Motion gavner immunsystemet 

Gennem længere tid har der svirret en række fejlopfattelser om, at visse former for motion kan undertrykke immunsystemet, og derved mindske kroppens evne til at håndtere trusler udefra. Trusler som eksempelvis den coronavirussen.  

En omfattende mængde forskning viser imidlertid, at motion gavner immunsystemet. Faktisk har både pludselig og vedvarende motion eller træning vist sig at forbedre den måde, vi reagerer på vacciner. Motion og træning kan altså hjælpe immunsystemet til at fungere bedre.  

Epidemiologiske studier viser, at personer, som er aktive, får markant færre infektioner i de øvre luftveje om året, end personer som er mindre aktive. 

Immunsystemets tre forsvarslinjer  

Immunsystemet, som er vores indre forsvar, har grundlæggende tre forsvarslinjer, og motion hjælper med at opretholde deres normale funktion: 

1. Den første forsvarslinje er fysiske barrierer. Det kan eksempelvis være vores hud, der stopper sygdomsfremkaldende patogener (for eksempel virusser) i at trænge ind i kroppen. Forskning viser, at personer, som regelmæssigt er aktive, har bedre sårheling end stillesiddende mennesker. Bedre og hurtigere sårheling mindsker risikoen for, at bakterier og virusser trænger ind i kroppen. 

2. Den anden forsvarslinje er vores ‘medfødte’ (eller naturlige) immunitet, der hovedsageligt består af neutrofile granulocytter (neutrofiler), som er de første immunceller, der når frem til et infektionssted. Motion har en markant effekt på disse celler. Når vi eksempelvis motionerer, bevæger et stort antal af disse ‘dræberceller’ sig ud i blodomløbet. Efter motion søger cellerne mod potentielle infektionssteder for at bekæmpe patogener og hjælpe beskadigede celler.  

3. Den tredje forsvarslinje er den ‘adaptive’ immunitet (også kaldet ‘det erhvervede immunforsvar’). Det adaptive immunforsvar er til stede ved fødslen, og det kan tilpasse sig de mikroorganismer, der angriber kroppen. Det adaptive immunforsvar består hovedsagligt af T-celler og B-celler (som plasmaceller og hukommelsesceller). Motion har en markant effekt på T- og B-cellerne.  

Læs også: Motion

Bedre immunfunktion  

Mange studier bruger immunfunktionen til at teste vacciner. Vacciner er nemlig én af de bedste måder at afdække, hvordan immunforsvaret fungerer, fordi de tester en række forskellige immuncellers evne til at koordinere og producere antistoffer. Forskning, hvor deltagerne bliver vaccineret efter længerevarende motion eller maratonløb, viser, at antistof-responsen ikke bliver undertrykt. Evidens viser endda, at elite-atleter, som træner regelmæssigt, har større antistofrespons ved vaccination end personer, som ikke motionerer.  

Store forsamlinger er den største risikofaktor  

Eksperterne har for nylig debatteret, om immunforsvaret kan ændre sig i enten positiv eller negativ retning efter motion, og om eksempelvis maratonløb øger risikoen for infektion. Eksperterne konkluderede, at de få bekræftede infektionstilfælde, der skete efter anstrengende motion, sandsynligvis kunne kobles til kost, psykisk stress og utilstrækkelig søvn. Motion alene lader ikke til at undertrykke immunforsvaret. Der er bred enighed om, at den største risikofaktor- i forhold til alle virale og bakterielle infektioner- er eksponering i store forsamlinger.  

Især offentlig transport øger risikoen, formentlig via menneskemyldret og gennem berøring af kontaminerede overflader. Langdistanceflyvning kan føre til søvnforstyrrelser, hvilket øger sårbarheden overfor infektioner. 

150 minutters motion om ugen  

Alle former for motion, både moderat motion som en jogging og gåture, eller hårdere motion i form af cardiotræning, gavner altså immunforsvaret. Det anbefales at alle motionerer minimum 150 minutter om ugen. Dette er en minimumsanbefaling, og vi anbefaler mere end 150 minutters bevægelse om ugen, hvis det kan lade sig gøre. 

Selv lidt er bedre end ingenting 

Hvis sundhedsmæssige forhold eller handicap gør det svært at motionere, er selv en smule bevægelse eller en eller anden form for motion bedre end ingenting.  

Styrketræning, som vægttræning, gavner både helbred og velvære, ved eksempelvis at dæmpe psykisk stress og mindske risikoen for kronisk sygdom. Det sker især ved at opretholde styrke, balance og koordination. Det er afgørende, at vi, der dyrker motion, har god personlig hygiejne gennem blandt andet grundig håndvask efter motionstræningen. Håndsprit kan afværge smittespredning, og undlad at røre mund, øjne og næse.  

Vi bør også sikre os, at vi sover tilstrækkeligt, og at vi spiser sundt, så vi giver kroppen den bedste mulighed for at bekæmpe infektioner.