Smerter

Denne artikel handler om smerter, vi vil give nogle bud på, hvad smerte er, hvilke former for smerter der findes, og hvad du selv kan gøre for at lindre eller helt slippe af med dine smerter.  

Mange mennesker går dagligt rundt med smerter af forskellig art. Sundhedsstyrelsen anfører at 25 % af den danske befolkning lider af kroniske smerter. Yderligere er 60.000 danskere afhængige af morfin, på trods af at man i videst muligt omfang forsøger at undgå at bruge stærke smertestillende (opioider) præparater mod kroniske smerter.

I vores ”symptombehandler” samfund er det ikke ualmindeligt, at vi går til lægen, når vi har smerter, hvilket er meget fornuftigt. Lægen vil i nogle få tilfælde finde årsagen til smerten og i andre tilfælde henvise videre til andre specialister, der muligvis kan hjælpe med smerterne. Det kan eksempelvis være fysioterapi eller kiropraktik, men også andre mere alternative former, som zoneterapi, akupunktur, Body Self Development System (BSDS) o. lign., har vundet indpas i behandling af fysiske symptomer.  

Behandlere er i højere grad end tidligere begyndt at interessere sig for, hvordan alternativer til medicin kan fjerne smerterne. Et eksempel kan være fysioterapeuten, der nu ikke kun har fokus på afhjælpning eller umiddelbar lindring af smerte, men som også sætter klienten i gang med fysiske øvelser for på sigt at fjerne rygsmerterne. Det giver også rigtig god mening, for alt andet vil være symptombehandling, hvor der vil være stor risiko for, at symptomet vender tilbage igen, hvis vi eksempelvis laver en forkert bevægelse med ryggen. 

Nu mangler vi så bare, at vi som behandlere interesserer os lidt mere for, hvad der ligger bag symptomet. Dette er vigtigt og relevant, da WHO antager at 70% af al sygdom er stressrelateret. Undersøgelser fra USA har desuden vist, at ca. 70% af alle ryglidelser er psykosomatiske, hvilket altså betyder at smerterne i ryggen er relaterede til livsstil og følelsesmæssig smerte.  

En smertetilstand mærkes først og fremmest som en fysisk tilstand. Vi har god viden om kroppens smertemekanismer, og om hvordan hjernen reagerer på og håndterer smerte. I mange tilfælde kan man finde en direkte årsag til smerten (eks. scanninger ved diskusprolaps). Dette betyder dog ikke altid, at man efterfølgende kan fjerne smerten. Det sker desværre i mange tilfælde, at patienten henvender sig til lægen med smerter, som man aldrig efterfølgende finder en årsag til, på trods af grundige og gentagne undersøgelser.  

Det er vigtigt at huske, at dette ikke er ensbetydende med, at smerten ikke eksisterer. Al smerte skal tages alvorlig, uanset om årsagen er kendt eller ej.  

Mange mennesker er i dag mere eller mindre syge eller invalideret af smerte, og det vil sandsynligvis i mange år ud i fremtiden kunne betragtes som en folkesygdom.  

For den smerteramte har det store konsekvenser, men også for familien, venner, arbejdsplads og for samfundet i det hele taget. 

I min lange og mangeårige erfaring med stress og smerter, der både omhandler en personlig stress- og smertehistorie og mange års behandling af stressede mennesker, er det blevet klart for mig, at der i behandling og forebyggelse af smerter ingen lette løsninger findes. Smertestillende medicin kan være en nødvendighed, men har desværre oftest rigtig mange bivirkninger og er derfor ikke et sundt alternativ til smerten i sig selv. Quick-fix hører til sjældenhederne. Den form for smerte der hører til livsstil, dårlige vaner og nedbrydende tankemønstre (psykosomatik) skal behandles helhedsorienteret. Vi skal både arbejde med de egentlige smertesymptomer og samtidig kigge på, hvad der ligger bag smerten.  

Det er dog vigtigt at påpege, at ikke al smerte er psykosomatisk. Fysisk pådragede traumer, i forbindelse med færdselsuheld, hjernerystelser, fald på cykel o. lign., kan give fysiske smerter, der skal behandles med smertestillende medicin, og som ikke altid kan genoptrænes. 

Hvad er smerte? 

