10 korte gode råd til dig og dit team

Resume:  Hvordan er jeg en god kollega? Er jeg en god kollega overfor mig selv? Hvordan kan jeg bidrage til et positivt miljø i teamet?  Hvad skal man være opmærksom på, når vi arbejder meget hjemme? Hvad kendetegner et godt team? Disse -og mange andre gode emner og spørgsmål vil vi forsøge at give et svar på i denne artikel. 

Alle vores artikler dækker områderne mental sundhed, fysisk sundhed og/eller stressforebyggelse. De fleste artikler er vores egne, enkelte har vi oversat og redigeret, og nogle af artiklerne har vi fået eksperter til at skrive. Vi bestræber os på at lave højaktuelt indhold, som er relevant for dig og din situation, så du kan indsamle viden og søge inspiration både professionelt, personligt og privat.    

Vores artikler afsluttes med nogle spørgsmål, der kan være en hjælp til dig i forhold til at få handlet på nogle af de ting, som du evt. sidder fast i. Udover, at du får tilegnet dig viden, synes vi også, det er vigtigt, at vi alle får handlet på nogle af de udfordringer, vi har i hverdagen.   

Hvordan er jeg en god kollega? 

Er jeg en god kollega overfor mig selv? 

Hvordan kan jeg bidrage til et positivt miljø i teamet?   

Hvad skal man være opmærksom på når vi arbejder meget hjemme? 

Hvad kendetegner et godt team? 

Disse -og mange andre gode emner og spørgsmål vil vi forsøge at give et svar på i denne artikel. 

Hvordan er jeg en god kollega? 

En god kollega er en teamplayer.  

En teamplayer sætter ikke sig selv før teamet eller kollegaer, men kender på den anden side også sit værd og har gennemslagskraft, når det kræves i forhold til kompetencer, roller, projekter og målsætninger.  

Hvad mere er en god kollega: 

• • En god kollega spørger nysgerrigt ind til kollegaer, viser interesse og undgår for mange gode råd.  

• • Er generelt anerkendende og har et positivt livssyn, og er klar og tydelig i sine grænser og kommunikationen med omgivelserne.  

• • En god kollega siger ja tak og tager lidt mere på palletten, når der er overskud og nej tak, når der er for meget.  

• • En god kollega er ikke bange for at give og modtage feedback og fortæller, hvad vedkommende ser og oplever og giver konkrete eksempler på, hvordan de oplever andres adfærd, både på godt og på ondt. Eks.: ”Jeg har lagt mærke til, at du den seneste tid har været meget kort for hovedet og har døjet med hovedpine, hvordan har du det egentlig?” 

• • En god kollega stiller sig til rådighed som hjælper, når en kollega har behov for det, men er også opmærksom på, at de ikke overbebyrder sig selv, så de bliver den næste i rækken, der bliver stressede.  

• • En god kollega skaber sammenhold og inviterer til gode og livfulde oplevelser, så andre kollegaer kan få fokus på noget positivt og tankerne væk fra det, der stresser.  

• • En god kollega stiller passende krav til sig selv og sine kollegaer.  

I hvor høj grad er du en god kollega? Er du det overfor alle, eller er du selektiv? 

Du kan reflektere over de ovennævnte punkter og både kigge på, hvor det er, du er en god kollega, og hvor der er udviklingspotentiale. 

Find 1-2 punkter, hvor du vil arbejde med dig selv for at blive en bedre kollega. 

Er jeg en god kollega overfor mig selv? 

At være en god kollega overfor sig selv handler i høj grad om at være noget for sig selv, for andre og udvikle ikke kun sig selv, men i lige så høj grad omgivelserne, herunder teamet, som man er en del af. ”Leading by example” kalder vi det, og det handler i høj grad om personligt lederskab. 

For at leve i overensstemmelse med os selv, er det nødvendigt, at vi tager “personligt lederskab” til os. Og lad os lige slå fast: At påtage sig personligt lederskab er ikke et begreb, der er forbeholdt ledere. Det gælder for os alle, hvad enten vi er på arbejdet, i familien eller er sammen med venner.    

I en stresset og fortravlet hverdag kan det være en stor udfordring for mange. Som alt andet kræver det mod, motivation, vilje og engagement. At tage ansvar og træffe valg har konsekvenser – ligesom det har konsekvenser ikke at tage ansvar. Hver gang vi vælger et, vælger vi noget andet fra. At undlade at vælge er også et valg.   

Når du tager ansvar for dit liv og dine valg og fravalg, bliver du i højere grad i stand til at opnå et liv  med kvalitet og livsglæde, idet dine beslutninger og valg bliver truffet mere i overensstemmelse med dine behov og værdier.   

