Sygemeldinger ved stress

 

Denne artikel er for dig, der vil have mere viden om sygemeldinger i forbindelse med stressforløb, og som ønsker nogle råd til, hvordan man bedst vender tilbage på arbejde efter et stressforløb.  

Vi har også lavet en kort guide i forhold til en struktureret samtale med din daglige leder for at forventningsafstemme jeres aftaler og målsætninger for den kommende tid. 

Samarbejdet med den daglige leder er særdeles vigtigt for at få mest mulig struktur, ro og klarhed efter et stressforløb. Derudover er det en af de helt afgørende faktorer i forhold til at få et succesfuldt tilbageslusningsforløb efter en sygemelding. 

 

Hvad gør jeg når jeg har fået stress og hvordan med sygemeldinger? 

Et af de spørgsmål omkring stress, vi oftest får, er, om folk skal sygemelde sig, når de har stress. Det er et rigtig godt og relevant spørgsmål, men der findes desværre ikke et entydigt svar.  

I første omgang er det vigtigt at lytte til sig selv, sin krop og sin mavefornemmelse. Hvis du bliver syg af stress ved at gå på arbejde, er det vigtigt for en periode at stoppe symptomet ved at holde fri. Men det er som bekendt symptombehandling, og hvis ikke der arbejdes på, hvad der ligger bagved stressen i form af den enkeltes adfærdsmønstre og/eller arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, vil symptomerne komme igen, kort tid efter man er startet på arbejde igen. 

Det er desværre en udbredt misforståelse, at mennesker med stress tager skade af aktivitet og handling. Sygefravær løser kun problemerne på kort sigt, men ikke de problematikker, som har fremkaldt sygemeldingen.  

Tvært imod kan en sygemelding forværre stresssymptomerne og øge risikoen for, at medarbejderen falder ud af arbejdsmarkedet. Inaktivitet kan føre til social isolation, spekulationer, bekymringer og indadvendthed. Disse tilstande er altid skadelige ved stress ligesom ved andre psykiske problemer.  

Det vigtigste for stressramte er at få løst de bagvedliggende problematikker og få en plan, der løser deres problemer. For langt de fleste stressramte er det vigtigt at have noget at stå op til. De fleste får det bedre af at føle, at de gør nytte, og at de hører til et sted – for eksempel på en arbejdsplads med kollegialt og fagligt fællesskab.  

 

Læs også: Det gode liv handler om gode relationer 

Nogle mennesker vil have godt af en pause i form af en kortere sygemelding, så de kan restituere og komme til hægterne igen. Andre mennesker kan ikke holde tanken ud om at gå hjemme, og vil blive mere stressede af en sygemelding. I disse tilfælde kan det være godt med en fleksordning, således at man slutter arbejdsdagen, når man kan mærke, at man er ved at blive ”overloadet”. Andre vil have gavn af i en periode at gå ned i tid. Fælles for de to scenarier er, at det er vigtigt først og fremmest at lytte til sig selv og kroppens signaler.  

 

Hvordan vender man tilbage på arbejde efter et stressforløb eller en sygemelding? 

Det vil naturligvis være meget individuelt, hvad den enkelte medarbejder har af behov, men det er meget vigtigt at trappe gradvist op. Mange mennesker bliver deprimerede og energiforladte i perioden efter en lang ferie. Dette skyldes i mange tilfælde, at de starter op efter ferien uden at have tilpasset deres organisme efter de nye forhold. Så hvis man eksempelvis starter op på arbejdet med 100% intensitet og styrke, får kroppen simpelthen et chok, da organismen ligesom i mange andre tilfælde gradvist skal vænne sig til at skulle yde igen. En elitesportsudøver kører jo heller ikke direkte på med konkurrence, men træner sig gradvist op, så krop og psyke kan vænne sig til den udfordring, udøveren står overfor. Det samme gælder i forhold til at vende tilbage på arbejdsmarkedet efter en kortere eller længere stresssygemelding. Det er vigtigt at lave en meget klar forventningsafstemning med sin arbejdsplads, så den kan understøtte en gradvis tilbagevenden og dermed undgå tilbagefald.  

