Hjernerystelser

 

Denne artikel sætter fokus på hjernerystelser, som rigtig mange mennesker desværre har senfølger af, og som derved nærmest invaliderer folk i kortere eller længere tid.  

Hvert år rammes cirka 25.000 danskere af hjernerystelse og kontakter i den forbindelse de danske skadestuer og akutmodtagelser. 

Dertil kommer dem, der kontakter deres almen praktiserende læge eller slet ikke kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. 

For størstedelen forsvinder symptomerne inden for uger eller måneder, men for cirka 30 procent varer symptomerne faktisk helt op til seks måneder eller længere. 

At passe et arbejde, være forælder og partner, når symptomer som hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær og hukommelsesvanskeligheder påvirker hverdagen, kan være en umulig opgave. 

Langvarige symptomer efter hjernerystelse har derfor ikke kun personlige omkostninger for den enkelte, men også for samfundet i forhold til tabt arbejdsfortjeneste og brug af sundhedsvæsenet. 

Hvad er hjernerystelse? 

En hjernerystelse skyldes et hovedtraume (slag mod hovedet). Hjernerystelse kan også opstå via et traume mod kroppen eller nakken, hvor energien fra traumet forplanter sig op til og påvirker hjernen. Ved en hjernerystelse kan der ofte opstå en kortvarig fase af forvirring eller desorientering, sjældnere opstår kortvarigt hukommelsestab (under 1 døgn) eller forbigående bevidsthedspåvirkning (mindre end 30 minutter). Bevidsthedstab opleves kun hos et mindretal af hjernerystelsesramte. 

Diagnosen bestemmes ud fra hændelsesforløbet og symptombilledet og kan ikke stilles ud fra for eksempel en blodprøve eller almindelig hjerneskanning.  

 

Hvad er symptomerne på hjernerystelse? 

De hyppigste symptomer på hjernerystelse er fysiske i form af hovedpine, kvalme, svimmelhed, lys- og lydoverfølsomhed. Der kan også være kognitive symptomer såsom koncentrations- og hukommelsesbesvær, langsom tænkning og generel træthed. Nogle vil opleve følelsesmæssige symptomer som irritabilitet eller nedtrykthed. Symptomerne opstår ofte umiddelbart i timerne eller få dage efter traumet. Det varierer meget fra person til person, hvor mange symptomer der opleves, hvor udtalte de er, og hvor længe de varer. 

Hvornår bør man søge læge? 

Du bør altid søge læge, hvis du har mistanke om at have fået en hjernerystelse, så du kan få den rette lægelige vurdering og hjælp fra start. Det er særlig vigtigt at søge læge akut, hvis du i forbindelse med traumet oplever: 

• Stærke smerter eller stivhed i nakken 
• Vedvarende dobbeltsyn 
• Svær og/eller tiltagende hovedpine 
• Opkastninger 
• Kramper 
• Bevidsthedspåvirkning 
• Vanskeligheder med at tale, se, føle eller styre kroppen. 

Nye nationale retningslinjer giver forskningens bedste bud på, hvordan man behandler hjernerystelse. Nogle hjernerystelsesramte oplever, at de ikke får den nødvendige hjælp og støtte, når symptomerne fortsætter – bl.a. fordi der hidtil har manglet nationale anbefalinger til den bedste behandling. 

 

Genoptræning 

Symptomerne efter hjernerystelse, og hvordan de påvirker den enkelte, kan variere fra person til person. For nogle vil der være behov for enkelte genoptræningstiltag, mens der for andre vil være behov for mere omfattende rehabilitering med flere forskellige former for behandling.  

 

Sådan kan hjernerystelse behandles 

Behandling af hjernerystelse består af gradueret fysisk træning, vestibulær træning (vedrørende balancesansen, red.), manuel behandling af nakke og ryg, optometrisk samsynstræning, psykologisk behandling og en tværfaglig koordineret rehabilitering. 

Vestibulær træning dækker blandt andet over, at mange med hjernerystelse oplever problemer med balancen og svimmelhed og har brug for specifikke øvelser til at træne balancen op. 

Optometrisk samsynstræning er udtryk for, at der kan være vanskeligheder med synet, eksempelvis med at stille skarpt. Her har man brug for at træne øjnene. 

Manuel behandling kan indebære mobiliseringsøvelser og kan benyttes til de borgere, som har nakke og rygproblemer. 

Selvom anbefalingerne primært handler om, hvilke typer behandling man kan anvende, når symptomerne varer ved, er det også vigtigt at understrege, at en tidlig indsats er vigtig. Tiden lige efter, man er ramt af hjernerystelse – eksempelvis under indlæggelse, ved udskrivelsen fra hospital eller hos den praktiserende læge. Forskning viser nemlig, at tidlig information og rådgivning om de mest almindelige symptomer efter hjernerystelse, og hvordan de bedst håndteres, kan mindske patientens symptomer. Det kan også hjælpe til, at færre får længerevarende symptomer. 

De Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) om non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse indeholder 7 anbefalinger til behandling af hjernerystelse:  

1. Effekt af tidlig information og rådgivning, dvs. at patienten bliver vejledt i forhold til symptomer. Det kan eksempelvis være i form af en informationsfolder eller telefonopkald til egen læge, tidligt efter traumet. 

2. Effekt af gradueret, fysisk træning, hvor man gradvist øger sin træningsmængde i forhold til at kunne tackle fysisk træthed og fysiske symptomer og at få styr på niveauet af fysisk aktivitet. 

3. Effekt af vestibulær genoptræning i forhold til problemer med balance og svimmelhed. 

4. Effekt af manuel behandling, hvor behandlere fokuserer på nakken og rygsøjlen. 

5. Effekt af samsynstræning til at afhjælpe symptomer, som skyldes, at synet er blevet påvirket af hjernerystelsen. 

6. Effekt af psykologisk behandling, hvor der arbejdes med patientens sygdomsopfattelse, følelsesmæssige reaktioner og mestringsstrategier. 

7. Effekt af den tværfaglige tilgang, som kan være når patienten får både psykologisk behandling, rådgivning, synstræning og fysioterapi. Tesen er, at når flere fagpersoner arbejder sammen og afstemmer behandlinger, lykkes behandlingen bedst. Den koordinerede, tværfaglige indsats er vigtig, fordi symptomerne spænder så bredt. Nogle symptomer skal behandles hver for sig, mens andre skal behandles på samme tid. 

Mennesker med senfølger efter hjernerystelse er meget forskellige, og behandlingsindsatsen skal derfor tilpasses den enkelte. 

Anbefalingerne skal derfor ses som en støtte i forhold til de beslutninger, der træffes for den videre behandling af den hjernerystelsesramte. De skal stadig foretage individuelle vurderinger af den enkelte borger og dennes symptomer. 

Vi håber, at denne artikel har gjort dig klogere på, hvad hjernerystelser er, og hvordan de kan behandles, så du eller dine nærmeste i tilfælde af, at uheldet skulle være ude, kan få den rette behandling i tide.