunne handle på det.  

Vi har mødt mange klienter, der gerne vil have et quick-fix, hvor jeg hjælper dem med at komme til hægterne igen. Og når vi har fået stabiliseret deres organisme, så de har fået kræfterne tilbage igen, stopper de forløbet. Og når vi ikke har været inde og kigge på kilden til stress, er risikoen stor for, at de i løbet af ganske få måneder havner i den samme situation igen.  

Det er vigtigt at kigge på, hvad det er, der skaber din stress. Mange mennesker har en tendens til at ændre fakta omkring din stress, hvilket ikke er godt, fordi det netop er de fakta, der skaber din stress. DU er ansvarlige for stressen i dit liv og er ansvarlig både det gode i dit liv og det mindre gode. Ansvarlighed betyder ikke, at du er skyldig og skal fordømmes. 

Du har valgt at være en del af det miljø, som du er en del af, hvad enten det er din arbejdsplads, din familie eller andre ting, der stresser dig. Du har valgt at gå ind i et givent projekt, eller arbejde på en given arbejdsplads, du har selv valgt relationerne i dit liv eller det ægteskab, du lever i. Du har valgt relationerne til dine venner, eller valgt at arbejde så meget, at der ikke bliver tid til at pleje venskaber.  

Alle disse ting er bevidste eller ubevidste valg i livet, og først når du tager det på dig, har du mulighed for at ændre det.  

Læs også: Præstationsangst

At vælge giver dig også mulighed for at vælge et projekt fra, fordi du i perioder trænger til lidt ro i livet, måske trænger du til lidt nærvær med familien eller en fisketur, eller du har behov for at være lidt mere for dine venner. Eller læse en bog, du gerne vil læse eller gå i gang med den bog, du gerne vil skrive.  

Måske er det tid til at kigge på, at det parforhold, du lever i ikke er godt for dig, eller at dit arbejde ikke længere stimulerer dig.  

Der er gode måde eller sunde måder at komme af med stressen på, og der er mindre gode og sunde måder at komme stressen til livs på. En der giver dig en stærkere position end før.  

De usunde måder er teknikker, du bruger på den korte bane, der giver en vis effekt i nuet, men som dræner og tager energi på den lange bane.  

Teknikker til mindre stress: 

1. 1. Fysisk træning, sport, fitnesscenter, gerne noget der er rigtig sjovt, som du kan lide. Frigør kemikalier i kroppen. Rolig cykeltur 

2. 2. Læse bøger 

3. 3. Mindfulness, meditation og yoga, giver mulighed for at være i nuet uden at skulle tænke, fantasere bedømme eller fordømme 

4. 4. Lytte til musik, noget musik stresser noget afstresser 

5. 5. Dyrk sociale relationer og husk et godt grin. Du kan ikke både grine og være fyldt med frygt samtidig. 

6. 6. Tid sammen med familien, sociale relationer healer. 

7. 7. Kreative hobbyer: guitar, male, klaverspil, samle ting, reparere 

8. 8. Et varmt bad eller brusebad vil øge din glæde 

9. 9. Kombiner arbejdsopgaver med praktiske rutine opgaver 

10. 10. Hold pauser, undersøgelser viser, at pauser er et af de mest effektive midler mod stress 

11. 11. Progressivt muskelarbejde, inden du sover 

12. 12. Afstressende guidance inden sovetid 

13. 13. Glæde og grin er godt for kroppen 

14. 14. Husk at gøre ting, der er gode for dig, og som du godt kan lide 

15. 15. Hvis du ikke kan stoppe med at tænke, så sæt en aktivitet i gang 

16. 16. Indøv stressnedsættende øvelser eller opgaver hver dag som en rutine 

17. 17. Dybe vejrtrækninger ind gennem næsen og ud igennem munden 

Teknikker til dårlig stress helbredelse, der giver en forløsning i nuet, men som er stressende på lang sigt: 

1. 1. Shopping 

2. 2. Spille/gamble 

3. 3. Rygning 

4. 4. Alkohol/stoffer 

5. 5. Videospil 

6. 6. Internet browsing 

7. 7. Se TV 

8. 8. Spise for meget mad, slik 

Mange af ovenstående aktiviteter giver ofte en efterfølgende træthed, sløvhed, skyldfølelse, forhindrer dig i at leve livet, manglende effektivitet, kreativitet.  

Læs også: Overspringshandlinger – Hvor mange har du lavet i dag? 

Hvordan kommer jeg stressen til livs: 

1. 1. Identificer, hvad er det mest stressende i dit liv lige nu og tag ansvar for det uden at bebrejde andre for din situation. Er det den relation, du er i? Skyldes det dit arbejde? Dårligt arbejdsklima? 

2. 2. Forpligt dig til en ting, der kan lette stressen. Vil jeg i gang med at dyrke sport, Er det tid til at skifte arbejde, Skal jeg have en snak med min partner? Spiller jeg for meget? Drikker jeg for meget? Spiser jeg for meget  

3. 3. Kig på en ting, du gør, der er dårlig for din stress: shopping, gaming, spille, TV, drikke for meget…. 

