Sådan får du det bedst mulige Skole-hjem-samarbejde

Et godt skole-hjem-samarbejde er med til at skabe de bedste betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel og for undervisningsmiljøet i klassen.

Forældrenes engagement og indflydelse er vigtigt for elevernes skoledag og engagement i hverdagen. Er samarbejdet mellem lærere og forældre godt smitter det af på børnene, ligesom et mindre godt samarbejde naturligvis også påvirker både personale og børn.  

Det kan ikke undgås, at der opstår større eller mindre uoverensstemmelser i samarbejdet mellem skole og hjem, men som professionel er det vigtigt, at vi gør hvad vi kan for at uoverensstemmelser og uenigheder optrappes til konflikter.  

Uoverensstemmelser der bliver grebet i tide, kan undgå at udvikle sig, ved brug af forskellige og fagligt anerkendte metoder.

Husk altid på at alle parter som udgangspunkt vil det bedste for eleven. Det er ikke altid at parterne er enige, men de vil som regel altid eleverne det bedste.

 

Anerkendende dialog

Som et fundament for det gode samarbejde er det essentielt at opbygge et tillidsforhold til elever og forældre. En vedholdende og anerkendende dialog, hvor parterne har mulighed for at komme til orde og oplever at blive hørt og taget alvorligt, er vigtigt. Er tilliden først etableret, er det nemmere at skabe en dialog om de ting og emner, der på et senere tidspunkt kan opstå uenigheder omkring.

Investeringen i at opbygge et tillidsforhold til elever og forældre kan derfor være altafgørende, i forhold til at uoverensstemmelser udvikler sig til større konflikter.

 

Forventningsafstemninger

Udover den anerkendende dialog, kan en struktureret og klar forventningsafstemning mellem forældre og skole være med til at forebygge konflikter.

En forventningsafstemningssamtale kan evt. foregå med en tredjepart som facilitator for mødet.     

Formålet er at opnå en gensidig forståelse for forældrenes situation og skolens synspunkter. Målet er at skabe en klar forventningsafstemning for den nærmeste fremtid, så forældrene bedst muligt kan støtte deres barn og lærerne, og så skolen bedst muligt kan støtte eleven og forældrene.    

Inden mødet kan begge parter med fordel forberede sig på nedenstående spørgsmål, til brug og/eller inspiration:   

• • Hvad er de mest kritiske faktorer for barnets trivsel på skolen?     

• • Hvordan kan de kritiske faktorer justeres?     

• • Hvad skal skolen være opmærksom på i forhold til rammesætningen af elevens trivsel?     

• • Hvordan kan skolen bedst støtte op om eleven?     

• • Hvordan kan forældrene bedst støtte op om deres barn?

• • Hvordan kan forældrene bedst støtte op om skolens arbejde?

• • Hvad kan eleven og forældrene selv gøre for at tage ansvar for deres situation fremadrettet?     

 

Skabelon for agendaen ved forventningsafstemningssamtalen:    

1. • Hvilke uoverensstemmelser er der?     

• • Hvilke muligheder er der for en positiv dialog og samarbejde?     

• • Hvilke udfordringer er blevet identificeret?     

• • Hvilke fordele og ulemper ser skolen ved mulighederne?     

• • Hvilke fordele og ulemper ser forældrene ved mulighederne?     

• • Hvad kan skolen gøre for at støtte elevens reelle udvikling?    

• • Hvad kan forældrene (og eleven) selv gøre for at tage ansvar for sin situation fremadrettet?     

• • Hvad er næste skridt for skolen og forældrene, og hvornår og hvordan følges der op?    

 

Læs mere om konflikter her: Konflikter og konfliktskyhed

Vigtige råd i samarbejdet med forældre der ikke har ressourcer og overskud

Hvordan sikrer man samarbejdet med forældre, der af forskellige årsager ikke har det ønskede sociale overskud, har sprogvanskeligheder, misbrug eller af andre årsager ikke tager aktivt del i skolelivet?

1.     Forsøg at se alle forældre som en ressource

En positiv, åben og anerkendende tilgang til forældrene er helt afgørende, også selv om forældrene har svært ved at tage del i samarbejdet og ikke selv er opsøgende i forhold til skolen. Skolen kender naturligvis kun til en del af barnets liv og de sociale kontekster, barnet indgår i. Hjemmet spiller derfor en vigtig rolle i forhold til forståelsen af det hele barn og barnets udvikling.

Selv om det ind i mellem kan være vanskeligt, er det vigtigt at bygge på de ressourcer forældrene har.