Smerte er som udgangspunkt en normal og sund sanseoplevelse, der opstår, når en ydre eller indre påvirkning (skade eller sygdom) truer med – eller beskadiger en del af kroppen. Smerteoplevelsen er kompleks og består både af smertesignaler i nervesystemet og en følelsesmæssig del, som kan påvirkes af dine tidligere erfaringer med smerter. Den følelsesmæssige del skal bl.a. hjælpe os til ikke at gentage ting, der giver os unødige smerter. Smertesignalet i vores nervesystem skal beskytte os, så vi reagerer ved at undgå den skadelige virkning fra fx varme, kulde og ætsning. Det betyder, at årsagen som giver smerter, samt vores tidligere erfaringer med smerter er afgørende for vores samlede oplevelse af smerten. 

Kroppen har mekanismer, som kan dæmpe smerteimpulser. Det kan være berøring af det sted, der gør ondt. Men det kan også være, hvis man er optaget af andre ting, fx musik eller film. Andre mekanismer som angst, utryghed, ensomhed og langvarig smerte kan derimod forstærke smerten. Derfor kan smerten variere meget fra person til person, og kan hos samme person opleves forskelligt afhængig af tid, sted og situation. 

Vi har meget forskellige smertetærskler, hvilket betyder, at den samme påvirkning kan give forskellige former for smerter hos det enkelte menneske. Du kan ændre og udfordre din smertetærskel, og nogle mennesker kan ligefrem lide at have smerter. For folk, der dyrker kampsport eller ekstremsport, gælder det, at de ligefrem skal udfordre deres smertetærskel, i konkurrence og under træning for at performe bedre. 

Hvilke former for smerte findes? 

Nociceptive smerter 

Nociceptive smerter kommer dels fra kroppens bevægeapparat; hud, muskler, sener og knogler, dels fra de indre organer; hjerte, organer, galdeblære, tarm. Eksempler på nociceptive smerter fra bevægeapparatet kan være smerter ved knoglebrud og sårsmerter. 

Smerter fra hud, muskler og knogler er ofte aktivitets- og belastningsudløste. De beskrives som regel som: 

• • Konstante 

• • Borende 

• • Murrende 

• • Lette at lokalisere 

Nociceptive smerter fra de indre organer (fx nyresten, galdestensanfald, hjertesmerter, tarmkolik) beskrives ofte som: 

• • Diffuse 

• • Dybe  

• • Med udstråling til andre områder (fx skulder, ben eller ryg) 

De nociceptive smerter kan vi ofte lindre med almindelig smertestillende medicin, fx kodimagnyl, ipren, ibuprofen og morfinpræparater. 

Neuropatiske smerter 

Neuropatiske smerter, også kaldet nervesmerter, opstår pga. skade på eller sygdom i nervevævet i hjernen eller nervebaner i kroppen. Eksempler på neuropatiske smerter er: 

• • Nerveskader ved operation 
  • Smerter i ar 
  • Helvedesild 
  • Fantomsmerter efter amputationer 
  • Kræftsvulster, som trykker på eller vokser ind i nervevæv 

Nervesmerter beskrives typisk som: 

• • Overfladiske 
  • Brændende 
  • Stikkende 
  • Sviende og/eller jagende smerter  

Nervesmerter kan være vanskelige at lindre, og kræver ofte en kombination af forskellige medicin. 

 

Akutte og kroniske smerter 

Kroniske og akutte smerter er forskellige i forhold til både varighed, og til hvordan personen oplever smerten. Akutte smerter, som vi ikke lindrer, kan over tid blive eller føles kroniske. 

Akutte smerter: 

• Beskytter os mod mulige skadelige ting i omgivelserne 
• Fortæller os, at vi har en skade, som måske kræver behandling 
• Graden af smerte afhænger af den bagvedliggende årsag og den enkeltes smertetærskel 
• Kan udløse en vis følelse af angst 
• Kan i de fleste tilfælde smertestilles med medicin.  

Kroniske smerter 

Kronisk smerte varer over en længere periode, hvad enten årsagen er sygdom, eks. migræne eller smerte som følge af en skade. I de sidste tilfælde kan man tale om kroniske smerter, når smerterne varer ved efter den tid, man ellers kunne forvente, at helingen vil tage. 

Kroniske smerter: 

• • Er længerevarende smerter (over 3-6 måneder). 
  • Skaden kan være behandlet og helet op, men smerten kan fortsætte. 
  • Kan medføre store psykiske, sociale og eksistentielle følger.
  • Er ofte ledsaget af angst og depressive følelser. 
  • Kan medføre symptomer som træthed, problemer med fordøjelsen og søvnforstyrrelser. 

Akut og kronisk smerte kræver derfor forskellig behandling. I tilfælde af akut smerte er smertestillende medicin ofte det vigtigste. Ved kroniske smerter skal man udover smerterne i højere grad tage hensyn til eventuelle psykiske, sociale og eksistentielle problemer. 

