Flere niveauer af modstand   

Modstand er et af de hyppigst forekommende fænomener i vores hverdag. 

Modstand er nemlig meget mere end skænderier, diskussioner og chokreaktioner. Det er også undren, skepsis, når mavefornemmelsen ikke er i orden. Modstand er med andre ord et positivt signal til os, om at der er noget omkring os, som ikke er, som det skal være. 

Modstand kan handle om uenighed, manglende forståelse, skepsis over for den andens argumenter, osv. På et følelsesmæssigt eller personligt niveau kan modstanden dreje sig om de reaktioner, vi kommer i kontakt med, når vi støder ind i noget, vi ikke bryder os om. Endelig er der flere niveauer af tillid og tryghed, som spænder lige fra tillid til eksempelvis sin leder, kollega eller partner, til tryghed omkring proces, kontekst og formåen. 

Læs også: Forandringsprocesser i grupper og organisationer

Megen modstand fejlfortolkes, og ofte udtrykker vi et, men føler noget andet. Den amerikanske organisationskonsulent Rick Maurer inddeler i denne sammenhæng modstand i tre forskellige kategorier:   

• • Jeg kan ikke forstå det

• • Jeg kan ikke lide det 

• • Jeg kan ikke lide dig   

… omhandler den type modstand, der kan opstå, når der ikke er etableret forståelse eller klarhed. Det kan være, når vi får stillet en opgave, vi ikke forstår, eller når vi modtager feedback, der ikke giver mening for os. Modtageren savner eksempler, uddybning, overblik, gennemsigtighed, enkelhed og svar, hvilket kan afstedkomme frustrationer, tilbagetrækning, lukkethed osv. Ofte vil modstand på dette niveau blive italesat, medmindre den enkelte, teamet eller gruppen er præget af utryghed i en sådan grad, at ingen vil risikere at lyde dumme eller uvidende.

Jeg kan ikke lide det… 

… beskriver den kategori af modstand, hvor modtageren har forstået situationen eller budskabet, men ikke kan lide det, hun/han hører. Måske bliver vedkommende bange, ked af det eller vred over det, hun/han bliver præsenteret for, og måske giver hun/han også udtryk for dette. En hyppig reaktion er dog, at modstand i denne kategori udtrykkes fra et andet niveau. Eksempelvis bliver man vred over det, man hører, men man siger: »Det forstår jeg simpelthen ikke«. Her kan manglende tillid eller tryghed være årsag til, at følelser og andre personlige udtryk holdes tilbage.

Jeg kan ikke lide dig… 

… vedrører modstand, som opstår, fordi tillid og tryghed mangler. Måske mangler modtageren tillid til de rammer, hun/han befinder sig i, eller hun/han er utryg ved den person, som præsenterer forandringen. Denne kategori af modstand kan være svær at få italesat, netop fordi italesættelse og åbning kræver et trygt og tillidsfuldt rum. Det betyder, at modstand fra dette sted sjældent ytres direkte, men kanaliseres via et af de ovenstående niveauer – for eksempel kan man sige, »nej, den idé bryder jeg mig virkelig ikke om«, eller »jeg kan ikke gennemskue formålet med det her«. Andre gange bliver modstanden slet ikke ytret, men derimod tilbageholdt eller ventileret til andre personer, og reaktionen kan også være konfronterende og krænkende.

Læs også: Gør kriser dig stærkere eller svagere?

Eksempel 1: 

En organisation står over for nedskæringer, og en af lederne holder møde med en gruppe medarbejdere omkring de forestående forandringer. En medarbejder sætter spørgsmålstegn ved de strategier, som lederen har præsenteret for gruppen. Lederen reagerer først med forbløffelse og undren: “Jeg kan ikke helt følge dig…?”. Medarbejderen uddyber sin skepsis og rammer et ømt punkt hos lederen, der nu reagerer mere følelsesladet: “Det er da en malplaceret feedback, når nu jeg har arbejdet hårdt på at gøre strategien så god som muligt for jer!”. Medarbejderen holder fast og synes ikke, at processen virker god for nogen som helst. Her bliver lederen tydeligvis urolig og reagerer: “Nu skal du vist lige overveje, hvad du stikker næsen i…!”.   

