Anbefalinger for skærmbrug – børn i alderen 0-15 år

Hvor meget tid må vores børn tilbringe foran skærmen? Er det godt at have regler eller kan de selv styre det?  

Der er rigtig mange gode og relevante spørgsmål, når det kommer til skærmtid, og med god grund. For der er rigtig mange faldgruber og skadelige ting forbundet  med at tilbringe for meget tid foran en skærm. 

Der findes ingen faste regler, og vi har endnu ikke en mangeårig kultur på dette område, der kan give os et fast holdepunkt og valide data i forhold til mere faste retningslinjer. Når det er sagt, er der alligevel en del indsamlet data, som vi vil forsøge at redegøre for og give nogle gode råd i forhold til. Anbefalingerne bygger primært på en række litteraturstudier, som har undersøgt den internationale tilgængelige viden via publicerede artikler, samt nationale og nordiske rapporter om emnerne søvn, fysisk aktivitet og stress, samt relationer og fællesskaber. Alt sammen set i forhold til brugen af skærm. ”Brugen af skærm” refererer i disse anbefalinger til aktiviteter med tablet, computer og mobiltelefon, men at tale i telefon eller lytte til musik betragtes eksempelvis ikke som skærmbrug. 

Anbefalingerne tager afsæt i et sundhedsmæssigt perspektiv, hvilket betyder en opmærksomhed på, hvordan sundhed og trivsel kan påvirkes ved forskellige typer skærmbrug. Det er klart, at eksempelvis udsættelse af søvn kan skyldes mange forskellige ting, ligesom mobning og frygten for at gå glip af noget (FOMO) ikke alene er medierelaterede problemstillinger. 

At skærmene efterhånden har vundet indpas som uundgåelige elementer i vores hverdag, er udgangspunktet for anbefalingerne. For eksempel kan smartphones anvendes døgnet rundt, og give os adgang til alt fra kommunikation med vores sociale relationer, til viden og underholdning. Undersøgelser viser, at brugen af skærm er steget i alle aldersgrupper i Danmark de seneste 10 år, og at brugen er hyppigst blandt de unge. 

Læs også: Mental sundhed, sociale medier, gaming og digital dannelse

Børn og unge skal have et sundt liv med blandt andet tilstrækkelig søvn og fysisk aktivitet, som er med til at understøtte deres sundhed. Det samme gælder deres mulighed for at indgå i gode fællesskaber, som har betydning for deres mentale trivsel. Forældre skal derfor være bevidste om deres børns brug af skærm, og måden, hvorpå skærmen bruges. Ikke fordi skærmen i sig selv behøver at være skadelig, men fordi den kan forskyde andre aktiviteter, der kan have betydning for barnets sundhed og trivsel. 

Nedenfor har vi listet anbefalingerne for børns skærmbrug: 

1. Dit barn bør ikke bruge skærm op til sovetid, da det kan udsætte sovetidspunktet og betyde, at barnet ikke får tilstrækkeligt med søvn. Undgå telefon eller tablet i barnets soveværelse i løbet af natten, da skærmaktivitet om natten kan forstyrre søvnen og forringe søvnkvaliteten 

Søvn har betydning for børn og unges sundhed, trivsel, samt den fysiske og mentale udvikling. Når dit barn sover, bearbejdes alle de indtryk og den viden, som er kommet i løbet af dagen. Uanset alder har barnet brug for tilstrækkeligt med søvn for at kunne tage læring til sig – både den læring, der er kommet i løbet af dagen, og den som barnet vil møde i børnehaven eller i skolen næste morgen. At være udhvilet har stor betydning for barnets hjerne og betyder, at barnet koncentrerer sig bedre og har en bedre reaktionsevne, end hvis barnet ikke er udhvilet. 

Søvn har betydning for barnets vækst, kroppens og hjernens restitution og immunsystemets funktion. At dit barn får en god søvn, handler både om at få nok søvn til at være udhvilet, men også kvaliteten af søvnen har betydning. Når dit barn bruger skærm om aftenen op til sovetid, kan det betyde, at sovetidspunktet udsættes og døgnrytmen forsinkes, ligesom det blå lys fra skærmen også forstyrrer døgnrytmen. Herved reduceres den samlede søvntid, særligt hvis hjernen aktiveres med mange indtryk (som eksempelvis computerspil eller sociale medier). Hvis telefon og/eller tablet ligger i soverummet, risikerer barnet at blive forstyrret i løbet af natten. 

2. Skab variation mellem dit barns skærmaktivitet og øvrige aktiviteter i løbet af dagen, herunder fysisk aktivitet 

Aktiviteter i løbet af dagen kan være mange ting, men denne anbefaling har primært et afgrænset fokus på bevægelse og fysisk aktivitet. Stillesiddende aktivitet med skærmen er blevet en naturlig del af mange børns leg og hverdag, men det er vigtigt, at børn og unge også er i bevægelse og fysisk aktive i løbet af dagen.  