4. 4. Spred budskabet, – når du har sagt det højt, forpligter det overfor dig selv, og når du har sagt det højt til andre, forpligter du dig også overfor andre, så de bedre kan støtte dig i processen… De kan give dig inspiration og følelsesmæssig støtte. 

5. 5. Søg professionel hjælp, hvis det er nødvendigt. 

Teknikker til at undgå stress 

Stress er en ydre eller indre påvirkning, der får kroppen til at gå i “alarmberedskab”. Kroppen skelner ikke mellem fysisk og psykisk stress og reagerer ens på de to situationer. Dette alarmberedskab er en naturlig og sund reaktion. Problemet er, at det er hårdt for kroppen at være i denne tilstand, og derfor kan den ikke holde til vedvarende stress.  

Årsagen til stress er ofte, at man gennem længere tid føler, at man ikke kan indfri de forventninger, der stilles til en, hvad enten de kommer fra en selv eller omverdenen. Det er ofte relateret til arbejdspladsen, men også familielivet eller forholdet til venner og bekendte kan være stressende og føre til sygdom. 

Hvorfor bliver man syg af stress? 

Den omtalte stressreaktion er beregnet på at gøre kroppen i stand til at overkomme det forestående problem for så at falde tilbage til normaltilstanden igen. 

Den “sunde stress” 

Man bliver ikke syg af kortvarig stress - tværtimod. Kortvarigt stress forårsaget af en given udfordring, som passer til ens niveau og kompetence på det område, omtales af mange stressforskere som “positiv stress”. Det kunne være en eksamen, en særlig vigtig præsentation på kontoret eller den afgørende fodboldkamp om mesterskabet. Den slags stress får en til at yde sit bedste og er vigtig for ens udvikling som menneske. 

Den usunde stress, som ikke forsvinder 

Problemet opstår, hvis man har en stressende hverdag. Grænsen for, hvornår vi føler os stressede, er meget individuel, - nogen tåler meget, mens andre kun tåler lidt stress. Når vi konstant er udsat for stress, får kroppen ikke tid til at falde tilbage til normaltilstanden, og der opstår kronisk høje niveauer af stresshormoner i blodet. Denne tilstand er meget hård for kroppen, som til sidst ikke kan klare det mere. 

Træn dit søvnmønster 

Manglende søvn er meget stressende for kroppen, den kan give højt blodtryk og gør, at kroppen ikke restituerer, som den skal. 

1. 1. Lav et afslappende sengeritual. Drik et glas vand eller en varm kop te. Smør dig ind i olie eller creme, drik ikke alkohol inden sengetid. Lad vær med at dyrke sport de sidste to timer før sengetid, da kroppen skal nå at falde ned, og hormonerne skal være ude af kroppen. 

2. 2. Lav et søvn og vækkeskema. Prøv at gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid, så din krop kommer ind i en ordentlig rytme og ikke får sovetømmermænd eller følelsen af jetlag. 

3. 3. Lad vær med at kigge på dit ur. Undersøgelser viser, at folk, der kigger på deres ur ved sengetid bliver mere stressede og har sværere ved at falde i søvn. 

4. 4. Skab et godt søvnmiljø. Folk sover bedst i mørke, kølige rum, hvor luften er frisk og ren.  

5. 5. Elektronisk frit soveværelse. Dit soveværelse skal være fri for TV, computere og mobiltelefoner. At checke e-mail før sengetid kan stresse systemet. 

Øvelse 

1. 1. Find et roligt sted, hvor du kan fokusere på dig selv og dine tanker. Der er ikke noget, der kan gøre dig stresset lige nu. Hvad er din frygt i forhold til din stress, forestil dig de værste fantasier, du har i forhold til, hvad stressen kan gøre, eller hvad det nu er, du frygter. Mærk hvordan det påvirker din krop. Så stressen i din krop lige nu er kreeret af dine tanker og forestillinger og ikke af fakta. Er det muligt ikke at føle sig stresset i forhold til din situation, eller kender du andre mennesker, der i den givne situation ikke ville føle sig stresset. Hvad er det, de gør, hvilke strategier benytter de sig af? Brug denne øvelse til evt. at tage en snak med disse mennesker. 

2. 2. Tænk på en situation, der stresser dig, og mærk, hvad dine tanker gør ved dig, og hvordan det påvirker din krop. Tænk nu på noget rigtig skønt, eller sæt dig og læs en bog eller se din yndlingsserie eller hør noget musik, du rigtig godt kan lide. I det øjeblik du gør det, er du ikke stresset. Husk det, for det sætter fokus på at sørge for at gøre nogle gode og livfulde ting og være sammen med mennesker, der ikke gør dig stresset 

Vi håber, du er blevet klogere på din stress, og at du har fået nogle ideer og redskaber til, hvordan du fremadrettet kan leve et liv med en bedre balance og højere grad af mental og fysisk sundhed, så du kan undgå stress.