Kan Mindfulness ændre hjernens måde at bearbejde følelser på

 

Denne artikel er en ud af en række af artikler, der beskriver nogle af de undersøgelser, der er lavet i forhold til mindfulness meditation. Mindfulness kan have utrolig mange gode og virkningsfulde egenskaber, og måske kan artiklen være en inspiration til, hvordan du kan bruge mindfulness i din hverdag. 

 

Sådan regulerer Mindfulness dine følelser

Hvis du nogensinde har følt dig for deprimeret til at løse et problem, kan det være fordi din hjerne har svært ved at regulere dine følelser. Løsningen kan være Mindfulness træning. 



Forskere ved University of Toronto har undersøgt, om mindfulness træning kunne ændre oplevelsen af følelser med særligt fokus på sorg. Forsøgspersonerne blev inddelt i 2 grupper. Den første gruppe fik mindfulness-baseret stress reduktionstræning, hvor der blev undervist i mindfulness gennem meditation, yoga, og selvguidede cd’er i 8 uger. Den anden gruppe blev sat på en venteliste som kontrolgruppe. 

Begge grupper fik derefter vist filmklip, der provokerede deres følelser. Halvdelen af klippene var neutral, herunder klip med træskæring og havearbejde. Den anden halvdel var triste klip taget fra to Hollywood-film. 

Begge grupper rapporterede niveauer af sorg hos deltagerne efter at have set videoerne. Efterfølgende scanninger af hjernen viste en signifikant forskel i hjernen hos de to grupper, specielt i de områder, der blev aktiveret og deaktiveret. 

Kontrolgruppen havde større aktiveringer i venstre side af deres hjerner, herunder områderne for hukommelse og sprog. 

Gruppen, der modtog mindfulness træning, viste mere afbalancerede aktiveringer i både den venstre og højre side af hjernen. 

Resultaterne viste også, at mindfulness kan hjælpe klienter til en bedre selvregulering, hvilket bl.a. understøtter vores evne til objektiv perspektivering, altså at forholde sig til ting og følelser fra et andet perspektiv.  

På Universitetshospitalet i Zürich, iværksatte man en anden undersøgelse for at se, om mindfulness kunne påvirke hjernen under følelsesmæssige påvirkninger. Man rekrutterede forsøgspersoner, der ikke havde forudgående eller eksisterende neurologiske eller psykiatriske sygdomme, og inddelte dem tilfældigt til enten en mindfulnessgruppe eller en kontrolgruppe.  

Forskernes hypotese var, at mindfulness ville være forbundet med øget aktivering i områder af hjernen, der styrer reguleringen af følelser, hvis folk fik vist negative billeder. 
De ønskede også at finde ud af, om mindfulness kunne give en nedsat aktivering i de områder i hjernen, der er forbundet med følelsesmæssig ophidselse. 


 
Under den efterfølgende fMRI-scanning, fik forsøgspersonerne i både kontrol-og mindfulness-gruppen vist koder, der angav om det billede, der fulgte ville være positivt, negativt, neutralt eller ukendt (dette betyder, at der var en 50/50 chance for, at det kunne være positivt eller negativt). 
 

Så hvad viste fMRI scanningerne?  

Mindfulness-gruppen viste nedsat aktivering i amygdala og andre områder i hjernen, der er aktiveret i behandlingen og organisering af følelser, da de fik vist de negative billeder. Der viste sig også en øget aktivitet i de strukturer, der er forbundet med følelsesregulering, da forsøgspersonerne fik vist de negative billeder.  

Undersøgelsen viser på lige fod med det foregående studie, at selv en kort og enkel mindfulness intervention har potentiale til at hjælpe os til at regulere vores følelser. 

Det betyder, at mindfulness kan bidrage til, at mennesker bliver bedre til at tænke mere klart og generere nye strategier i forhold til at løse deres problemer og ikke at lade sig følelsesmæssigt oversvømme. 

Dette er god og brugbar viden, særligt hvis du om efteråret kæmper med depressive symptomer. 


Læs også: Emotionel Intelligens 

 

Kilde: NICABM og humansupport.dk

Efterreflektion

 

Vi anbefaler at du lige bruger 5 minutter på spørgsmålene nedenfor.

Øvelsen kan hjælpe dig til at forholde dig til og integrere det læste stof, og støtte dig i at få handlet på de ting der er vigtige for dig:

    1. Hvilke 2-3 pointer i artiklen har givet mening eller resoneret mest hos dig?
    1. Nedenfor har vi listet 5 punkter, som du kan arbejde med i den kommende uge:

        • Hvad vil jeg konkret gøre?

        • Hvordan vil jeg gøre det?

        • Hvem involverer det?

        • Hvornår vil jeg gøre det?

        • Hvornår evaluerer jeg på hvordan det er gået?

      Vi håber du fandt og fik den inspiration du søgte og hvis du mod forventning ikke gjorde det, er vores chat- og telefonrådgivning åben. Her vil vores dygtige personale gøre hvad de kan for at hjælpe dig med at løse de udfordringer du måtte have.

       

      Besøg vores nye hjemmeside humanperformance.dk og få lidt inspiration til hvordan vi arbejder med Mental-, fysisk og social sundhed i virksomheder.

       

      ×

      Registreringsformular

      ×

      Coach Registreringsformular

      Personlige oplysninger

      Adresse

      Geografisk område *

      Akademisk baggrund

      Scroll to Top