Realitetstest og korriger ydre forventninger

Der er ofte stor forskel mellem dine egne forventninger, og så din forestilling om andres forventninger til dig og de opgaver, du skal løse.  

Hvis vi ikke tjekker indre og ydre forventninger af, er der stor risiko for frustration og stress. Det kan resultere i, at vi ofte bruger unødig meget energi på tanker, fantasier og forestillinger, der ikke nødvendigvis har hold i virkeligheden. 

De ydre påvirkninger handler om det pres, som den stressramte føler og som kan vedrøre familiens trivsel, en partners krav, social omgang med venner, virksomhedens lønsomhed, psykisk arbejdsmiljø, en chefs eller kollegas fremfærd/adfærd, etc. De ydre påvirkninger kan på alle niveauer have indflydelse på vores hverdag og vores udviklingsmuligheder. De ydre påvirkninger, eller det ydre pres som vi kan føle os udsat for, handler om de forandringer, der sker udenfor os.  

I et lidt større perspektiv kan det være på et globalt plan, hvor det kan handle om internationale konjunkturer, verdenskrige, fattigdom, miljøpåvirkninger eller teknologiske fremskridt og nye opfindelser. Det er ikke altid at globale forandringer påvirker os direkte, men det påvirker vores samfund, vores lokalsamfund og vores virksomheders vilkår, bare tænk på finanskrisen.  

En stor del af det pres, vi føler os udsat for, når vi ikke er i balance, er ofte noget, vi har fantasier og forestillinger om. Vi får ofte brugt al for megen nervøs eller uhensigtsmæssig energi på dem, hvilket er særdeles stressende. Når vi derimod realitetstester vores fantasier og forestillinger, og tjekker dem af med omgivelserne, viser det sig oftest, at mange af dem ikke har hold i virkeligheden. Måske har vi en forestilling om, hvordan chefen gerne vil have, at vi løser særlige opgaver, eller at vi læser og svarer vores mailboks om aftenen. Måske har vi gjort os en masse fantasier om chefens forventninger til os i det hele taget. 

Vi møder ofte det udsagn, at ”min chef kræver det og det af mig”, eller “min kæreste forventer det og det af mig”. Men undersøgelser viser, at langt de fleste af vores forestillinger ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Så hvis du har en forestilling om, at din chef forventer at du læser mails til langt ud på aftenen, fordi at han selv gør det, er det tid til en realitetstest af denne virkelighed. Det gør du slet og ret, ved at afstemme det med din chef og lave nogle aftaler fremadrettet for maillæsning. På den måde er du sikker på, hvad der forventes af dig. Det overordnede mål her er, at du ikke skal bruge unødvendig energi på at bekymre dig om din chefs forventninger, og på at læse mails sent om aftenen. 

Vi har et lille eksempel fra den virkelige verden 

På et seminar fik en medarbejder under en præsentation slynget ud, at det var svært ikke at arbejde om aftenen, når chefen selv sendte mails ud kl. 22.00 udenfor normal arbejdstid. Chefens prompte svar var, at de nok var nødt til at lære medarbejderen, ikke at læse mails om aftenen, hvilket er en vigtig pointe. Han havde ingen forventninger til sine medarbejdere om, at de læste mails sent, men det passede ham og hans arbejdsrutiner, selv at kigge på sin mailboks om aftenen, når der var ro i hans familie. Det er bestemt ikke ensbetydende med at andre skal gøre det samme, men her blev der allerede skabt en form for forventningsafstemning mellem chef og medarbejder. Tænk hvis det havde fundet sted lidt tidligere. 

Læs mere om: Når egne overbevisninger og adfærd stresser mig

Arbejde om aftenen er i øvrigt for mange mennesker en af de store stressorer, der ofte forstyrrer den tid du har til nærvær og hygge med familien. Derudover griber det uhensigtsmæssigt ind i din nattesøvn, hvis din hjerne aktivitet er for stor op imod sengetid. Der kan være individuelle forskelle og i nogle tilfælde passer det altså bedre ind i familielogistikken med arbejde om aftenen. Det er der i princippet ikke er noget galt med, så længe det ikke stresser, eller så længe man ikke har en forventning om, at andre gør det samme.  

På privatfronten er det ofte godt med lignende realitetstjek eller forventningsafstemninger. Vi har måske dårlig samvittighed over for vores partner eller vores børn, fordi vi tilbringer for meget tid på arbejdet. Skyldfølelsen kan også melde sig i forhold til vores venner, som vi ikke synes vi ser nok. I alle disse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at tale med vores omgivelser og gensidigt afstemme forventningerne med dem. Det kan i nogle tilfælde bekræfte vores antagelser, og i andre tilfælde afkræfte dem. Vigtigst er dog, at vi fremadrettet kan bruge mindre energi på dem, og ikke lade os stresse af dem.  

Det kan også være, at vi ikke afsætter tid til os selv eller får prioriteret fritidsinteresser, motion m.m. Her ligger arbejdet i at lave et tjek på, hvordan vi prioriterer vores tid i forhold til de værdier, der er vigtigst for os at leve efter.  

Så forventningsafstem noget mere, både privat og arbejdsmæssigt, for det er ofte her vi bruger for meget stressenergi, og det er også her at 1 fjer hurtigt kan blive til 5 høns. Det skal selvfølgelig forstås på den måde, at vores egen virkelighed let kan komme ude af proportioner, når ikke vi afstemmer. Her kan det naturligvis blive rigtig vanskeligt for mange, fordi det kan være nødvendigt at lave nogle hårde prioriteringer, hvis vi vil leve efter vores værdier. Når vi ikke lever efter vores værdier, giver det ofte stress og manglende livskvalitet. 

Læs også: Ønsker du at blive bedre til at lede dig selv?

For stor ydre styring i livet, hvilket sker når vi bliver for optaget af andres tanker eller hvad andre gør, bliver det svært at navigere efter egne værdier og behov. 

Kender du i øvrigt historien om under og overbollen? Den ene ægtefælle havde altid spist underbollen, fordi han troede at hans kone bedst kunne lide overbollen. Hans kone havde gjort det modsatte, og de havde aldrig tjekket det af med hinanden…