Det kan også være godt at veksle mellem arbejdsdage og hjemmearbejdsdage i de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre. Dette er en anden måde gradvist at vende organismen til at komme i omdrejninger igen. Samtidig kan hjemmearbejdsdage være særdeles effektive, hvis man strukturerer og organiserer dem og mange mennesker oplever ligefrem, at de får ydet meget mere hjemme, når de ikke bliver forstyrret af de ting, der kan forstyrre på en arbejdsplads. 

Derudover kan følgende råd være gode at forholde sig til: 

8 gode råd ved sygemeldinger: 

1. Undgå at føle skyld -stress kan ramme alle. 

2. Respekter dine behov og dine grænser. 

3. Husk at notere dig dine fremskridt.  

4. Forsøg at få din nærmeste leder i dialog og forventningsafstem.  

5. Tilstræb så vidt muligt delvis sygemelding, når fuld sygemelding ikke er strengt nødvendigt. 

6. Tilstræb tidlig og gradvis tilbagevenden til arbejdet. 

7. Lav en plan for tilbagevenden sammen med din nærmeste leder. 

8. Fasthold din kontakt med dine kollegaer under sygemeldingen. 

Forventningsafstemningssamtale 

Arbejdspladsen har i langt de fleste tilfælde et vist ansvar, når det kommer til en stressende arbejdskultur. Løsningen ligger derfor også i, at arbejdspladsen tager sin del af ansvaret for kulturen og et ansvar for at hjælpe den stressramte tilbage på fuld styrke igen. 

En forventningsafstemningssamtale er en samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder, evt. med en tredjepart som facilitator for mødet.   

Formålet er at opnå en gensidig forståelse for medarbejderens situation, og målet er at skabe en klar forventningsafstemning for den nærmest fremtid, så lederen bedst muligt kan støtte medarbejderen efter endt behandling.  

Inden mødet kan begge parter med fordel forberede sig på nedenstående spørgsmål til brug og/eller inspiration:  

• Er der en god balance mellem medarbejderens opgaver, kompetencer, ansvar og vilkår?   
• Hvad er de mest kritiske faktorer for medarbejderens trivsel på arbejdspladsen?   
• Hvordan kan de kritiske faktorer justeres/vedligeholdes?   

• Hvad skal lederen være opmærksom på i forhold til rammesætningen af medarbejderens fremtidige opgaver?   
• Hvordan kan lederen bedst støtte op om medarbejderen?   
• Hvad kan medarbejderen selv gøre for at tage ansvar for sin situation fremadrettet?   
• Hvornår afholder lederen og medarbejderen opfølgningssamtaler?  

Hvis medarbejderen har været sygemeldt:  

• Hvorledes skal medarbejderens tilbagevenden til arbejdspladsen praktisk foregå?   

• Hvilke arbejdstider og -opgaver vil være hensigtsmæssige i starten?   
• Hvordan skal medarbejderens tilbagevenden håndteres i forhold til de øvrige kolleger; hvad skal meldes ud?  

 

Skabelon for agendaen ved forventningsafstemningssamtalen:  

• Hvilken læring er opnået?   
• Hvilke muligheder er blevet fremkaldt?   
• Hvilke udfordringer er blevet identificeret?   

• Hvilke fordele og ulemper ser lederen ved mulighederne?   
• Hvilke fordele og ulemper ser medarbejderen ved mulighederne?   
• Hvad kan lederen gøre for at støtte medarbejderens reelle udviklingsmål?  
• Hvad kan medarbejderen selv gøre for at tage ansvar for sin situation fremadrettet?   
• Hvad bliver næste skridt for leder og medarbejder, og hvornår og hvordan følges der op?  

Vi håber, at ovenstående spørgsmål kan støtte dig/jer i, at samtalen bliver en god oplevelse. Den gode oplevelse skulle gerne være medvirkende til, at du eller din kollega holder jer fri af stress og unødvendigt pres fremadrettet.  

Hvis du har en Stressbehandler tilknyttet, kan det være en god ide at få behandleren med til at facilitere samtalen, og evt. støtte dig i de ting, der måtte være svære at sige. Det kan også være en HR-partner i virksomheden, hvor du er ansat, eller en god kollega.