Sammenhæng mellem psykisk og fysisk smerte 

Udover de fysiske gener i form af begrænsninger og ubehag har kronisk smerte det med at påvirke andre aspekter i dagligdagen. Psyke og krop er tæt forbundne og kan ikke undgå at påvirke hinanden.  

Et eksempel på dette kan være, når vi hører om folk, der er smittet med virus, og vi efterfølgende også selv synes, vi har nogle af symptomerne, eller når sorg og tab nærmest gør fysisk ondt.  

Stærke stresssymptomer kan på samme måder mærkes fysisk og gør ondt både i krop og sjæl.  

Smerter kan således også deles ind i nedenstående kategorier:  

• • Biologisk smerte, der som udgangspunkt er meget anstrengende. Kroppen udskiller også flere stresshormoner for at udholde og dæmpe smerten.  

• • Psykisk smerte, der hænger sammen med vores tanker og følelser. Psykosomatik er læren om, hvordan individets psykiske tilstand vil påvirke dets fysiske tilstand. Er man således ked af det, vil man være mere modtagelig over for fysiske svækkelser og sygdom. Vi kan reagere ved at blive bange, kede af det, irriterede og rastløse. Smerten vil ofte fylde for meget og optage for mange af vores tanker og følelser, hvilket påvirker vores livskvalitet, koncentrationsevne, hukommelse og generelle overskud. Mange oplever, at de bliver kortluntede, opfarende og at de har svært at overskue opgaver i samme omfang som tidligere. Kronisk smerte og depression er tæt knyttede til hinanden. Således har man øget risiko for at få en depression, hvis man i forvejen har smerte. Derudover påvirker smerte vores søvn, hvilket leder mod endnu mindre overskud og færre kræfter.  

• • Social smerte, der handler om de begrænsninger, som smerten forårsager i vores sociale liv, som når vi eksempelvis er sygemeldte og frygter for vores job eller savner vores kollegaer. Eller når smerterne begrænser vores private sfære i forhold til familie, venner, fritidsaktiviteter, motion og bevægelse.  

At blive ekskluderet kan også gøre ondt, eller bare fantasien eller forestillingen om det. Uanset om det er at blive valgt som den sidste i gymnastiktimen eller ikke at blive inviteret til en vigtig social sammenkomst, kan det udrette betydelig følelsesmæssige smerte.  

FOMO - Fear of missing out er et kendt fænomen blandt unge, hvor mange bruger timer på de sociale medier af frygt for at gå glip af noget, eller af frygt for ikke at være en del af de rigtige sociale sammenhænge.  

Smerter og stress 

 Kroppen sender altid advarsler til os om, at noget i vores liv er i ubalance. Det kan være i form af søvnforstyrrelser, hjertebanken, mavepine, hovedpine eller rygsmerter. Disse advarsler har den stressramte ind imellem eller hele tiden overhørt. Når du er stresset, reagerer kroppen med forskellige signaler. Kroppen varmes op, og man kan nogle gange få en følelse af at have feber. Hjertet arbejder hurtigere og belastes, og blodtrykket stiger. Den stressramte har i første omgang ikke mærket signalerne fra kroppen i form af kropssansninger og følelser, som kan være en blanding af smerte, ubehag, tristhed, sorg og vrede. I svære tilfælde har vi lukket så meget ned for vores evne til at mærke efter, i et forsøg på at undgå smerten eller ubehaget, at vi måske en dag nærmest helt kollapser. Vi har vægtet noget andet højere end det at lytte til vores krop, hvilket gør, at ubalancen gradvist bliver større og mere udtalt, jo længere vi kommer ind i den negative stress-spiral.   

Der er en stor sammenhæng mellem stress og hjertekar sygdomme, rygproblemer, muskelspændinger, hovedpine, migræne, depressiv adfærd m.m., men lad se på, hvilke kemiske processer i kroppen og hjernen, der er påvirket af og påvirker dit stressniveau.  

Symptombehandling 

På mange områder har vi i Danmark en symptombehandlerkultur, der ikke altid får taget fat i årsagen bag stress, men i stedet finder midlertidige løsninger. En sygemelding og en besked fra lægen om at slappe af, motionere mere eller tage antidepressiv medicin, kan muligvis fjerne symptomet midlertidigt, men når vi taler om stress, handler det om at fokusere på mere end blot symptomet. Vi skal også finde årsagen bag symptomet og bringe fokus på, hvordan vi forholder os til de eksistentielle dilemmaer og problematikker i vores liv, der giver stress. Det er ofte en mere krævende proces at ændre på den livsstil eller de livsomstændigheder, der har forårsaget stressproblematikkerne. Til gengæld er det en investering i livskvalitet, på kort og på lang sigt. 

