Kropssansninger

Denne artikel handler om kropssansninger, og om hvorfor det er vigtigt at lytte til sin krop.  

I andre artikler refererer vi til Fysisk Intelligens, eller FQ. Hvis du er interesseret i at lære mere om din FQ, eller bare er interesseret i at vide noget om vores forskellige intelligenser, har vi flere artikler her på humansupport.dk, netop omhandlende de forskellige intelligenser.  

At tage vare på sig selv kræver nærvær. Uden nærvær overhører du de signaler fra kroppen, der fortæller dig, hvordan du har det, og hvordan du reagerer på det, der foregår.  

Dermed mister du muligheden for at forholde dig bevidst til det, der foregår, og vælge ud fra dig selv, hvilket er en forudsætning for at øge din mentale og fysiske sundhed. 

Læs også: Fysisk intelligens (FQ)

Din mave trækker sig sammen, du er varm i hænderne, du holder vejret, dine nakkemuskler spænder og gør ondt og så videre.  

De fleste signaler fra kroppen har et budskab til dig. Det er spontane svar, der kommer fra spørgsmålet om, hvad du mærker i kroppen lige nu? Det beskriver nemlig ikke nødvendigvis kropssansninger, men derimod de følelser, forestillinger og tanker du har om, hvad du mærker lige nu. Og her er det vigtigt at lave den rigtige oversættelse, da smerte i ryggen eller ondt i maven ofte har en årsag og et budskab til dig. 

Vidste du, at der er lavet undersøgelser i USA der viser, at 70 % af alle ryglidelser skyldes psykosomatik, altså at mentale tilstande havde en rolle at spille i menneskers fysiske tilstand? 

Det betyder rent faktisk, at det kan være vores livsførelse, de tanker vi gør os, vores følelser og hvordan vi håndterer dem, der er ret afgørende for vores fysiske og dermed også mentale sundhed. 

Lad os give nogle eksempler på, hvordan kropssansninger også kan oversættes: 

• Maven trækker sig sammen, når du er bange.  
• Spændte skuldre og hovedpine er tegn på belastning eller stress 
• Klump i halsen kan være tegn på nervøsitet. 
• Sug i maven kan være tegn på angst 
• Kæberne spænder, når du er vred.  
• Det kribler på hele forsiden, maven og brystet, når du er glad eller nysgerrig.  
• Dit hjerte slår med en bestemt tonus, når du bliver angst 
• Trykken for brystet, når du presser dig selv, eller du føler dig presset 
• Ondt i ryggen – ja 70% af alle rygsmerter er psykosomatiske 
• Spændingshovedpine kan være et tegn på, at du har været presset for længe. 
• Du kan have kvalme, når du har taget for mange sanseindtryk ind. 
• Åndenød – jeg føler mig kvalt, – når livet kører med mig. 
• Stress kan give mavesmerter, – for nogles vedkommende, ledsages smerterne sågar af diarre eller andre mavegener. 
• Hvis du selv er nervøs for at flyve, eller hvis du har rejst sammen med en person, som er, har du måske oplevet hvordan hyppigheden af toiletbesøg synes at stige i timerne inden afrejse. Det er  mavetarmkanalen og/eller urinvejene, som influeres af den forøgede nervøsitet i tiden inden afgang. 
• Såkaldt mavekneb er eksempelvis resultat af muskelsammentrækninger i tarmen. De kan føleles stærkt ubehagelige, som en knude i maven eller knibesmerter 
• Brystsmerter kan opstå i tiden efter svært belastende begivenheder. Når muskulaturen i brystvæggen spændes, som følge af stress, kan det  med andre ord opleves som trykkende eller snørende smertegener i området omkring hjertet, og under tiden blive forvekslet med hjertekarproblemer 

Læs også: Motion og kropssansninger

Et menneske med svag kontakt til sin kropssansning bliver således nemmere oversvømmet af følelser og mister lettere evnen til at skelne, eller overhører slet og ret, når kroppen ”banker på”. 

Men vi kan helt konkret bruge signalerne fra kroppen til at handle på de ting, vi mærker.  

Vi kan her komme med et eksempel:  

• “Der fik jeg et sug i maven. Det gjorde jeg fordi min kollega vrissede af mig. Jeg vil spørge min kollega, hvad der er galt, så jeg ikke behøver at gå rundt med alle mulige forestillinger og fantasier om, hvorfor hun talte sådan til mig” 

Hvis vi lige holder fast i det mentale, så gælder der noget lignende i forhold til vores tanker. Mental energi er hurtig og kan udvide sig nærmest uendeligt, særligt hvis vi forstærker vores tanker. 

Vores tanker er langt hurtigere end vores krops signaler, hvilket også kan være baggrunden for tankemylder, eller at vi hurtigt laver tolkninger, der i visse tilfælde bliver lidt for hurtige.  

At bevare kropssansningen, mens man tænker, giver tankerne jordforbindelse. Uden kropssansning til at rumme og forankre tankerne, er der risiko for at blive væk i sine tanker, få tankemylder, uden at kunne stoppe dem, eller aldrig aldrig at kunne føre dem videre til handling.  

Jordforbindelse  

Det andet vigtige redskab i arbejdet med kropsligt nærvær er sansningen af jordforbindelse, eller på engelsk: Grounding. 

Vi taler ind i mellem om vendingen, at han eller hun har mistet jordforbindelsen, ofte uden at tænke over, hvad der egentlig ligger i ordet. 

At sanse sin jordforbindelse rummer både en fysisk og en energetisk side. Den fysiske del handler om at kunne sanse sine fodsåler og at kunne sanse det tryk op mod fodsålerne, som underlaget giver, når man står op. Jeg kan altså sanse min fysiske tyngde, mine ca. 70 kg, og at de bæres af underlaget, uanset om jeg står, sidder eller ligger ned. Tyngdekraften virker, og det er bl.a. det sansningen af jordforbindelse består af. Vi mærker den kraft, der holder os på jorden. Dette er meget nyttigt, når vi eksempelvis bliver nervøse, ængstelige, bange eller angste. Jordforbindelsen styrkes af den dybe vejrtrækning, der samtidig regulerer dit centralnervesystem, så du falder til ro. Det kan give dig tid til at undersøge, hvad det er, der rører sig lige nu, hvad det er, der udfordrer dig lige nu, så du bedre kan handle på det. Men det er også særdeles nyttigt, når tingene går for stærkt, tankerne kører for hurtigt, eller når vi eksempelvis handler for hurtigt uden at mærke eller uden at tænke os godt om. 

Du kan allerede nu begynde at overveje nedenstående punkter: 

• Ændrer kropssansningen sig, når du giver den opmærksomhed? 
• Bliver smerteoplevelsen mindre, hvis du retter fokus andet steds? 
• Er der en sammenhæng i oplevet smerte/ubehag og dit nervesystems spændingstilstand? 

• Følger der andre sansninger med ubehaget f.eks. øget hjertefrekvens, kropslig varmeudledning eller måske angstfyldte tanker? Hvad kommer først? 
• Har du svært ved at lægge afstand til dit kropslige ubehag?  
• Kan det være vanskeligt at skelne ’dig selv’ fra de oplevede symptomer? 

Vi håber, at artiklen har givet dig en anden forståelse for din krop og de signaler, kroppen sender til dig, og hvorfor det er så vigtigt at lytte til signalerne, og handle på det, som kroppen fortæller dig. 

Kroppen signalerer nemlig altid og giver os en melding om, hvordan vi har det, hvordan balancen er i vores liv, og hvis vi forstår at lave de rigtige tolkninger og handle ud fra disse, øger vi vores fysiske og mentale sundhed.