Stresshåndtering – de fem forhold 

 

Det er vigtigt at indtage et helhedsperspektiv, når vi har med stress at gøre. 

 

Fokus på eksistentielle problematikker alene er ikke tilstrækkeligt i forhold til at kunne bryde en negativ stressspiral. Helbredstest hos lægen er fornuftigt, og det er vigtigt, at den stressramtes organisme stabiliseres, inden man eksempelvis går ind og arbejder med de dybereliggende årsager til stressen.  

Hvis organismen er mere eller mindre kollapset eller uden ressourcer, kan man gøre mere skade end gavn ved at arbejde med eksistentielle grundproblematikker, idet dette arbejde også er ressourcekrævende. Dette gælder ved alle former for stresssymptomer og ubalancer, at det tærer på kroppens ressourcer, så vores vitamin- og mineralbalance forstyrres. Vores binyrer kommer meget hurtigt på overarbejde, hvilket blandt andet svækker vores immunforsvar og nedsætter vores fordøjelsesevne.   

Så de første vigtige skridt i al stresshåndtering er at sikre sig et godt fysiologisk fundament, og revitalisere organismen, samtidig med at man skærmer sig i forhold til det værste ydre pres, inden at man arbejder med sine egne indre overbevisninger eller de ydre påvirkninger. Dette gør vi ved primært at arbejde med at styrke balanceringen af fysisk og emotionel intelligens, sekundært med balanceringen af den mentale intelligens, så vi kan skærme os mod det oplevede pres, og så vi ikke bruger for meget energi på unødvendige tanker.  

Lyt også til: Personligt lederskab 

De fem forhold  

I håndtering af stress er der fem hovedområder eller forhold, som det er vigtigt at beskæftige sig med. Behandling tager udgangspunkt i at arbejde med balancering af fysiologien, så den stressramtes organisme fungerer godt og dernæst skærme den stressramte mod de ydre påvirkninger, der umiddelbart er årsagen til symptomerne. 

Dernæst går man efter de ”lavest hængende frugter” forstået på den måde, at man fokuserer på de områder, hvor der udviklingsmæssigt er mest at hente, eller der hvor den stressramte vurderer, at det er mest nødvendigt/givtigt at sætte ind.    

De fem forhold er:   

• • Ydre påvirkning 

• • Egne overbevisninger  

• • Indre oplevelser  

• • Fysiologi  

• • Kilden til stress – familie- og privatliv – arbejdsliv 

[Billede 2 – Find fra moduler] 

De ydre krav og påvirkninger  

  De ydre påvirkninger handler om det pres, som den stressramte føler og som kan vedrøre familiens trivsel, en partners krav, social omgang med venner, virksomhedens lønsomhed, psykisk arbejdsmiljø, en chefs eller kollegas fremfærd/adfærd, der på alle niveauer har indflydelse på vores hverdag og udviklingsmuligheder. Den ydre påvirkning handler altså om de forandringer, der sker uden for os. I et lidt større perspektiv kan det være på et globalt plan, hvor det kan handle om internationale konjunkturer, verdenskrige, fattigdom, miljøpåvirkninger eller teknologiske fremskridt og nye opfindelser. Det er ikke altid, at globale forandringer påvirker os direkte, men det påvirker vores samfund, vores lokalsamfund og vores virksomheders vilkår, bare tænk på finanskrisen.   

Når vi er i balance i forhold til ydre påvirkninger, er vores eget personlige lederskab også i balance. Vi bruger ikke unødig energi på bekymringer og ting, som vi ikke kan gøre noget ved. Vi retter derimod i højere grad vores fokus hen, hvor vi har indflydelse. Vi er gode til at forventningsafstemme med vores omgivelser, så vi ikke behøver at have unødige fantasier eller ideer om, hvad de forventer af os eller hvilke krav, de stiller til os.   

En stor del af det pres, vi føler os udsat for, når vi ikke er i balance, er ofte noget, vi har fantasier og forestillinger om. Vi får ofte brugt al for megen nervøs eller uhensigtsmæssig energi på dem, hvilket er særdeles stressende. Når vi derimod realitetstester vores fantasier og forestillinger, og tjekker dem af med omgivelserne, viser det sig oftest, at mange af dem ikke har hold i virkeligheden. Måske har vi en forestilling om, hvordan chefen gerne vil have, at vi løser særlige opgaver, eller at vi læser og svarer vores mailboks om aftenen. Måske har vi gjort os en masse fantasier om chefens forventninger til os i det hele taget.   

