Emotionel stress

Emotionelt pres er en af hovedkilderne til stress

Den emotionelle stress udløses af den måde, du forholder dig til ting i dit liv på. Det kan være for store krav, urimeligheder af enhver art og en adfærd, der ligger langt fra dine normer. Hvis du tolker disse krav og urimeligheder som en stor belastning og en mulig trussel mod din eksistens, kan du opleve, at du bliver bange eller aggressiv. Og den tilstand udløser stresshormoner.

Et besøg hos tandlægen kan være et eksempel på den emotionelle stress, der varer længe, fordi du blev bekymret, allerede da tiden blev bestilt, og bekymringen først hørte op hos tandlægen. Den langvarige bekymring gav stress, ikke selve besøget hos tandlægen. Så alene tanken om det, der bekymrer dig, det der gør dig bange, vred eller irritabel, kan altså udløse stresshormoner. 

Den biologiske stress får vi, når vi bliver udsat for objektive stressfaktorer. 

Objektive stressfaktorer er det, den menneskelige organisme ikke kan tåle. Når vi f.eks. brænder os, slår os eller bliver udsat for støj, så reagerer kroppen ved at producere stresshormoner. Her gælder det altså om at forstå, at den menneskelige organisme har en grænse for, hvad den kan tåle. Der er kun én ting at gøre ved objektive stressfaktorer eller belastninger, og det er at holde sig fra dem og helst undgå dem. Her hjælper positiv tænkning ikke. 

Det skal understreges, at tidspres hører med til den kategori, vi kalder biologisk stress. Intet menneske, heller ikke en superhelt, kan arbejde under tidspres uden at få stress. Du skal have den tid til en opgave, som det tager at løse den. Du vil aldrig kunne løse en opgave, der tager to timer, på en time. Hvis du forsøger, får du stress. 

Så der er altså kun to ting at gøre

    Få mere tid  

…eller… 

    Få færre opgaver 

At ting tager den tid, der er til rådighed, er kun noget, konsulenter går rundt og siger for at glæde de virksomheder, der giver dem arbejde. Det er noget sludder. Vi skal og må planlægge realistisk, have realistiske deadlines. Og det betyder også, at konsulenter skal opdrage kunder til ikke at presse sig selv til at gøre tingene hurtigere, end det er forsvarligt.

Kunderne vil også gerne have, at tingene lever op til høje kvalitetskrav. Hvor tit har du ikke selv klaget over, at din bil ikke blev lavet ordentligt? Selvom du selv bad din mekaniker gøre arbejdet færdigt lynhurtigt, da du afleverede den. 

Vi bliver altså lige nødt til at trække vejret en gang imellem og så erkende og lære at leve med, at ting tager tid. Det at nå et mål, er en proces, og processen er den tid, der skal til, for at resultatet bliver af en tilfredsstillende kvalitet. Hvis du omvendt tror, at en opgave, der i realiteten varer en halv time, nok varer to timer, så påvirker det dig psykisk. Måske får du stress, og den fortager sig, når du opdager, at der var tid nok. 

Angst gør det ved kroppen, at blodet strømmer til de store skeletmuskler, f.eks. benene, så det bliver lettere at flygte. Kroppen kan stivne for at give tid til at tænke over, om det er en bedre reaktion at gemme sig. Kredsløb i hjernens centre for følelser udløser en strøm af hormoner, bl.a. adrenalin og kortisol, der sætter kroppen i alarmberedskab, fremkalder nervøsitet og bereder kroppen på handling.

Opmærksomheden fikseres på truslen, så kroppen har bedre mulighed for at vurdere, hvilken respons der er bedst, som i princippet udmunder sig i stress, angst eller frygt. Hjernen reagerer ens på angst og frygt. 

Læs også: Emotionel intelligens

Inden for neurologien skelner man ikke mellem angst og frygt, da det er den samme reaktion, der sker i hjernen, og begge tilstande udløser nøjagtig de samme hormoner. Det er kun inden for psykologien, man skelner. Her er frygt rationel, dvs. velbegrundet, og angst irrationel, dvs. ubegrundet. 

Hvis det, du tænker, gør dig vred, strømmer blodet til hænderne, så du har lettere ved at gribe til våben eller slå en fjende. Hjertefrekvensen øges, og der frigives hormoner, specielt noradrenalin, som oplader kroppen med en energi, der er stærk nok til voldsomme handlinger. 

Her kunne man også i princippet hævde, at vrede er stress. Men da frygten er en forudsætning for vrede – altså at du bliver nødt til at være bange for noget, før du kan blive vred – gælder det stadig, at det kun er frygten, der giver stress. Når vi bliver vrede, skyldes det, at vi får evnen til at slå det ned, som vi ikke kan flygte fra. 

Den emotionelle stress er ofte en længere række af bekymringer. Den ene afløser den anden. Skal du f.eks. til eksamen, tænker du måske: “Jeg klarer det aldrig! Jeg dumper”. Hvis du så bestod, men klarede dig dårligt, tænker du: “Det kommer jeg aldrig over”. Og når du skal fortælle nogen, hvordan det gik, siger du: “Den berømte klap går altid ned for mig, så hvordan skal det gå, når jeg skal til eksamen næste gang?”