Sociale aktiviteter kan øge mental trivsel

 

Det hjælper på humøret at være socialt aktiv. Men har du mange venner, kan flere aktiviteter give bagslag.  

Vi ved, at venner som regel gavner vores lykke og mentale velbefindende. På samme måde er øget mental sundhed koblet til at være social aktiv samt engageret i formelle sociale aktiviteter som eksempelvis frivilligt arbejde. Men det er også muligt, at det kan blive for meget af det gode.  

Et nyligt studie fulgte deltagere fra 13 forskellige europæiske lande, som var 50 år eller ældre, over en periode på 2 år for at undersøge, hvordan frivilligt arbejde, uddannelse, engagement i religiøse eller politiske grupper eller deltagelse i sport eller sociale foreninger påvirkede deres mentale sundhed. 

 

For meget af det gode kan have skadelig effekt 

Forskerne så også på, hvor mange tætte sociale relationer deltagerne havde – den slags forhold, hvor man kan diskutere vigtige personlige anliggender. 

Forskerne fandt, at sociale aktiviteter især gavnede personer, der var relativt socialt isolerede (med tre eller færre nære relationer). 

For personer med et større antal tætte relationer lader engagement i sociale aktiviteter ikke til at øge den mentale sundhed, – tværtimod kan det til tider have en skadelig effekt. 

Hvem har gavn af sociale aktiviteter? 

Social isolation er et kæmpe helbredsmæssigt problem. Udover at kompromittere den mentale sundhed blandt isolerede personer er social isolation knyttet til mange andre negative sundhedsmæssige effekter, blandt andet demens, hjertesygdomme og slagtilfælde samt for tidlig død. Men personer, der oplever social isolation, kan tage skridt til at forbedre deres situation – ved for eksempel at engagere sig i formelle sociale aktiviteter. 

Blandt forsøgspersonerne, fandt forskerne, at større engagement i sociale aktiviteter var knyttet til forbedret livskvalitet og færre symptomer på depression. 

Læs også: Det gode liv handler om gode relationer

Fremme følelsen af tilhørsforhold 

På befolkningsniveau indikerer dette, at hvis denne gruppe regelmæssigt deltager i sociale aktiviteter, vil vi se: 

• • En stigning på 5 til 12 procent i rapporteringer om bedre livskvalitet  

• • En reduktion på 4 til 8 procent i rapporteringer om oplevelsen af symptomer på depression 

Dette vil være en væsentlig ændring af befolkningens mentale sundhed, da mere end 70 procent af befolkningen (+ 50 år i Europa) har tre eller færre nære relationer. 

Der er mange årsager til, at det at være social aktiv er knyttet til øget mental sundhed og velvære. Sociale aktiviteter kan være en måde at etablere nye relationer, give muligheder for social støtte og fremme en følelse af tilhørsforhold i et samfund. 

 

For stor social aktivitet 

Forskningen har altså indikeret, at jo flere sociale relationer, desto bedre, men det er ikke altid tilfældet. 

Ligesom for meget fysisk aktivitet kan kompromittere den mentale sundhed, kan for meget social aktivitet også give bagslag. 

Studiets variabler (livskvalitet, symptomer på depression) holdt op mod to interessevariabler (antal sociale aktiviteter, antal nære relationer), viste en U-formet kurve. 

Dette betyder overordnet: 

• • Dårlig mental sundhed ved lavt niveau af social aktivitet 

• • God mental sundhed ved moderat niveau af social aktivitet  

Knyttet til en stigning i depressive symptomer 

Depression lader til at blive minimeret, når deltagerne rapporterede, at de havde fire til fem nære relationer og var engagerede i sociale aktiviteter på ugentlig basis.  Større aktivitet fik effekterne til at falde, forsvinde eller blive negative. 

Dette fald var særligt tydeligt blandt personer, der rapporterede om syv eller flere tætte forhold. For disse meget travle personer var engagementet i sociale aktiviteter knyttet til en stigning i depressive symptomer, hvilket kunne tyde på, at for mange relationer også kan være et pres. 

Kernen i vores evne til at engagere os 

Vi har i gennemsnit fem nære venner. Ekstroverte personer har en tendens til at at have flere venner, men de betaler prisen gennem ‘svagere venskaber’. 

Fordi vores ‘sociale kapital’ (den tid, vi tildeler vores sociale interaktioner) er begrænset og nogenlunde ens for os alle, foretrækker mange ekstroverte personer at sprede deres sociale indsats blandt mange mennesker.  

Det står i modsætning til mange introverte personer, der ofte foretrækker at fokusere deres sociale indsats på færre mennesker for at sikre, at disse venskaber virkelig fungerer godt. Dette kompromis er kernen i vores evne til at engagere os i sociale aktiviteter. 

Læs også: Emotionel intelligens (EQ)

Ender som et perifert medlem af mange grupper 

Hvis du deltager i for mange grupper og fællesskaber, bliver din sociale tid spredt tyndt blandt dem.  

Denne ‘tynde’ investering kan resultere i, at du ender som et perifert medlem af mange grupper i samfundet snarere end at være indlejret i det sociale centrum, hvor vi kan drage fordel af vores relationers støtte. 

Det er også muligt, at for meget social aktivitet bliver en stressfaktor.  

Det kan få negative konsekvenser, som social overforpligtelse, følelsesmæssig og kognitiv udmattelse, træthed eller følelse af skyld, når vi ikke plejer vores sociale relationer tilstrækkeligt som følge af begrænset tid. 

Vær social aktiv – men med måde 

Det bringer endnu en vigtig problematik på banen.  

Familien er en vigtig del af vores sociale verden, ikke mindst i forhold til følelsesmæssig og social støtte. For meget tid brugt på sociale aktiviteter resulterer i mindre tid til familien. Denne ‘flaskehals’ kan meget vel vise sig at skade vores trivsel som følge af den belastning, den kan påføre vores forhold til familien. 

Så hvis du ønsker et godt, socialt tilfredsstillende liv, skal du være socialt aktiv – men med måde.