Kropsbevidsthed og sansninger

Denne artikel handler om, hvordan vi lærer at lytte bedre til vores sansninger fra kroppen, så vi kan opdage stressen tidligere og stoppe den negative spiral i tide.  

Målet er at skabe fokus på kropslig bevidsthed, så du lærer at lytte og handle på din kropssignaler, og på den måde bliver i stand til at gribe ind i dit stressmønster så tidligt som muligt. 

Vores evne til at mærke os selv og vores indre oplevelser indbefatter vores evne til at være i kontakt med vores følelser og kropssansninger. Når vi er i balance, kan vi trække vejret dybt og have en rigtig god fornemmelse af vores organisme. Vi kan mærke vores kropssansninger og følelser, og vi kan mærke de kvalitative forskelle og nuancer, der er i alle de sanseindtryk, vi får fra vores organisme. Vi kan mærke glæde og spiren, og vi kan også mærke, hvis kroppen reagerer på forskellige ubalancer indefra eller udefra.  

Når der er ubalance i vores liv, sender vores organisme også signaler til os. Signalerne kan vi mærke kropsligt med mave- eller hovedpine, rygsmerter, indre uro, søvnbesvær og lignende. Men det kan også være ukonstruktive, irrationelle og tilbagevendende bekymringer, skrækfantasier og andre negative forestillinger.  

I en fortravlet hverdag har vi ofte tendens til ikke at stoppe op, trække vejret og mærke efter, hvad vores organisme forsøger at fortælle os, hvilket kan medføre, at symptomerne bliver værre og dermed ofte mere uoverskuelige at tage hånd om. De indre oplevelser handler altså også om vores evne til at være i kontakt med os selv og mærke vores egne behov.  

Med en god balancering af vores fysiske og emotionelle intelligens øges muligheden for at mærke signalerne på ubalancen så tidligt, at det bliver lettere at gribe ind og handle på det. På den måde undgår vi at komme langt ind i vores stresscyklus.

Lyt også til: Balanceret Intelligent Lederskab

Vores indre oplevelser kan bestå af kropssansninger, stemninger og fornemmelser, der giver os en idé om tilstanden i vores krop. Kropssansninger kan eksempelvis være uro, følelsesløshed, hjertebanken, rødmen eller rysten, men vores organisme kan også gennem kropssansningerne give os indikationer på velvære og balance, og disse er lige så vigtige at lytte til og give opmærksomhed. Det kan være fornemmelsen af varme, ro, afslapning, som det også er vigtigt at være opmærksom på, så vi også lærer at blive fortrolige med symptomerne på velvære. Dette er vigtigt, når vi vil ændre dårlige vaner til mere livgivende og bedre vaner, da den positive feedback fra vores organisme er en vigtig motivationsfaktor i forhold til at holde fast i den nye vane.  

Nærværstræning, åndedrætstræning, meditation, mindfulness og yoga er stærke og virkningsfulde elementer, der i en travl hverdag kan styrke vores indre oplevelse af os selv, og som hjælper os til at være bedre til stede i nuet. Med nærværs- og åndedrætstræning kan vi skabe en anden ro og forbindelse til os selv samtidig med, at undersøgelser viser, at meditation og nærværstræning styrker og udvikler vores hjerne og regulerer vores centralnervesystem, så vi bliver i stand til at tænke mere klart, fokusere og huske bedre.  

Mindfulness og åndedræt 

Åndedrættet er en af de helt centrale funktioner i forbindelse med stress, og rigtig mange påvirkninger kan reguleres ved en ordentlig og dyb vejrtrækning. Når du er stresset, skifter dit åndedræt fra det frie dybe åndedræt til det korte hurtige åndedræt, der primært er fokuseret omkring brystkassen. Åndedrættet ændres, så du hurtigt kan mobilisere energi til kamp eller flugt, hvilket er ganske godt, hvis du er i fare eller skal præstere. Dette kan i visse tilfælde føre til hyperventilation og gør også, at dit blod ikke iltes så godt, og at dit centralnervesystem påvirkes. I pressede situationer beder vi ofte folk om at tage en dyb vejrtrækning, hvilket gør, at dit blod iltes bedre, og at dit centralnervesystem reguleres, så du regulerer din angst, og presset på dine lunger og din organisme bliver mindre. 

Åndedrættet er samtidig en vigtig del af vores indre kropsoplevelser, da det dybe åndedræt aktiverer Vagusnerven. Vagusnerven har millioner af forgreninger i hovedet og i kroppen og er med til at skabe forbindelse mellem hovedet og kroppen, så vi kan mærke de signaler, som kroppen sender til os. Åndedrættet er en forudsætning for liv, idet vi ved at trække vejret bringer livsvigtig ilt til hele vores organisme. Hvordan vi trækker vejret, er afgørende for hvilke dele af organismen, der stimuleres, og for hvordan vores krop fungerer. Det i sig selv understreger det kæmpe potentiale, der ligger i åndedrætstræning.  

