Hjerte med superkræfter

Over 10 timers træning om ugen kan give dig et hjerte med superkræfter. Dit hjerte kan vokse og blive stærkere, hvis du dyrker intensivt udholdenhedssport i adskillige timer om ugen.  

Landevejscykelryttere, triatleter, maratonløbere og andre, der dyrker udholdenhedssport, udvikler hjerter med superkræfter. Nogle Tour de France-rytteres hjerter bliver eksempelvis så store og stærke, at de kan pumpe op til 40 liter blod på et minut.  

Lars Juel Andersen er medforfatter på en forskningsrapport fra Vidensråd for Forebyggelse, der omhandler supermotionisters sundhed. Amatørmotionister, der træner mindst 10 timer om ugen, kan ligesom de professionelle få et såkaldt sportshjerte, der er kendetegnet ved forstørrede hjertekamre og en tykkere hjertevæg end normalt, fremgår det i rapporten.  

Sportshjertet er karakteriseret af, at alle fire hjertekamre er forstørrede, og hjertemuskelvæggen er lidt tykkere end normalt.  

Udholdenhedstræning giver sportshjerter 

Adskillige timers udholdenhedstræning om ugen medfører, at hjertet vokser og bliver stærkere, fordi det tilpasser sig de udfordringer, det bliver stillet overfor. Folk, der træner meget, har brug for at få mere ilt ud til musklerne. Ilten bliver bragt ud med det blod, hjertet pumper rundt i kroppen. 

Du kan sammenligne dit hjerte med en blæsebælg. Blæsebælgen vokser, når den gennem en længere periode bliver udsat for store træningsmængder. Det betyder, at den kan pumpe mere blod per slag, så musklerne får den ilt, de har brug for. 

Træningen medfører, at alle fire hjertekamrene bliver større, og at hjertevæggen bliver lidt tykkere end normalt, så blæsebælgen kan pumpe større mængder blod ud til musklerne. Når man stopper med at træne intenst, bliver hjertet igen mindre. 

Lyt også: Mål for mental og fysisk sundhed 

Er det farligt at have sportshjerte? 

Sportshjertet bliver beskrevet detaljeret i rapporten, som er baseret på den samlede forskningslitteratur om supermotionisters sundhed. Supermotionister er amatører, der cykler, løber, dyrker triatlon eller anden udholdenhedssport i mindst 10 timer om ugen. Over de seneste 10-15 år har man diskuteret, om man kan få skadelige følgevirkninger af at dyrke så meget motion, at man får et sportshjerte. Man har blandt andet diskuteret, om man kan få arvæv i hjertet, som kan give anledning til farlige forstyrrelser i hjerterytmen. Alt peger i retning af, at et sportshjerte med forstørrede hjertekamre og en lidt tykkere hjertevæg, overordnet set er et sundt hjerte. 

Et normalt hjerte har en diameter på 55 millimeter fra venstre hovedkammer. I sportshjertet er de fire hjertekamre forstørrede, hjertevæggen er lidt tykkere end normalt, og hjertet er nogle millimeter større, – hos cykelryttere kan det være omkring 70 millimeter i diameter.  

Nye undersøgelser frikender supermotion 

Rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse er fra 2014, men er netop udkommet i en opdateret udgave. Allerede i den første udgave konkluderede forskerne, at det ikke er farligt at være supermotionist. Billedet var dog lidt mere mudret, da rapporten udkom første gang, end det er i dag: Dengang var der befolkningsundersøgelser, som indikerede, at supermotionister lever kortere, end folk der dyrker moderat motion. Undersøgelserne var dog forbundet med usikkerhed, fordi de var baseret på data om relativt få supermotionister. Siden er der kommet nye, større undersøgelser, som ikke kan genfinde resultatet. 

Man kan ikke træne sig til et evigt liv 

Ifølge rapporten er der altså ikke videnskabelig belæg for, at det er skadeligt at have sportshjerte. Men der er heller ikke dokumentation for, at det er sundere at være supermotionist end at træne færre timer om ugen. 

Folk, der motionerer, lever længere, end dem der ikke motionerer. Vi ved, at man bliver sundere af at træne mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler som minimum, men man kan ikke træne sig til et evigt liv. På et tidspunkt flader kurven ud, så man ikke længere får flere leveår ud af at træne mere og mere. Vi ved ikke, hvor meget man præcis skal træne for at nå det optimale niveau. Men det er nok ikke sådan, at man bliver sundere af at træne 20 timer om ugen end af at træne 10. 

Lyt også til: Kost og fysisk sundhed

Pludselig død skyldes ofte uopdaget hjertefejl 

Der findes meget sjældne eksempler på supermotionister, der – ligesom fodboldspilleren Christian Eriksen – pludseligt falder om med hjertestop, eksempelvis under et løb. Der er ikke evidens for, at pludselig død har noget med sportshjertet at gøre, og risikoen for at få pludselig hjertestop er højere, hvis man har en inaktiv og usund livsstil, end hvis man er supermotionist. I langt de fleste tilfælde skyldes hjertestop under sportsudøvelse en uopdaget hjertefejl, som bliver fremprovokeret af det fysiske pres, man befinder sig i. Det kan for eksempel være under et maratonløb, fremgår det af rapporten. 

Så du kan roligt træne videre og give den fuld gas, men som med alt andet er det meget vigtigt at lytte til kroppens signaler, samt gå til lægen for at blive undersøgt, hvis man mærker noget unormalt. Og man bør være ekstra opmærksom, hvis man har familiemedlemmer, der pludselig er faldet om med hjertestop.