Lederen viser altså modstand på forståelsesniveau (‘jeg kan ikke forstå det’), følelsesniveau (‘jeg kan ikke lide det’) og tryghedsniveau (‘jeg kan ikke lide dig’). Dette er et eksempel på, at modstanden ikke bliver mødt og set på som ressource, hvorefter den vokser og giver mere uro.   

Eksempel 2: 

En personalegruppe har hyret en konsulent til at facilitere deres udviklingsdag. Konsulenten har lagt ud med et par oplæg, og nu er det meningen, at deltagerne skal lave interviewøvelser i grupper. Hun beder dem derfor om at fordele sig i grupper à tre. En kvinde kommer med spørgsmål: »Hvad er egentlig meningen med denne øvelse? Hvor lang tid har vi? Er det meningen, at alle skal prøve alle roller?«. Konsulenten svarer imødekommende på disse faktuelle spørgsmål. Inderst inde tænker hun dog, at hun allerede har forklaret øvelsen, og hun oplever spørgsmålene som en forstyrrelse af dagens stramme program. 

Konsulenten tager et par dybe vejrtrækninger og bruger denne lille pause til at tage kontakt til sin egen indre fænomenologi. Hun bliver opmærksom på, at hun både er irriteret over de afbrydende spørgsmål, og at hun, som et automatiseret mønster, er ved at gå uden om modstanden. Pausen hjælper konsulenten til øget awareness, og hun bliver opmærksom på, at baggrunden for de mange spørgsmål kunne være utryghed, hvilket hun herefter undersøger. 

Det viser sig, at kvinden med spørgsmålene ikke har tillid til alle i gruppen. Det at skulle fordele sig i grupper er i sig selv en udfordring, og for denne kvinde er en sådan opgave med til at forstærke hendes utryghed og uro. Men hendes respons (modstand) bliver afsendt fra et forståelsesniveau, og dermed er fælden for konsulenten sat. Konsulenten kommer i begyndelsen til at give svar på forståelsesniveauet og kunne sandsynligvis komme med mange svar på dette niveau uden at hjælpe til øget tillid eller tryghed. 

Modstand og opmærksomhed 

At opfange og skelne typerne af modstand fra hinanden stiller selvsagt store krav til os som mennesker. Det kræver en høj grad af opmærksomhed (awareness), hvad angår ens egen modstand. Hvilke følelser/stemninger mærker jeg? Hvilke tanker/forestillinger/fantasier konstruerer jeg? Derudover kræves også opmærksomhed i forhold til andres virkelighed og deres tanker og følelser.  

Både kropssprog og måden, vi siger tingene på (intonationer), kan være tegn på, at modstanden ikke kun handler om et forståelsesniveau, men at der også kan være følelser og uro eller utryghed på spil. At bruge sin opmærksomhed (awareness) baner vejen for at anerkende modstanden, hvilket resulterer i en oplevelse af at blive mødt. 

Læs også:  Sådan møder vi modstand mest hensigtsmæssigt

Ethvert arbejde med relationer indeholder muligheder for at udvide potentialet både på individ- og gruppeniveau. Det kræver blot, at vi vælger at huske følgende: 

• • Modstand er en ressource   
  • At ytre modstand styrker kontakt, awareness og relation   
  • At møde modstand skaber forandringer   

Modstand skal mødes der, hvor det kan tages imod i den nærmeste udviklingszone. 

Modstand er et fællesmenneskeligt vilkår – et fællesmenneskeligt fænomen. Alligevel har mange mennesker erfaring med, at modstand skal undgås eller manes til jorden. Men der findes andre måder at møde modstand på, og med øget opmærksomhed (awareness) kan mødet med modstand skabe noget nyt. Dette gælder både den modstand, omverdenen byder os, men i lige så høj grad den modstand, vi selv mærker – uanset om det er mod noget, vi ikke forstår, ikke kan lide eller ikke er trygge ved.