At have en at lytte til er godt for dig og din hjerne

Ny forskning viser, at det er godt og sundt for din hjerne at have en at lytte til. 

At lytte er helt essentielt i forhold til en god og udviklende dialog, hvilket der i og for sig ikke er noget nyt i. Hvis bare vi evner at lytte til hinanden, kan vi nå rigtig langt med hinanden, og det kan skabe grobund for både personlig og faglig udvikling.  

Og når det kommer til mental og fysisk sundhed, handler det ikke kun om at lytte til hinanden. Det handler i høj grad også om at lytte til dig selv, dine kropssansninger og at lytte til dine behov. Ved at lytte til os selv bliver vi mere klare og tydelige overfor vores egne behov, og det er et godt udgangspunkt for klar kommunikation i forhold til vores omgivelser.  

Ny forskning 

I et nyt studie har amerikanske forskere, anført af Joel Salinas, fulgt 2.100 forsøgspersoner med en gennemsnitsalder på 63. Forsøgspersonerne skulle forholde sig til og rapportere om deres adgang til støttende social interaktion og følelsesmæssig støtte. Her fandt forskerne, at de, der havde et solidt socialt fundament, også havde højere kognitiv resiliens, hvilket på almindeligt dansk betyder, at hjernen fungerer bedre og aldres senere. Studiet understøtter en bunke af forskning, der peger på, at vi selv kan gøre en del, der forbedrer vores odds i forhold til at udskyde og forsinke kognitiv aldring. Studiet viste desuden, at mennesker i 40’erne og 50’erne, der havde begrænsede sociale interaktion, kognitivt set var fire år ældre end deres jævnaldrende, der benyttede et stort socialt netværk.  

At lytte til sig selv 

Men at lytte handler også om at lære at lytte til sig selv, og hvordan man evner at lytte via sit kropssprog. At lytte til sig selv handler desuden om evnen til at balancere sin fysiske intelligens, så man bliver i stand til at lytte til både kropssansninger og følelser. Kropssansninger kan eksempelvis være uro, følelsesløshed, hjertebanken, rødmen eller rysten, men vores organisme kan også gennem kropssansningerne give os indikationer på velvære og balance, som er lige så vigtige at lytte til og give opmærksomhed. Det kan være fornemmelsen af varme, ro, afslapning, som det er vigtigt at være opmærksom på, så vi også lærer at blive fortrolige med symptomerne på velvære. 

Og hvis vi formår at lytte til disse kropssansninger, har vi bedre adgang til vores emotionelle intelligens, der blandt andet handler om at lytte til vores egne og andres følelser, hvilket er en forudsætning for blandt andet empatisk lytning. 

Her er et godt fundament for enhver god dialog med din egen indre stemning, hvilket kan indeholde flg. faktorer: 

• Tryghed i sig selv 
• Generel tillid til omverden 
• At være tryg og tillidsfuld i grupper og teams 
• Positivt livssyn 
• Mulighed for at indgå i ligeværdige relationer 

Læs også: Fysisk intelligens (FQ)

Empatisk lytning og emotionel intelligens 

Emotionel intelligens (EQ) handler om evnen til at have kontakt til og være opmærksom på at håndtere egne og andres følelser. EQ viser din evne til at regulere følelser i samspil med andre, og hvordan du er i stand til at vise empati og lytte empatisk. At slå hjertet og følelser til og fra kræver en udviklet og balanceret EQ, så du ikke på den ene side altid er i dine følelsers vold og magt, og så du på den anden side bevarer en god forbindelse til dine følelser og kan slå dem fra, når der er behov for det.  

Når du har god balance i din EQ har du bl.a.: 

• Gode relationelle kompetencer 
• Stor empati 
• Evne til empatisk lytten 
• Evnen til at mærke behov og personlige grænser 
• God balance i livet 

Læs også: Emotionel intelligens (EQ)

Men når vi så ikke formår at lytte til hinanden, hvad er der så på spil?  

At lytte er en holdning, forstået på den måde, at det er noget, vi kan vælge at gøre eller vælge at lade være med at gøre. Det handler blandt andet om viljen og evnen til at forstå og sætte sig ind i andre menneskers virkelighed og deres budskaber.  

Det handler om villigheden til at se det, som er det betydningsfulde og giver mening for andre. At forholde sig åbent til andres perspektiver uden at fordømme eller nødvendigvis at være enig. Vi har nemlig alle mulighed for at møde andres holdninger og budskaber med respekt, uden vi nødvendigvis behøver at være enige, hvilket er en af de helt store udfordringer, mange har i vores samfund. Mange mennesker har nemlig bl.a. via politikerretorik lært, at vi skal være enige om alt, eller har måske lært, at der er noget, der er rigtigt eller noget, der er forkert. Hvis det er en del af vores mindset, så kan det ligge lige til højrebenet at forsøge at overbevise andre om vores holdninger og synspunkter. Konsekvensen bliver desværre bare, at vi forsøger at lave hinanden om, og at vi bliver mere optagede af at tale end at lytte til hinanden. 

Empatisk lytning 

At lytte er altså en holdning, men det handler også om evnen til at lytte empatisk og være oprigtigt interesseret i andre menneskers budskaber. Det handler i høj grad også om vores kropssprog, som vi signalerer rigtig meget gennem. Og så er vi igen tilbage ved evnen til at være i kontakt og lytte til vores krop og vore holdning til, hvordan vi vælger at møde andre mennesker, åbent eller lukket, med eller uden respekt, med et åbent eller lukket kropssprog. 

Vi har mange andre artikler og podcasts, der sætter dette vigtige emne i perspektiv, men her på falderebet skal du ikke snydes for nogle gode råd i forhold til at lytte bedre og mere empatisk: 

Den gode lytter: 

• Lader den, der taler, få lov til at tale ud. 
• Lægger mærke til, hvordan den, der taler, har det. 
• Lader være med på forhånd at være på udkig efter noget, som vedkommende kan argumentere imod. 
• Forholder sig åbent og ikke dømmende. 
• Holder sig til emnet og undgår at overtage emnet eller samtalen. 
• Giver den, der taler, hele sin opmærksomhed. 
• Er opmærksom på sin øjenkontakt. 
• Er opmærksom på sit kropssprog og sin kropsholdning. 

Vigtigheden af at lytte til hinanden er altafgørende i forhold til at opretholde gode relationer, hvilket ikke er ny viden. At det nu kan påvises, at det også påvirker hjernen i positiv grad, er interessant og endnu en god grund til at holde fast i de sociale kontakter, hvad enten det er kollegaskaber eller tætte og nære bånd til familie og venner.