Mental sundhed, sociale medier, gaming og digital dannelse

 

En yderst vigtig faktor ved børns, unges og voksnes brug af computerspil og de sociale medier, er den digitale dannelse.  

Når ikke vi har klare regler og retningslinjer i brugen af computerspil og for vores færden på de sociale medier, stresser det på samme måde, som hvis vi farer vild uden at have et landkort. 

 

Digital dannelse handler om at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle verden. Begrebet dækker med andre ord over evnen til at kunne begå sig i en digital, online verden, som er i konstant udvikling og forandring.  

Gennem sociale medier og computerspil, får vi alle muligheden for at udforske digitale sammenhænge, håndtere digitale enheder, og vi får et indgående kendskab til, hvordan man kommunikerer online.  

Digital dannelse taler selvfølgelig også sammen med mestringen af de digitale færdigheder, der skal til for at kunne begå sig på uddannelsesinstitutioner og på det fremtidige arbejdsmarked. Her er det vigtigt, at børn og unge får mulighed for at lære og udforske de digitale muligheder og strømninger der findes. 

Digital dannelse opnår vi ved at indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre mennesker i den virtuelle verden. Det gør vi ved at forholde os positive, men også kritisk til andre brugere, så vi bedre kan forholde os til egne og andres intentioner, handlinger og udtryksformer i den virtuelle virkelighed. 

Det er desværre ikke alle, der taler lige pænt til hinanden online, hvilket er vigtigt at forholde sig til bl.a. for at undgå digital mobning. Vi har fortsat meget at lære i vores omgang og kommunikation på de sociale medier, og vi skal til at lære, hvilke regler og hvad god adfærd (etik) på de sociale medier er, på samme måde som børn skal lære regler og omgang med hinanden i børnehaver og skoler. Det er dog ikke nok at sætte regler for skærmtid hos børn, for der skal i høj grad også defineres regler for, hvordan vi agerer på de sociale platforme. På mange måder er afskærmningen af børn fra et online univers det samme som at forsøge at kontrollere den kommunikation, der foregår på legepladsen i skolen. 

Hvis vores evner bruges forkert, eller vores evner bruges til ulovlige eller uetiske formål, kan det såre eller gøre livet besværligt for andre mennesker. Du har opnået digital kompetence, når du forstår både at bruge dine digitale færdigheder, så du indgår i værdiskabende sammenhænge med andre, og samtidig udviser digital dannelse i din ageren på internettet.

 

Læs også: Sociale medier er en ny stressfaktor

Sociale medier 

 

Brug af sociale medier har både positive og negative effekter for vores psykiske helbred, viser ny forskning på området. Blandt de positive effekter er, at det er lettere at pleje social kontakt over afstand, hvis folk flytter eller rejser over længere tid. Sociale medier kan også være særligt gavnlige for indadvendte eller introverte unge, hvor direkte social kontakt kan være svær eller føles udfordrende.  

I vores moderne samfund bruger rigtig mange mennesker meget tid på de sociale medier, og det har stor betydning for deres psykiske helbred. For børn og unge gælder det, at de er vokset op med de sociale medier som en naturlig del af deres kultur og socialisering.  

Forskning viser, at unge, der bruger meget tid på de sociale medier, oftere har depressive symptomer, sammenlignet med andre unge. Vi kan dog ikke sige med sikkerhed, om de samme unge i forvejen har tendens til depression, eller om det er selve brugen af de sociale medier, der giver depression. Sikkert er det dog at mange unge, og måske særligt piger og kvinder, føler sig pressede af de idealer, som de synes, de skal leve op til på de sociale platforme. Eksempler kan være udseende, tøjstil, vægt m.m. Der foregår også en del direkte og indirekte social mobning og det er ikke ualmindeligt, at unge grupperer sig og på den måde holder andre ude af visse grupperinger.  

 

 

Andre har fundet frem til, at mængden af ”Likes” på Facebook, Instagram og lignende sider, har betydning for de unges selvværd og velbefindende. Undersøgelser blandt unge piger viste, at dem, der havde flest kontakter på de sociale medier, også var dem, der var mest bekymrede for deres udseende, hvilket kan tolkes som en afspejling af lavt selvværd. 

Blandt de mænd, som er på sociale medier, føler 13 procent sig ofte stressede, men langt værre er det hos piger. Pigerne går meget op i likes, og er i højere grad ramt af ”Fear of missing out” (også kendt som FOMO). Det er ikke ualmindeligt at tjekke sociale medier om natten, og 66 procent oplever, at det kan være stressende at følge med på de sociale medier. 

Sammenhængen mellem sociale medier og stress er måske ikke overraskende. Dog er det alarmerende, at så stor en andel af kvinder, der ofte tjekker sociale medier, føler sig stressede.

 

Læs også: Personligt lederskab

Gaming 

 

Særligt mange drenge gamer en hel del, og som omgangen med de øvrige sociale medier, er der naturligvis både fordele og ulemper forbundet med gaming. 

Gaming er kommet for at blive, og der kan være et stort potentiale i børn og unges gamingvaner, hvis ikke de tager overhånd. Der ligger megen læring og udvikling skjult i onlineverdenen for spil på diverse platforme. Bagsiden er, at hjernen også jævnligt har brug for pauser for ikke at blive overstimuleret, og det har store konsekvenser for det sociale liv og de sociale kompetencer, hvis mennesker bruger for meget tid med spil. 

 

 

Ud fra et stressperspektiv er gaming problematisk, når det går over i afhængighed og deraf førende social isolation. Gaming er også en tidsrøver, der kan forårsage, at du ikke bliver stimuleret på andre områder, eksempelvis kropsligt. Når unge kombinerer gaming med energidrikke, sodavand og junkfood, er der naturligvis også en sundhedsfaktor, som man skal tage højde for.  

Ud fra et familieperspektiv er gaming ofte genstand for mange familiære konflikter og uoverensstemmelser måske særligt, når der ikke er nogle klare familieregler at forholde sig til.  

 

UNICEF har ved et børnetopmøde, fået børn til at definere 10 bud til god opførsel på internettet. Deres 10 bud var: 

• • Tal pænt 

• • Vær tydelig (sarkasme er svært at spore på skrift) 

• • Tænk, før du taster 

• • Spørg om tilladelse, før du deler 

• • Begræns dig 

• • Lær dine rettigheder at kende 

• • Tal med en voksen, hvis du oplever noget ubehageligt 

• • Husk, at internettet aldrig glemmer 

• • Vær et forbillede 

• • Spred digital dannelse 

Læs også: Anbefalinger for skærmbrug til forældre med børn i alderen 0-15 år

Vi håber at denne artikel kan være med til at sætte fokus på et meget vigtigt emne, specielt i forhold til at skabe balance i hverdagen. At have fokus på vores egen og børns brug af sociale medier, kan være med til at holde fast i fysisk og ikke mindst mental sundhed. Det er et vigtigt emne, som stresser rigtig mange mennesker, ikke mindst børn og unge. Det understreger vigtigheden af, at vi holder os opdateret omkring ny viden på området, og lærer af de erfaringer vi gør os