Inden for meditation, mindfulness, yoga, Qigong og andre østerlandske filosofier har man været opmærksom på åndedrættets betydning i flere tusinde år, men de seneste år er fokus på åndedrættet også blevet mere og mere centralt i vores vestlige kultur, særligt ved behandling af stress og andre ubalancer. Åndedrættet har vi altid adgang til, og selvom vi i nogle situationer kan have svært ved at kontrollere det, har det utrolig mange livgivende funktioner og kan blandt andet hjælpe til at: 

• Øge kropsbevidstheden, herunder kropssansninger og følelser
• Regulere centralnervesystemet 
• Give bedre indføling 
• Give mere ro 
• Løsne for spændinger 

Mindfulness er meditation, der træner dit sind til at være nærværende og til bedre at være i nuet. Der findes mange forskellige mindfulness-traditioner og retninger, men fælles er, at man træner sin opmærksomhed på tanker, følelser og kropsfornemmelser – såvel som opmærksomhed på sine omgivelser og relationer. Du træner altså for at blive mere nærværende og opmærksomt tilstede i hvert øjeblik i dit liv. Ved en typisk mindfulness-øvelse noterer man det, der dukker op, hvad enten det er tanker, følelser, fantasier eller kropssansninger og arbejder med at acceptere det, som det er, hvad enten det føles godt eller skidt, jf. ugens opgave. Andre øvelser træner og skærper din koncentration.  

Vigtigt omkring både yoga og mindfulness er, at det kræver tid, fordybelse og vedholdenhed. Man lærer ikke at skærpe koncentration, åndedræt eller fokus fra den ene dag til den anden. 

Læs også: Åndedrættet 

Case 

Christian har i måneder gået rundt med tiltagende rygsmerter, og har besøgt den ene behandler efter den anden uden virkning- andet end kortvarig symptombehandling. Nogle af behandlerne har formået at lindre smerterne en kort periode, men efter et stykke tid er de tilbage med samme styrke som tidligere. Så da en ven opfordrer Christian til at kigge på, om der kan være en sammenhæng mellem rygsmerterne og hans livsstil og mener, at der muligvis også kan være en sammenhæng mellem rygsmerterne og stress, opsøger Christian en stresscoach.

Under coachingen får han hjælp til at mærke efter på sine spændinger og smerter frem for at forsøge at fjerne eller ignorere dem. Det bliver hurtigt klart for Christian, at der er en sammenhæng mellem rygsmerterne og det travle og udfordrende liv, han lever. Han får derfor hjælp til at lægge sin livsstil om og lærer at afspænde sin krop med hjælp fra åndedrætstræning. Christian beslutter sig desuden for at starte et yoga-forløb op, så han i højere grad kan få kontakt til sin krop og de signaler, han får fra den. Med den nye opdagelse forholder han sig til hele sin livsførelse, og efter en gradvis livsstilsændring forsvinder rygsmerterne i løbet af kort tid. 

Sæt ord på 

Processen mellem vores krop og sind er dynamisk og gensidig, og arbejdet med mentale processer kan løsne op for spændinger i kroppen. Det gør vi blandt andet, når vi sætter ord på, hvad der stresser os. Kropsarbejde kan ligeledes løsne psykiske spændinger, for eksempel gennem let masseren eller forskellige former for yoga, hvor der også er fokus på åndedrættet. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er alle former for kropsarbejde, der har denne effekt. Mange former for ekstremsport har for eksempel den stik modsatte virkning, da det her ofte er målet at overskride sin krops grænser. Her kan målet i sig selv være at undlade at lytte til kroppens signaler, så man ikke mærker den smerte, der er i kroppen.  

Yoga er et indisk bevægelsessystem af fysiske, mentale og åndelig praksis eller discipliner. Der er en bred vifte af yoga-skoler og retninger. Blandt de mest kendte typer, som man møder i danske yoga-sale eller på YouTube er Hatha, Astanga, Strala og Bikram.  

I 1980’erne blev yoga populært i store dele af den vestlige verden. De dynamiske yoga-former som eksempelvis Astanga styrker særligt din coremuskulatur. Yoga i indiske traditioner er dog mere end motion, da den har en meditativ og åndelig kerne.  

I yogaen arbejder man blandt andet med yang (maskulin) og yin (feminin) energi. Hvilken yoga-form, du skal vælge i forhold til stress, er forskelligt, alt efter hvor du er i din stresscyklus. Som udgangspunkt skal du lave yin og restorativ yoga, hvis du er meget belastet og har brug for et åndehul, hvor du kan hvile og regulere dit centralnervesystem. Yang eller flow-yoga vil være godt, hvis du skal genopbygge kroppen og arbejde med din kraft. Men start forsigtigt. Astanga-yoga og andre flow yoga-former kan være ret hårde, og du kan virkelig få pulsen i vejret.   

Kropsbevidsthed og det at mærke sine kropssignaler er altså vigtigt i forhold til stress, da det er vores bedste mulighed for at identificere vores ubalancer så tidligt som muligt. Der er mange nyttige tips og teknikker, så find det der passer bedst til dig og dit temperament. 

Læs også: Motion og kropssansninger