Case 

For ca. 15 år siden blev Kim ramt at stress. Symptomerne var mange, men det primære symptom var rygsmerter, der holdt ham vågen adskillige timer om natten i flere år. På daværende tidspunkt var Kim afdelingsleder i en institution, der arbejdede med børn og familier med særlige vanskeligheder, et job som Kim virkelig brændte for og derfor var meget engageret i.

Kim arbejdede meget og intensivt og havde svært ved at adskille arbejde og fritid, som ofte gled ud i et. Hans primære symptomer var voldsomme natlige rygsmerter, men derudover var Kim på farten evig og altid, hvilket gik ud over hans nærvær og lyst til at pleje sociale relationer. Måden, Kim behandlede sine symptomer på, var ved at tilsidesætte og ignorere dem. Kim var ikke særligt begejstret for at tage piller, men han gik til en del rygspecialister, som alle gjorde deres bedste for at behandle symptomerne, men lige lidt hjalp det. De dygtige specialister gjorde alle et ihærdigt forsøg på at hjælpe ham, samtidig med at Kim et eller andet sted havde en fornemmelse af, at der intet fysiologisk var galt med ryggen.    

En dag var der en kollega, der sagde til Kim, at hun oplevede, at han var stresset, og at der muligvis var en sammenhæng mellem stressen og hans rygsmerter. Selv dette ignorerede Kim for en tid, indtil han en dag kollapsede fordi, kroppen nu for alvor sagde STOP. Kim havde stress og blev nu for alvor nødt til at kigge på sin livsstil. Nu fik han en ny form for udfordring, da han nu anerkendte, at han havde stress. Han måtte lægge sit liv om og bl.a. arbejde mindre og træne noget mere. Kim måtte erkende, at det krævede en livsstilsændring at komme sine rygproblemer til livs og skabe balance i sit liv. Han måtte altså kigge på sine hovedkilder til stressen og gøre noget ved sin skadelige livsstil. 

Resultaterne var mærkbare og åbenlyse. Ikke nok med at rygsmerterne forsvandt, Kims livskvalitet og evne til socialt samvær steg også væsentligt.  

Hvad kan du gøre for at forbedre din tilstand, når du er smerteramt? 

• • Insister på at blive ordentligt undersøgt og få en grundig udredning, og vær sikker på, at du forstår undersøgelserne og konklusionerne.
  • Sørg for en god dialog med sundhedspersonalet, og vær ikke bange for at spørge, hvis der er noget, du ikke forstår.
  • Insister på at blive behandlet af en ekspert i smerter, når du har kroniske smerter. 
  • Prøv at se, hvordan du kan få smerten til at fylde mindst muligt og begrænse dig så lidt som muligt ved at tænke anderledes og foretage dig ting, du godt kan lide. 
  • Vær aktiv indtil smertegrænsen. Find ud af, hvor din smertegrænse går, og tilpas dine aktiviteter til denne. 
  • Lær at kende forskel på god og dårlig smerte. Når du udfordrer den dårlige smerte, forstærker du den. Den gode smerte som man bla. kan mærke ved strækøvelser eller udholdenhedstræning, vil ofte styrke dig på længere sigt. 
  • Pas på med at dulme smerten med for mange stimulanser i form af alkohol, sukker, stoffer og medicin. 
  • Få klarhed over din arbejdssituation, så du ikke skal bekymre dig om det også.  
  • Sørg for, at opretholde balancen og kontakten til familie, kollegaer og venner, så du ikke også bliver socialt og følelsesmæssigt ramt.  

At havne i en kronisk smertetilstand kan være en hård og barsk oplevelse  Det er dog vigtigt at huske på, at man med den rette hjælp kan komme langt i sit arbejde med at lade smerten fylde mindst mulig.  

Hvis du har daglige smerter, håber vi, at du har fået inspiration og lyst til at prioritere din fysiske sundhed, og at du vil gøre brug af den ny viden og de råd, vi har givet. De fleste mennesker med smerter kan med ganske få ændringer i hverdagen, skabe en meget bedre balance. Dette vil øge dit mentale, sociale og fysiske overskud, din livsglæde og livsenergi, og i det hele taget give dig en bedre livskvalitet.  

Rigtig god fornøjelse!