Tankemønstre har afgørende betydning for, om du får stress

Stress er en af de største årsager til psykisk mistrivsel og sygefravær i Danmark. Ny dansk forskning peger på, at den enkeltes tankemønstre har stor og afgørende betydning for, om man bliver ramt af stress.

Når det handler om kilderne til stress, er de tre hovedkilder vores professionelle, private og personlige liv. 

Det professionelle handler om dårlig psykisk arbejdsmiljø, for mange opgaver, hårde deadlines, dårlig eller mangelfuld ledelse som nogle af de vigtigste kilder i forhold til arbejdsrelateret stress.  

I det private liv handler det om familie, venner, fritidsinteresser, motion, søvn m.m. 

En af de vigtigste oversete kilder, som oftest fastholder os i stress, er vores personlige liv. Det personlige liv handler om os og vores velbefindende, vores vaner, vores adfærdsmønstre, evne til at sætte grænser, tidligere prægninger m.m. 

Denne del er der forsket ganske lidt på, men den nye danske forskning undersøger en del af de personlige mønstre, nemlig den enkelte persons måde at tænke og bekymre sig på. 

Stor dansk stressforskning 

Det nye forskningsstudie ”Thinking Processes that create unwarranted stress and a method to change this” er et af de største stressstudier, der er lavet i Danmark. Forskningen viser, at uanset hvilke ydre faktorer, der er til stede i forbindelse med individets oplevelse af stress, er der altid en klart defineret tænkningsproces til stede. Dette er der i og for sig ikke noget nyt i, men ifølge forskningen, der er lavet med 3.111 personer, er der en bestemt tænkningsproces, der kan fremkalde uhensigtsmæssig stress. Konklusionen er nemlig, at 86 pct. af alle deltagere med det samme kan identificere, at de har den samme type tænkning, når de oplever uhensigtsmæssig stress. Ifølge forskningen er det negative tanker om fremtiden, der samtidig ikke inkluderer løsninger af de forestillinger/frygtscenarier, vi har.  Disse to elementer er definitionen på en bekymring, der kan udvikle sig til stress og angst. 

Den type tænkning drives af helt specifikke overbevisninger. Disse overbevisninger kan opdeles i to typer – henholdsvis en negativ og en positiv overbevisning. Det negative er en overbevisning om, at man ikke kan styre sine tanker, altså et element af ukontrollerbarhed af de bevidste tanker. Samtidig kan denne overbevisning også indeholde et element af skadelighed: Mine tanker kan drive mig til vanvid, jeg kan blive syg af mine tanker. 

De positive tankemønstre handler om en overbevisning om, at der er en nytteværdi i at bekymre sig. Man kan have en overbevisning om, at det er nødvendigt at bekymre sig om sine arbejdsopgaver, da de ellers ikke kan løses. Det kan også være en overbevisning om, at man har brug for at bekymre sig om sine børn, da man ellers ikke en god forælder.

Disse overbevisninger er ikke nødvendigvis til stede samtidigt, men er blot en af disse to typer overbevisninger til stede, vil man være fanget i en negativ tankeproces, der skaber stress. 

Læs også: Når egne overbevisninger og adfærd stresser mig

Klarhed af den enkeltes tankemønstre 

En klarhed af de ovenstående tankeprocesser kan hjælpe mennesker med stressoplevelser til at forstå, at det i de fleste tilfælde er uhensigtsmæssigt at bekymre sig om fremtiden, og at det er muligt at lære at aflede tankerne hen i mod ting, man har indflydelse på, og dermed kan handle på. Der findes forskellige vejrtræknings- og opmærksomhedsøvelser, hvor man kan træne at blive bedre i stand til at kunne skifte den destruktive tankerække ud med en selvunderstøttende tænkningsproces, der er progressiv og giver en oplevelse af at være i kontrol. Derved kan vi bedre bringe os selv ud af den tilstand, der betegnes som stress. Mindfulness-meditation er bare en af de teknikker, der kan understøtte denne proces. 

Et klassisk eksempel er en medarbejder, der sygemeldes med stress grundet dårlig ledelse. Man kan spørge, hvorfor alle medarbejdere så ikke oplever de samme reaktioner under den leder? Den ene del af svaret skal findes i den måde, den enkelte tænker om lederen og deres indbyrdes relation.  

Stress skabes i den enkelte og i den enkeltes relation til omgivelserne. Derfor skal noget af løsningen på stress også findes i måden, vi individuelt tænker om stress på. Det er naturligvis en stærk forenkling, da vi jo altid indgår i relationer med andre, og da der i konflikter altid er minimum to parter, der bærer et fælles ansvar. 

Læs også: Kan Mindfulness ændre hjernens måde at bearbejde følelser på

4 gode råd, som en stresset person bør have hjælp til at afklare:  

1. 1. Afsøg om det, der fylder i tankerne, primært omhandler fortid eller fremtid. Hvis det er negative tanker om fremtiden, så sørg for, at de indeholder løsninger på den tænkte situation, så er det ikke længere en bekymring, men selvunderstøttende tænkning. Den negative tankespiral skal brydes.  

2. 2. Tænk over, om det er vigtigt eller nyttigt at have den bekymring, der fylder i tankerne, og om situationen kan løses, uden at det er nødvendigt at bekymre sig.  

3. 3. Tag stilling til, om der er noget at miste ved at stoppe med bekymringerne.  

4. 4. Overvej, hvilke af dine bekymringer du har indflydelse på og dermed kan handle på. 

FAKTA fra forskningen:   

• • 86 pct. af alle, der oplever stress, bekymrer sig  

• • Flere mænd end kvinder finder det nyttigt at bekymre sig   

• • 98 pct. af alle kan komme ud af stress inden for 5 timer ved at arbejde med tankeprocesser frem for tankeindhold

Denne forskning er et godt input i forhold til at få nyttig viden om det indre pres, vi ofte selv lægger på os i form af negative eller destruktive tankemønstre.

Vores personlige vaner, adfærds- og handlemønstre er ofte det, der fastholder os i stressede situationer, og der, hvor vores destruktive tankemønstre tager over. Resultatet bliver, at vi ofte selv forstærker bekymringer og fantasier, der dermed udvikler sig til stress og angst.  

Dette er naturligvis kun en af de faktorer, der kan stresse mennesker, da de personlige kilder til stress er individuelle og indeholder mange andre personlige udfordringer. 

Lyt også til: Tal ordentligt om dig selv – Bed om hjælp