Hvis du vil være god for dig selv, evner du at være i nuét og har ikke så mange tanker og spekulationer om fremtiden.  

Problemer forsvinder ikke nødvendigvis med det personlige lederskab, men vi bliver oftest i stand til at identificere vores udfordringer tidligere og handle hurtigere, så vi ikke bruger for mange ressourcer, med risiko for stress. Personligt lederskab handler også om at påtage sig ansvar for egne handlinger, adfærdsmønstre og egen andel af konflikter, og ikke bare skyde skylden på andre. 

Personlige lederskab er altså en forudsætning for at være en dygtig kollega – også over for dig selv.  

Prøv at lægge mærke til, hvor i livet at du tager personligt lederskab, og hvor du eksempelvis har givet lidt for meget slip på det. 

Udvælg 2-3 konkrete ting hvor du vil udvikle dit personlige lederskab. Eks. jeg vil blive bedre til at sige fra på en ordentlig og assertiv måde. 

Hvordan kan man bidrage til et positivt miljø i teamet? 

Vi kan tale problemer, stress, angst og depression op, og vi kan tale det ned. Vi taler det op, når vi ventilerer uden at handle, og vi taler det ned ved at ventilere og handle på frustrationen bagefter, eller ved at trykke på pytknappen. Eller igen ved at konstatere, at det ikke betaler sig at bruge energi og ressourcer på noget, vi ikke har indflydelse på.   

Vi kan bidrage positivt eller negativt til det gode arbejdsmiljø, og to elementer er vigtige her.  

At have ja-hatten på, hvor det er muligt og at handle proaktivt, når der er noget, der ikke fungerer eller noget, der frustrerer os. 

Det med ja-hatten handler om vilje og indstilling. Hver gang vi ytrer os, har vi et valg i forhold til, om vi vil sige noget positivt, eller om vi vil ”sprede gylle” ud over det hele med negativitet. Så når der er noget, der frustrerer os, kan vi altså vælge at sprede det udover hele kontoret, eller vi kan vælge at fortælle det til en kollega for derefter at tage det positive mindset på igen.  

Vi er proaktive, når vi hjælper hinanden med ikke kun at ytre vores frustrationer, men også når vi hjælper hinanden med at løse dem. Eks. Nu har jeg hørt dig fortælle om dine frustrationer i forhold til chefen. Hvordan kan jeg hjælpe dig med at sige det til ham eller hende?  

Husk også at fejre dine og jeres succeser. Det giver energi og arbejdslyst, at vi sætter fokus på vores successer og på det, der virker, og at vi gør det sammen. 

Så du kan vurdere, hvorvidt du eller I som team er gode til at fejre successer, og hvor I kan blive bedre.  

Og vælg også gerne et par punkter ud, hvor du kan sprede mindre negativ energi, være mere proaktiv og tage ja-hatten på.  

Hvad skal man være opmærksom på, når vi arbejder meget hjemme? 

Der er en del åbenlyse fordele ved hjemmearbejdsdage, når bare det ikke foregår i en grad, hvor det går ud over samarbejdskulturen i virksomheden: 

• • Effektiviteten er større, da du kan arbejde med færre forstyrrelser 

• • Du kan fordybe dig i koncentrationskrævende opgaver 

• • Du kan arbejde mere fleksibelt 

• • Der kan holdes online møder hjemmefra 

• • Transport til og fra arbejde minimeres 

• • Du kan holde aktive pauser mellem arbejdspassene  

• • Du kan sætte mere tid af til familien 

For at få det bedst mulige ud af dine hjemmearbejdsdage er det vigtigt at: 

Prioritér dine arbejdsopgaver 

Du skal lægge de vanskeligste og mest komplekse opgaver tidligt på dagen, hvor du er mest klar i hovedet. Sæt din mail på autoreply med besked om, hvornår du læser mails og beder folk sende en sms, hvis det er virkelig vigtigt. Så behøver du kun at checke din telefon en gang i mellem, og du kan helt undgå at blive forstyrret af mails.  

Hav effektive arbejdspas. Et arbejdspas varer 45 min. Ingen e-mails eller unødige telefonopkald. Dem gemmer du til sidst på dagen. 

Hold aktive pauser på 15 min.

Din hjerne har brug for pauser. Hvis du virkelig vil arbejde effektivt, kan du med fordel bruge pauserne til at lave praktiske gøremål, til glæde for dig selv og din familie. Det vil give dig et overskud, der i sidste ende også er godt for din arbejdsplads. Det giver energi at få ordnet de ting, der har ligget længe og givet dig dårlig samvittighed. Når de er ryddet af vejen, kan du desuden bruge dine mentale ressourcer på at arbejde effektivt i stedet.  

Sæt et sluttidspunkt.

