COVID-19, angst og depression

Denne artikel blev skrevet i efteråret 2020 

Både angst og depression har de seneste år været voldsomt stigende, men er nærmest eksploderet under coronakrisen af forskellige årsager. 

Allerede tidligt i coronakrisen så vi mange tilfælde af angst, og det var en angst, der smittede eksplosivt i vores samfund og globalt set. Angst smitter, om man kan lide det eller ej, og når frygt forstærkes af politikernes retorik i onlinemedier og TV, hvor nyhederne i en periode stort set ikke har indeholdt andet end skrækhistorier om corona, så kræver det en del styrke ikke at lade sig smitte. 

[Billede 1] 

Derudover har det selvfølgelig også aktiveret en del eksistentiel angst, altså slet og ret frygten for at dø eller frygten for at ens nærmeste skulle dø eller blive alvorligt syge. Derudover er der rigtig mange mennesker, der har været bange for at miste deres arbejde, bange for deres økonomi, bange for selv at blive syge, og bange for om verden slet og ret ville ændres og aldrig mere blive den samme. 

Det tror vi nu ikke, der er den store risiko for, da tidligere undersøgelser i forbindelse med lignende pandemier bl.a. viser, at vi meget hurtigt glemmer og meget hurtigt vender tilbage til gamle vante mønstre. Der er derimod ingen tvivl om, at corona virkelig har raseret i det meste af verden og haft meget større konsekvenser, end det trods alt har haft i Danmark, og det selvom der også i Danmark er mennesker, der er ramt af tab, og selvom vores samfund bliver ramt økonomisk. 

Mange mennesker har også fået for lidt social kontakt under coronakrisen, hvilket gør, at de har fået for lidt mentalt og fysisk kontakt og berøring. Dette kan udløse et nærmest alment eksistentielt grundtema, nemlig ensomhed. Det er klart, at hvis ikke man aktivt gør noget pr. telefon eller på de sociale medier, så vil det, at man er meget alene, hurtigt gøre mange mennesker ensomme og deprimerede. Men selvom vi er gode til at opretholde online kontakt, så kan det aldrig erstatte one-to-one kontakt, og det kan aldrig erstatte fysisk kontakt og berøring. Depressive tilstande og depressioner er noget, vi udvikler over tid, så vi vil ikke blive overrasket, hvis Danmark i efteråret 2020 ser en del tilfælde af depressioner, når vi samtidig går imod mørkere tider. 

Læs også: Efterårsdepression

Et andet vigtigt nedslag handler om det personlige lederskab 

Personligt lederskab er nøje forbundet med stresstilstande som blandt andet angst og depression forstået på den måde, at når vi er angste eller deprimerede, har vi mistet vores eget personlige lederskab. 

[Billede 2] 

Personligt lederskab handler også om eksistens og eksistentielle dilemmaer og problematikker. Allerede tilbage i midten af 1800-tallet beskrev den danske filosof Søren Kierkegaard, at mange mennesker lever et liv, som ”man gør”.  

Selvom livsomstændighederne i vores nutidige samfund er ændret, og symptomerne på eksistentiel krise i dag er anderledes (end på Kierkegaards tid), er der dog alligevel sammenligningsgrundlag. I dag kan symptomerne være nedtrykthed eller depression, ubeslutsomhed og misbrugsproblematikker – herunder alkohol, stoffer, sex, overtræning og arbejdsmisbrug, men også stress- og selvværdproblematikker hører ind under denne kategori.  

Læs også: Personligt lederskab

At leve, som “man gør” i dag, handler eksempelvis om at leve et liv, hvor vi: 

• Ikke kan tage en selvstændig beslutning uden at spørge andre til råds 
• Lever et liv, hvor vi hele tiden måler os i forhold til andre 
• Er overdrevet optagede af, hvad andre foretager sig, og handler ud fra deres handlinger, fremfor at handle i overensstemmelse med egne behov og ønsker 
• Ikke får sagt fra, når vi bliver behandlet dårligt af andre. 
• Måske skifter bil, bygger ud, skifter garderobe, når naboer eller venner gør det samme. 
• Ikke handler ud fra egne behov, men i højere grad følger andres. 
• Frygter at træde ved siden af normerne. 
• Bliver i sammenhænge for længe, selvom vi ikke trives. 
• Har for meget skal, man og bør i livet. 

Ud fra en eksistentiel indfaldsvinkel har stress i høj grad at gøre med, hvordan vi håndterer og handler på alle de eksistentielle dilemmaer, valg og problemstillinger, vi står overfor hver eneste dag, store såvel som små.  

[Billede 3] 

Det er naturligvis ikke alle disse dilemmaer, der bliver til problemer, og mange af dem løser vi nærmest uden at tænke over det, men for at give dig en ide om, hvor omfattende det i virkeligheden er, lister vi her få af de problematikker, vi dagligt forholder os til: 

• Hvor længe skal jeg blive på arbejdet i dag, jeg har en del på min to-do-liste?  
• Hvor tidligt skal jeg hente børnene i dag?  
• Skal jeg fortælle min kollega, at hun har såret mig, eller skal jeg lade som ingenting, som jeg plejer?  

• Skal jeg tage den kamp/konflikt nu, eller skal jeg lade den ligge, eller vente til senere?  
• Hvad skal jeg lave til middagsmad, skal jeg købe noget take-away med hjem?  
• Skal jeg følge børnene til håndbold, eller pleje mig selv og løbe en tur, eller læse en god bog?  
• Skal vi få børnene passet i weekenden og være kærester, eller skal vi vælge (endnu) en weekend i familiens tegn?  
• Skal jeg invitere min bedste ven ud og spise, eller skal jeg tage (endnu) en aften på sofaen med TV?  

• Skal jeg sige mit job op, som keder mig, eller skal jeg fortsætte endnu et stykke tid og hæve den gode hyre?  

Ja, der er mange andre lignende problemstillinger, som vi skal forholde os til i løbet af bare en enkelt dag. 

Disse problemstillinger er hverdagsdilemmaer for mange mennesker. Når dilemmaerne ikke løses, og de dukker op igen og igen, bruger vi mere energi på dem, end hvad godt er. Når vi har brugt for meget energi på dem for længe, er der en risiko for, at de stresser os.  

Så hvordan kan det være, at vi ikke bare løser dem, som vi løser så mange andre problemer? Det handler om valg og fravalg, og tab af personligt lederskab. Hver gang vi vælger et, vælger vi noget andet fra. Vi kan ikke både blive på arbejde og løse vores opgaver til sent, og være sammen med vores familie samtidig. Vi kan ikke både dyrke os selv og vores egen interesser, og samtidig dyrke/følge vores børns interesser, osv., osv. 

Læs også: Depression og personligt lederskab.