2.     Sig tingene, som de opleves, ikke som de er

Det er vigtigt at forholde sig til hele barnets situation, også de problemer der måtte være. Vær direkte og sig tingene som I oplever dem, men ikke som en sandhed. Vanskelige ting kommer man let til at væve rundt om eller sige for hårdt, derfor er det vigtigt at kommunikere direkte og præcist, med empati, naturligvis.

Når det er sagt er det også vigtigt med en ressource tilgang, så der fortælles om og fokuseres på de ting der også fungerer. Det kan være ret overvældende som forældre, kun at blive præsenteret for negative ting.

3.     Se om I kan imødekomme nogle af forældrenes ønsker og behov.

Der er ingen modsætning mellem at være imødekommende i forhold til forældrenes ønsker og behov og at sige tingene, som I oplever dem.

Forsøg om I kan blive løsningsorienteret ved f.eks. at indlede dialogen med at spørge forældrene om hjælp til at forstå og løse problemet i en konkret situation.

Tilpas samarbejdet til de enkeltes behov, i det omfang det kan lade sig gøre.

Hjemmebesøg eller en ekstra telefonopringning er nogle gange den ekstra indsats der kan være investeringen værd. Forsøg i videst muligt omfang at tilpasse skole-hjem-samarbejde til forældrenes behov og forudsætninger.

4.     Brug mundtlig kommunikation

Telefonen bør i de fleste tilfælde være lærernes foretrukne kommunikationskanal, når de skal i kontakt med forældre. Mailkorrespondance kan ofte blive unuanceret og kan blive misforstået og tager tid, fordi den kræver meget præcise beskrivelser. Mange forældre oplever desuden, at den telefoniske kontakt er mere ligeværdig, personlig og mindre formel – og at den derfor bedre kan bruges til at tage problemer i opløbet.

5.     Kommuniker når der sker fremskridt

Skolen og lærerne er den professionelle part i samarbejdet og dem, der skal følge op på en dialog eller et forløb. Husk også at kontakte forældrene, når det går bedre efter en svær periode med deres barn, så forældrene ikke føler, de kun er i dialog med skolen, når noget er vanskeligt.

6.     Vær vedholdende

Som lærer er det vigtigt at holde fast i en positiv tilgang, også når samarbejdet er under pres, og forældrene egentlig ikke har ressourcerne til at indgå som partnere.

Det kan ind i mellem føles som om samarbejdet kun går den ene vej, men hold ved, det betaler sig.

7.     Brug dine kollegaer

Brug dine kollegaer til at tage en snak når tingene er vanskelige. Forældresamarbejde kan ind i mellem være hårdt og vedholdende arbejde, og her kan det være rart med nogle gode erfaringer, eller en god kollega der er god til at lytte. Del erfaringer og frustrationer og husk altid at slutte af med hvordan I kan hjælpe hinanden til at komme videre.

Hvis situationen er fastlåst og du ikke ved hvordan du kommer videre, er det vigtigt at kontakte din ledelse, så de kan støtte dig i dine udfordringer.

Gode råd til forældrene (som lærerne kan bringe videre):

1. • Er du kommet i konflikt med skolen, er det altid bedst at trappe ned og gøre hvad du kan for at gå i dialog.

• • Husk på at skolen som udgangspunkt vil det bedste for dit barn, også selvom I måske ikke er helt enige i hvordan.

• • Tænk over, hvad det gør ved dig, når skolen taler på en bestemt måde om dit barn, og gør op med dig selv, hvordan du vil møde skolen i deres opfattelse. Prøv så vidt muligt at være positiv og konstruktiv, selvom det ind i mellem kan være svært.

• • Tal med dit barn om, hvordan han eller hun oplever skolen, og hvordan han eller hun reagerer, når læreren stiller krav, eller når der sker forskellige ting i klassen.

• • Vær åben og ærlig, for det kommer du længst med. Fortæl, hvordan du har det og hvordan dit barn har det hjemme. Fortæl om hvad der virker hos jer og fortæl også, hvornår det er svært derhjemme.

• • Søg hjælp, tag evt. en person som du har tillid til med til samtalen med skolen. Det er hårdt at have et barn, der har det svært i skolen. Overvej også, hvem der kan hjælpe med at aflaste jer, så I har energi til at løse situationen. Det kan være venner eller familie, og/eller søg professionel hjælp og rådgivning, hvis du føler det er nødvendigt.

• • Bed skolen om at finde en uvildig person til at hjælpe jer, hvis tingene går i hårdknude.

Vi håber at denne guide vil være en hjælp og støtte til at løse de vanskelige uenigheder og konflikter der desværre indimellem opstår i arbejdet med mennesker.

Husk altid den gode intension i dit arbejde. Hvis du kommer med en god intension om at ville eleverne og deres forældre det bedste, er det meget nemmere at finde ind til et godt samarbejde og en god og konstruktiv dialog.