Det vigtigt, at du sætter et fast tidspunkt for, hvornår arbejdsdagen slutter, så du kan være nærværende med din familie, løbe dig en tur, eller hvad du ellers har behov for med god samvittighed. 

Hvad kendetegner et godt team? 

Det, der kendetegner et godt team, er åbenhed, tillid og tryghed, plads til forskellighed og en åben feed-back kultur, der tilsammen skaber det bedste grundlag for, at vi performer optimalt, og har et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor folk kan lære af og komplimentere hinanden, og hvor vi går glade på arbejde hver dag. 

Dette kommer ikke ud af ingenting og det er nødvendigt at investere dagligt i temaudviklingen. Undersøgelser viser, at teams kan blive high performenende på 3-6 måneder, hvis man investerer i teamudviklingen, minimum hver 3 uge. 

Styrk til en start dit team ved at fokusere på tillid, tryghed og accept af hinandens forskelligheder. 

Når det er skabt, handler næste fase om at definere fælles værdier, målsætninger, roller, normer og regler så alle i teamet kan tage deres eget personlige ansvar for at nå de fælles teammålsætninger.  

Når det er gjort, bliver teamet high-performende, hvilket betyder at vi bruger det meste af vores mentale energi på at arbejde mod målsætningerne.  

Den største udfordring her er til stadighed at stimulere og udfordre hinanden, således at I både hjælper støtter og udfordrer hinanden og teamet. 

Velfungerende teams kan få to og to til at blive fem. 

Hvordan fungerer jeres team i en skala fra 1-10? 

Vælg 2-3 områder, hvor I er rigtig stærke og udvælg 2-3 områder hvor der er plads til forbedring. 

Emotionel Intelligens i teams  

Emotionel intelligens (EQ) handler om evnen til at have kontakt til og være opmærksom og håndtere egne og andres følelser i forhold til vores omgivelser og os selv. EQ viser din evne til at regulere følelser i samspil med andre, og hvordan du er i stand til at vise empati og lytte empatisk. Undersøgelser har vist, at EQ er den vigtigste intelligens i forhold til udvikling af ledergrupper, men det gælder i princippet alle grupper og teams. Du udvikler og understøtter din EQ ved at have fokus på at lytte og mærke og være i kontakt med dine egne kropssansninger og følelser. 

At slå hjertet og følelser til og fra kræver en udviklet EQ og kan ofte udfordre mange mennesker i en travl hverdag, hvor vi ofte primært stimulerer vores hjerne.   

Så hvis du vil blive bedre til at forstå, hvordan andre tænker, er det altså vigtigt at du skruer op for din EQ. Det gør du ved ikke hele tiden at være i dit hoved, men ved at huske at mærke efter på dine egne kropssansninger og følelser, så du kan sætte hele dig selv i spil. At forstå andre handler om at lytte, tænke, mærke, forstå og spørge nysgerrigt ind til andre, når du er nysgerrig på deres perspektiver, og når der er ting du ikke forstår. I nogle sammenhænge kalder vi det også forventningsafstemning, hvilket vil sige, at vi tjekker hinandens perspektiver og forståelser af virkeligheden af med hinanden, så vi sørger for, at vi spiller på den samme bane. 

Hvor kan du blive bedre til at lytte opmærksomt, og gøre dig umage med at forstå? 

Det kan være i forhold til enkeltpersoner men også i forskellige miljøer (kontekster). 

Hjælp dine kollegaer, uopfordret, aktivt, hvad betyder det at hjælpe og få hjælp   

At udvikle en samarbejdskultur, hvor vi hjælper hinanden og selv tager imod hjælp er utrolig vigtigt i teams. Det er her, vi skaber synergier, og det er et af de vigtigste kriterier for teamsamarbejde. Vi organiserer i teams for at arbejde mere effektivt og for at skabe synergier.  

Der er mange måder, vi kan hjælpe hinanden på. Vi kan bede om hjælp, vi kan tilbyde hjælp, vi kan være mere eller mindre aktive, men forvent ikke altid at kollegaer omkring dig spørger om hjælp, når de har behov for det. Det er et spørgsmål om tillid mellem jer. Derfor kan det være en god ide at spørge ind til hinanden en gang i mellem som kollegaer, for lige at tjekke  om alt er, som det skal være. 

Vi kender alle til at sidde med en opgave, der let vil tage 2-3 timer, hvis vi kæmper med den alene, men som kan gøres på en time, hvis vi får den rette rådgivning og hjælp. Derfor er det vigtigt, at vi skaber en åben kultur, hvor vi tør at tage imod hjælp fra andre og samtidig hjælper vores kollegaer, når de har behov for det. 