På privatfronten har vi måske dårlig samvittighed over for vores partner eller vores børn, fordi vi tilbringer for meget tid på arbejdet, eller overfor vores venner, som vi ikke synes, vi ser nok. I alle disse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at tale med vores omgivelser og gensidigt afstemme forventningerne med dem. Det kan i nogle tilfælde bekræfte vores antagelser og i andre tilfælde afkræfte dem. Vigtigst er dog at vi fremadrettet kan bruge mindre energi på dem, og ikke lade os stresse af dem. Det kan også være at vi ikke afsætter tid til os selv eller får prioriteret fritidsinteresser, motion m.m. og her ligger arbejdet i at lave et tjek på, hvordan vi prioriterer vores tid i forhold til de værdier, der er vigtigst for os at leve efter.   

De ydre påvirkninger kan ifølge Stephen Covey (syv gode vaner) inddeles i de ting, vi kan påvirke og har indflydelse på og dem, vi ikke kan gøre noget ved og derfor ikke behøver at bruge energi på at bekymre os om. Dette er selvfølgelig lettere sagt end gjort, og det er ikke altid muligt selv at få øje på eller overskue, hvad vi kan påvirke, og hvad vi ikke kan. Her har vi altså at gøre med en eksistentiel udfordring i livet, vi som mennesker kan have brug for hjælp eller støtte til at finde klarhed omkring. Når vi vælger at fokusere på det, som vi rent faktisk kan påvirke, og når vi giver slip på det, vi alligevel ikke kan eller vil gøre noget ved, frigiver vi en masse ressourcer til at arbejde konstruktivt efter vores målsætninger, – og dette opnår vi med fokus på at balancere vores intelligenser. I dette tilfælde med ekstra fokus på IQ, samtidig med at det giver mindre stress.  

Læs også: IQ – Mental Intelligens – udvikles eller balanceres?

Nogle af de sammenhænge, der påvirker os har vi ingen indflydelse på, og her har vi mulighed for at forholde os til, om det er sundt for os og hensigtsmæssigt at bruge energi på dem. Det er nogle gange lettere sagt end gjort at ændre vores tanker og fantasier. Men med øget opmærksomhed kan vi kanalisere vores ressourcer over på ting, der gavner os, frem for at sidde fast i destruktive handle- og tankemønstre. Dette er for mange mennesker en rigtig stor udfordring, da det ydre pres ofte er mere komplekst end som så. Beslutningen om at sige sit job op, fordi det høje stressniveau nedbryder en, kan være sundt i sig selv, – men i kølvandet følger der nye eksistentielle udfordringer. Beslutningen vil nemlig påvirke dig og dine nærmeste, da det vil have en konsekvens i forhold til periodevis manglende indtjening og dermed mindre økonomisk råderum, lavere status, manglende indfrielse af ambitioner og meget andet.   

Figurtekst: Jo mere, vi fokuserer på det, vi har indflydelse på, jo større bliver udviklingsrummet, hvorimod indflydelsen bliver mindre, hvis vi lægger for meget energi i bekymringer, vi alligevel ikke kan gøre noget ved. Kilde: Stephen R. Covey: 7 gode vaner. Gyldendal  

Vi mennesker bruger ofte meget tid på at bekymre os om ting, der ligger ude i fremtiden, eller på at frygte ting, der ikke nødvendigvis er reelle. Og som den kendte forfatter Mark Twain en gang sagde: “Jeg har haft masser af bekymringer, – der var dog ikke mange af bekymringerne, der blev til noget”. Og sådan er det jo med fremtiden, den er meget svær at spå om. Det giver stress, da energien og tankerne ‘kører’ rundt i hovedet eller i kroppen og giver spændinger, uro og i værste tilfælde stress og angst. En måde at håndtere disse problematikker på er at være nysgerrig på sine bekymringer ved at spørge sig selv:   

• • Hvad er jeg bekymret for? 

• • Hvad kan jeg påvirke? 

• • Hvad kan jeg ikke påvirke?  

Eller  

• • Hvad har jeg indflydelse på?  

• • Hvad har jeg ikke indflydelse på?   

Ved at forholde os til disse spørgsmål vil vi i højere grad kunne frigive vores energi og slippe af med vores irrationelle tanker, fantasier og følelser. Pointen er, at der faktisk ikke er den store mening i at bruge energi, spekulationer og kræfter på alt det, vi ikke har indflydelse på alligevel, eller som vi ingen mulighed har for at påvirke. Med andre ord: Giv slip. Ved at give slip på det, som vi alligevel ikke har indflydelse på, slipper vi for unødige spekulationer og bekymringer. Vores psykiske energi kan dermed bruges til andre og langt mere konstruktive tanker.