Er jeg stresset, har jeg travlt, er jeg presset, eller er det bare noget, jeg siger?

 

Vi kender det godt, stress er ved at snige sig ind i vores hverdag både som en slags buzzword, som mange mennesker dagligt anvender, men også som en barsk realitet, der er blevet en del af mange menneskers hverdag. 

I denne artikel vil vi forsøge at perspektivere stress, sådan at vi lærer at skelne mellem, hvornår vi er pressede, hvornår vi har travlt, og hvornår vi virkelig er stressede. 

Forleden dag hørte jeg min søn på 24 år fortælle, at han havde været ret stresset på det seneste. Han har i et stykke tid haft rigtig mange jern i ilden med mange spændende opgaver, og nu er han i en fase, hvor det er ved at tage overhånd. Han vil rigtig gerne mange af de ting, han foretager sig i hverdagen, men det er gået op for ham, at han er nødt til at prioritere og vælge nogle af tingene fra. 

For et par uger siden hørte jeg en 8-årig pige sige, at hun blev helt stresset. Pigen fik i en samtale med sin mor lidt for mange valgmuligheder, som hun ikke kunne overskue og mistede kortvarigt overblikket i situationen.  

I går havde jeg en klient, der havde voldsomme symptomer på stress, hvor mavepine, dårlig nattesøvn og dårlig hukommelse blot var nogle af symptomerne. Louise beskrev en hverdagssituation, der var den udløsende faktor til, at hun havde søgt hjælp. Hun var netop kommet hjem fra arbejde efter en lang og travl arbejdsdag, og det første, der mødte hendes syn, var et hjem, der flød. Louises mand havde hentet børnene og havde været hjemme med dem i et par timer, så Louise forstod ikke, hvorfor han ikke havde ryddet op, når han vidste, at hun hader at komme hjem til et rodet hjem. Hun havde ikke det store overskud, da hun i forvejen følte sig presset over en langvarig sag, hun havde på arbejdet, så hendes mand fik et ordentligt fur. Han havde følt sig rigtig dårligt behandlet over en længere periode, og han foreslog hende derfor at søge noget hjælp til at styre sine anfald og den stress, han mente, hun havde, så det ikke længere gik ud over ham og børnene. 

Disse tre eksempler er vidt forskellige eksempler på, hvordan ordet stress kan bruges, men ikke nødvendigvis er et udtryk for, at de er stressede.  

Derfor bør man stille sig selv dette spørgsmål: Er jeg stresset, har jeg travlt, er jeg presset, eller er det bare noget, jeg siger?  

 

Lyt også til: Identificering af stress – de 4 stressstadier

Dagligt forholder jeg mig selv til mit eget stressniveau for at forebygge, at jeg ikke selv igen bliver stresset, og det får mig til endnu en gang at reflektere over og forholde mig til, hvad stress egentlig er. Er jeg stresset? Nej, jeg er ikke stresset. Jeg lever et liv og har en livsstil, der gør, at jeg ikke falder tilbage i mine gamle vante mønstre, også selvom jeg kortvarigt skulle blive presset.  

Og hvad med min søn, den 8-årige pige og min klient? Er de stressede, har de travlt, er de pressede eller er det bare noget, de siger?  

Efter at have talt med min søn om det, er min vurdering, at han i en kortere periode har været presset, og at det kan udvikle sig til stress, hvis han fortsætter i samme kadence og ikke stopper op. 

I forhold til den 8-årige pige, der i situationen med sin mor ”blev helt stresset”, er det min vurdering, at hun brugte ordet stresset for at fortælle, at der var noget, som hun i situationen ikke kunne overskue. 

I min klient Louises tilfælde er det min vurdering, at hun absolut er stresset, og at hun er i overhængende fare for at blive rigtig syg, hvis ikke hun var kommet til mig og havde taget sine symptomer alvorligt. 

Ovenstående eksemplificerer, at ordet stress bliver brugt som en fællesbetegnelse for forskellige fænomener. Nogle gange som en betegnelse for, at vi har travlt. Andre gange, at vi er pressede eller kortvarigt stressede, hvilket der i og for sig ikke er noget farligt i. Men ordet bruges naturligvis også i alvorlige situationer, hvor stress har fysiske og psykiske konsekvenser for den, der er blevet ramt.  

Brugen af ordet stress er et udtryk for, at der i mange menneskers dagligdag er en ubalance, og at det ofte er den ubalance, der betegnes som stress.

Så hvad kan du gøre, når du hører folk, der siger, at de er stressede?  