Det er altid rigtig godt at starte med sig selv, så hvis du oplever, at du aldrig beder andre om hjælp er der stor sandsynlighed for, at de heller ikke beder om din hjælp, når de har behov for det. 

Så hvor er det, at du skaber synergier for dig selv ved at søge hjælp? Hvor god er du til at modtage hjælp i en skala fra 1-10. 

Vælg 2-3 områder eller personer, hvor du ved, at du kan blive bedre til at hente hjælp. 

Vigtigt, at teamet har det sjovt  

Tillid og tryghed er fundamentet for al udvikling også, når det gælder teamsamarbejde. Når vi oparbejder tillid og tryghed i teams, øger det vores velvære, styrker det psykiske arbejdsmiljø, og det øger arbejdsglæden. 

Den hurtigste og sikreste vej ind til at skabe tillid og tryghed er at lære hinanden at kende, og der er ingen bedre måde at lære hinanden at kende ved at lege og have det sjovt. Derfor er det vigtigt med ugentlige teamchallenges, hvor I stimulerer glæde og liv ved at lege og udfordre hinanden. En teamchallenge behøver ikke at være tidskrævende, men den tid I bruger hver uge kommer tifold tilbage i arbejdsglæde og lysten til at være sammen med jeres kollegaer om andet end det, der er arbejdsspecifikt. 

Husk, at det er forskelligt, hvad folk synes er sjovt, og sørg for at lave arrangementer, hvor der er plads til alle medlemmer af teamet, ikke alle mennesker elsker fodbold.  

Husk også at investere i hinanden uden for arbejdstid ved at deltage i forskellige sociale arrangementer, lige fra DHL-stafetten, til en hyggelig aften på restaurant, eller en god teateroplevelse. 

Hvor gode er I på jeres arbejdsplads til at være sociale og uformelle sammen? 

Hvornår har du sidst leget? 

Lad det gå på skift blandt kollegaerne, hvem det er der står for den næste fredagsudfordring, eller det månedlige sociale arrangement. Når det er skematiseret, får I samtidig holdt fast i den nye gode vane. 

Diversitet, er teamet opmærksom på teamets intelligenser? 

Diversitet i teams er vigtig, da det er her, vi både kan vise vores forskellige kompetencer og roller, men også så vi kan komplimentere og lære af hinanden. 

Der findes utallige assessment -værktøjer, der kan hjælpe os til at forstå vores forskellighed, hvad enten værktøjerne arbejder med farver eller bogstavskombinationer. Når det kommer til teams, er der altid diversitet til stede, udfordringen er at bruge den konstruktivt, så vi kan komplimentere hinanden, lære af hinanden og bruge vores kompetencer til at løse projekter og opgaver. 

Dette sker ikke uden tillid og tryghed og den intelligente vej ind til det er at styrke og balance dine intelligenser, særligt den emotionelle intelligens. For at vi skal kunne bruge vores intelligenser i et flow i teams, er det vigtigt, at de balanceres, således at ikke alle i teamet har fuld damp på IQ hele tiden. Dermed mister man evnen til at samarbejde, skabe synergier og hjælpe hinanden med opgaverne. 

Så hvor gode er I til at se jeres forskelligheder som en styrke? 

I hvor høj grad får du stimuleret og udviklet din emotionelle intelligens ved at lytte, mærke efter, være i kontakt med følelser og være nysgerrig? 

I hvor høj grad får I i teamet stimuleret og udviklet jeres samlede emotionelle intelligens ved at lytte, mærke efter, være i kontakt med jeres følelser og være nysgerrige i forhold til hinanden? 

Er der et fælles mål og forståelse af din rolle i dit team? 

Fælles mål og definition af ens rolle i teamet og på arbejdspladsen er to af de parametre, der kan stresse folk allermest, når det ikke er på plads.  

Så hvis ikke du er 100% sikker på din rolle eller jeres målsætninger, er der tid og ressourcer sparet i, at I sammen forventningsafstemmer og justerer jeres mål og definerer jeres roller.  

Undersøgelser fra danske arbejdspladser viser, at de fleste medarbejdere ikke er fortrolige med virksomhedens og teammålsætninger. Det vil være som at sejle et skib uden navigator eller søkort. 

Den gode del af historien er, at der virkelig er nogle gode og vigtige point at score her, der vil give langt mere tydelighed og retning i hverdagen og langt færre frustrationer. 

Så mærk efter og vær ærlig overfor dig selv i forhold til dine egne målsætninger, teammålsætninger og mål for opgaver og projekter. Hvis ikke du kender dem nøjagtigt, er det svært at arbejde effektivt og fokuseret. 

Er du i tvivl om din rolle, så bed om feedback eller få din chef til at definere din rolle. Det vil give langt mindre usikkerhed og mere effektivitet og glæde i arbejdsdagen.