Fysisk aktivitet styrker børns indlæringsevne og børn, der er fysisk aktive, trives ofte bedre socialt, har mere selvtillid og en højere stresstærskel. Fysisk aktivitet bidrager samtidig til at opbygge muskler, knogler, stofskifte, kredsløb og et sundt hjerte, mens børn vokser. Endelig kan et fysisk aktivt børne- og ungdomsliv være med til at forebygge sygdomme senere i livet. 

3. Interessér dig for dit barns online liv. Vær opmærksom på barnets eventuelle bekymringer for at stå uden for fællesskabet, eller for at gå glip af noget online 

Digital mediebrug er blevet en vigtig del af børn og unges hverdagsliv, og det stiller nye og store krav til deres relationer og samvær. I takt med, at børn og unge vokser og udvider deres relationer uden for familiens rammer, bliver skærmen et væsentligt redskab til at etablere nye venskaber og vedligeholde de eksisterende. Det er muligt at række ud til nære venner uanset tid og sted, men det bliver også nødvendigt at positionere sig til en betydelig bredere vifte af sociale kontakter, i forhold til tidligere.  

Endvidere peger forskningen på, at popularitet og social positionering er centrale temaer i relation til digital mobning.  

Mobning kan foregå på de digitale medier lige såvel som i alle andre sammenhænge, børn og unge befinder sig i. Når mobning foregår samtidigt både i den digitale verden og i andre sammenhænge, opleves det som betydeligt mere stressende for barnet.  

Læs også: De sociale medier – Den nye stressfaktor

Omvendt er et højt digitalt mediebrug også forbundet med en bekymring for at gå glip af noget, et ønske om at høre til, og en tendens til at sammenligne sig selv med andre i et omfang, så det kan gå ud over barnets trivsel. En bekymring for at gå glip af noget online, som kan få negative konsekvenser for offline-relationer, kan blandt andet medføre, at børn og unge udskyder det tidspunkt, de falder i søvn på, og dermed sover mindre. Samtidig kan manglende adgang til telefonen, og en oplevelse af at skulle være tilgængelig hele tiden medføre, at børn og unge føler sig stressede. 

4. Lav aftaler om skærmbrug i familien, som gælder både barn og voksen, og hav en løbende dialog om, hvor meget skærmen bruges og til hvilke formål. Forældre bør være opmærksomme på eget forbrug af skærm i samvær med barnet, da individuelt skærmbrug kan påvirke forældre-barn relationen negativt 

Skærmen er en integreret del af børn og voksnes familieliv, på godt og på ondt. Computerspil og andre typer af digital mediebrug danner grundlag for samvær i familien, og håndtering af skærm i hverdagslivet er blevet et væsentligt opdragelsestema, samt en kilde til konflikt. Samvær og nærvær i familien har en betydning for børn og unges tilfredshed med tilværelsen, og i den forbindelse spiller forældrene en vigtig rolle. De skal både være omsorgsgivere samtidigt med, at de skal sætte nogle klare rammer for børnene. Herunder følger også en skærpning af forældrenes eget skærmbrug, da hele familiens individuelle skærmbrug kan skabe spændinger mellem børn og forældre. Samvær kan også være at interessere sig for, hvad dit barn laver på skærmen, f.eks. ved at være sammen om en fælles skærmaktivitet eller ved at spørge ind til, hvad der optager barnet på skærmen. 

Skærmbrug i familien handler således ikke kun om børnene, men også om, hvordan forældrene bruger skærmen. Børn gør oftest som deres forældre, så derfor bør forældre være opmærksomme på deres egen funktion som rollemodeller, når der skal opbygges hensigtsmæssige vaner i familien. 

Nærvær er grundlaget for tillid til andre. Nærvær er grundlaget for at klare sig godt senere hen. Hvis forældre ofte har et fokuseret digitalt mediebrug i samværet med deres børn, kan det potentielt svække kontakten og kommunikationen. På sigt kan det betyde, at barnet efterfølgende vil være mindre tilbøjelig til at interagere med forældrene, og udforske omgivelserne. 

Vi håber, at denne artikel har været inspirerende, og at den har kunne belyse nogle problematikker i måske kan nikke genkendende til. Husk, at de ovenstående råd kun er anbefalinger, og at det er vigtigt at lave specifikke regler i forhold til det enkelte barn baseret på, hvordan og til hvilke formål de bruger skærmen. Dialog med børnene og din partner er væsentligt, således at I får bidraget til en digital kultur i familien, som alle kan acceptere og dermed overholde. Når det er sagt, er det i sidste ende forældrenes ansvar og forældrene, der sætter reglerne i familien, som gradvist diskuteres med børnene, jo ældre de bliver.