1. 1. Tag det alvorligt. Det er sjældent, at folk siger, at de er stressede, uden at det er tegn på, at der er en eller anden form for ubalance.  

2. 2. Spørg evt. om de er stressede, pressede eller ”bare” har travlt. 

3. 3. Husk på, at det, der gør andre folk stressede, ikke nødvendigvis er det samme, som kan gøre dig stresset. 

4. 4. Vær nysgerrig og spørg ind til deres situation. 

5. 5. Tilbyd dem din hjælp og vær sammen med dem, uden at du nødvendigvis skal gøre noget for dem eller overtage opgaver for dem. 

6. 6. Tilbyd at hjælpe dem med at skabe overblik og klarhed over deres situation, så de selv kan handle og genskabe overblikket. 

7. 7. Mind folk om, hvor vigtigt det er, at de taler sammen, når de er pressede eller føler sig kortvarigt stressede, så de ikke er pressede eller stressede alene. 

8. Mind folk om, hvor vigtigt det er, hvordan de taler om stress, så de ikke smitter andre mennesker med deres negative energi og livssituation. 

Læs også: Hjælp kollega tilbage på job efter stress

Ord skaber virkelighed 

Vi kender det godt, ord skaber virkelighed, vi kan tænke en tanke og fundere over den, tænke for og imod, og når vi ikke kan slippe den, er det pludselig nærmest blevet til virkelighed. Lad mig give et eksempel: 

• • Min chef er hele tiden på nakken af mig og stiller urimelige krav til mig.  

• • Han forventer, at jeg skal svare på mails om aftenen.  

• • I morges, da jeg mødte op, gad han dårligt hilse på mig.  

• Han spørger aldrig til mig eller interesserer sig for mine projekter. 

Som organisationskonsulent kommer jeg desværre indimellem i virksomheder, hvor man forbyder medarbejdere at tale om stress af frygt for, at det smitter. 

Jeg har været i virksomheder, der lægger en tung dyne ned over medarbejderne, så de ingen mulighed har for at ventilere deres frustrationer, fortælle om deres bange anelser eller snakke med hinanden om hverdagens frustrationer. Det, der sker, er, at medarbejderne taler om det i det skjulte, hober det op indvendigt eller lader deres frustrationer flyde over, når de kommer hjem, hvilket ikke fjerner hverken stress eller frustrationer, snarere tværtimod. 

Så lad mig lige slå fast en gang for alle; stress smitter ikke. Man kan ikke smitte med noget, man ikke er inficeret med i forvejen. Det, der ofte sker, når vi begrænser hinandens frihed til at ytre os, er, at hverdagspresset eller travlheden føles værre, end den i virkeligheden er, og at medarbejdere, der føler sig pressede eller har for travlt, over sigt føler sig stressede. Og så er den negative stresscirkel i gang.  

Men hvad er det så, at virksomhederne er bange for? Hvordan kan det være, at nogle ledelser alligevel mener, at der er en grund til at begrænse deres medarbejderes ytringsfrihed? Og har disse ledelser en pointe?  

Ja, det kan de godt have, for det er vigtigt, at vi forholder os til, hvordan vi taler sammen om stress.  

Vi kommer blandt andet stress til livs ved at aftabuisere det ved at tale om det, men det er vigtigt, at det ikke bare får lov at fylde, og det er vigtigt, at vi forholder os til, om vi i virkeligheden er stressede, om vi er pressede eller bare har travlt.  

Og hvordan hjælper vi så hinanden med at tale godt og konstruktivt om emnet, uden at de negative vibrationer spredes?  

Vi lytter, spørger nysgerrigt ind og hjælper hinanden ved åbent at undersøge, hvad vi kan gøre for at løse problematikken godt og konstruktivt.

Så hvad skal vi ikke gøre for den, der føler sig stresset eller presset: 

• • Lade personen få ubegrænset taletid. 
  • Ukritisk bekræfte vedkommende i sin virkelighed. 
  • Forholde os kritisk til vedkommendes virkelighed. 
  • Lade os rive med og fortælle historier, der minder om vedkommendes virkelighed. 
  • Lade os irritere af, at vedkommende føler sig stresset over noget, der ikke ville stresse os selv. 
  • Bære historier videre til andre kollegaer.
  • Lade som om, at vi lytter. 

Og her er nogle gode spørgsmål, der kan vende snakken om stress til noget konstruktivt:  

Jeg føler mig ret stresset: 

• • Fortæl mig lidt mere om, hvad der stresser dig. 

• • Hvor ofte oplever du det? 

• • I hvilke situationer oplever du det? 

• • Hvor stresset eller presset er du på en skala fra 1-10? 

• • Hvor længe har det stået på? 

• • Er du sikker på, at du er stresset, eller føler du dig presset, eller har du travlt? 

• • Hvad er du blevet klogere på, efter at vi har snakket sammen? 

• • Hvordan kan jeg hjælpe dig med at komme videre nu? 

• • Hvornår skal vi følge op på vores snak? 

Ord skaber virkelighed, hvilket der godt kan være en vis sandhed i, når det gælder stress. Derfor er det vigtigt, at vi taler konstruktivt om stress og sammen er proaktive i forhold til at løse de bagvedliggende problemer eller årsager til, at vi bliver stressede. Alle samtaler omkring stress bør ende med, at vi sammen laver en aftale om, hvordan vi hjælper hinanden med at komme videre og adressere kilden til stress.

Når globalisering genererer stress 

Vi har i dag flere muligheder, end vi nogensinde har haft. Unge mennesker har et hav af uddannelsesmuligheder, den øgede globalisering gør verden mindre, vi kan være tilgængelige for hinanden 24/7, og vi lever i en tid, hvor det er blevet en vigtig værdi at realisere os selv og vores potentialer. Vi vil gerne være gode kærester, gode venner, dygtige medarbejdere, gode kollegaer, nærværende for vores børn, dyrke motion, spise sundt, hvilket meget let kan føles som et pres, der også kan gå over til at blive stressende. 

Og hvad er så forskellen på at have travlt, være presset eller føle sig stresset med alle de muligheder, vi har i vores liv? 

Dette vil jeg eksemplificere gennem denne case, som er en klient, jeg havde for et stykke tid siden: 

Henriette er en succesfuld ung kvinde med mod på livet. Rigtig mange ting er gået hendes vej, og hun har altid været en ”12-tals pige”. I gymnasiet fik hun et rigtig godt gennemsnit, der stort set gav hende frit valg på alle hylder i forhold til valg af uddannelser. Men det var også i gymnasiet, at Henriettes udfordringer startede. Hun satte enormt høje krav til sig selv og lavede en historie om, at hun selv og hendes omgivelser forventede af hende, at hun altid fik 10- og 12-taller. Det blev til et langvarigt pres med et enormt slid i hverdagen og en præstationsangst op mod eksaminerne, der holdt hende vågen om natten og ofte gav hende mindre angstanfald om dagen. Efter gymnasiet begyndte hun på lægestudiet og engagerede sig i diverse udvalg på studiet og blev også studenterpolitisk aktiv. Henriette havde rigtig travlt, men angsten og præstationsræset blev hendes daglige følgesvend, uden at hun fik stoppet op og taget sig af det. Det kom først en dag, da hun ikke kunne komme ud af sengen. Kroppen sagde alvorligt fra, og Henriette havde efterfølgende et halvt år med depression, hvor hun stort set ikke kom uden for en dør. Hendes kæreste servicerede hende og drog bedst mulig omsorg for hende, og når der virkelig var noget vigtigt, hun ikke kunne undslippe sig, tog hun af sted på beroligende medicin, som hun havde fået udstedt af sin læge. Først efter et halvt år fik hun psykoterapeutisk hjælp, så hun igen kunne starte en hverdag op og gradvis vende tilbage til et liv uden angst, stress og depression. 

Var Henriette stresset, presset eller havde hun bare travlt? Ja, det udviklede sig nok til lidt af hvert, men startede med glæde og gåpåmod i forhold til alle de muligheder, hun havde i livet. Glæden og mulighederne blev over tid vekslet til et pres, som hun lagde på sig selv, og som hun havde en fantasi om, at omgivelserne også lagde. Hun fik ikke taget sig af det eller taget det alvorligt, så det langvarige pres udviklede sig til en stresstilstand, i dette tilfælde en depression. 

Så det er ikke kun en leg om ord og begreber, men også en historie om, hvordan travlhed kan udvikle sig til et pres, der kan blive til stress, hvis ikke vi får stoppet op i tide. 

Læs også: Stress, angst og depression – Gode, vigtige råd

Så lad os lige slå fast, at stress er alvorligt, og det er vigtigt at lytte til folk, når de siger og udtrykker, at de er stressede. Men at det samtidig også er vigtigt og en god hjælp til vores omgivelser, når vi er nysgerrige, undersøger og hjælper hinanden med at differentiere mellem, hvad der er stress, travlhed, pres, eller når det er noget, ”vi bare siger”.