Tourfeberen raser – er det sundt?

Om du er fan af cykling eller ej, så har de fleste hørt om Tour de France. I år ligger tourens start i København, og det har givet os anledning til at kigge lidt nærmere på elitecykling. Er det overhovedet sundt?

Tom Dumoulin på billedet har annonceret sit karrierestop, hvilket han også gjorde for et par år siden. En lovende og meget talentfuld rytter, der har vundet Giro D’Italia og blevet nummer 2 i Tour De France, men på trods af det aldrig helt fik udløst sit kæmpe potentiale. 31 år og fysisk og mentalt udbrændt, er vores konklusion. 

Cykling er efter vores mening den hårdeste sportsgren i verden, fordi den stiller enorme krav til rytternes fysiske, mentale og sociale sundhed. Vi har i Tom Dumoulin at gøre med en rytter, der sandsynligvis ikke har formået at lytte til sin krop, og i perioder har han muligvis overtrænet. Denne kombination har resulteret i fysisk ubalance, der naturligvis også har udmøntet sig i en mental og følelsesmæssig ubalance, der har drænet hans lyst til cykelsporten, som han har investeret størstedelen af sit liv til.

Læs også: Hvad er mental sundhed?

Fysisk sundhed

De fleste ryttere følges meget tæt af deres hold, når det angår deres fysiske balance. Rytterne har planlagt træning, restitutionsprogrammer og madplaner, som skal skabe de bedste forudsætninger for at være fysisk sunde. Det er de også, hvilket er tydeligt at se på deres fysik. Mange elitesportsfolk har en kropsalder eller body age, der ligger langt under deres egen alder. De professionelle cykelrytteres organisme vænner sig til den hårde træning, så at 5-6 timers træning om dagen, reelt ville svare til 1-2 timers træning for mennesker i almindelig god form. Deres organismer vænner sig til de mange træningstimer, nøjagtig som os andre ”dødelige”. Hvis almindelige mennesker trænede en time på cyklen hver dag, ville kroppen også hurtigt vænne sig til det, og vi ville bruge færre og færre kræfter på det og dermed brænde færre kalorier af.

Derfor kan cykelryttere tåle at køre Tour de France, selvom det er utrolig hårdt fysisk. Ved træning nedbryder vi kroppen, og det er i den efterfølgende restitutionsperiode, at kroppen genopbygges.  

Så er det sundt at sidde på cyklen og køre mere end 200 km hver dag i 4 ugers tid?

Rytterne kommer trætte og fysisk slidte ud af touren, men der skal ikke mere end 10-14 dages restitutionstid til, før at de er stærkere, end da Touren startede. Hvis de finder den rette balance mellem træning, restitution og kost, så er den ekstreme træning faktisk meget sundt.

Det er bare ikke altid så enkelt, for flere cykelryttere, som vi er i kontakt med, har spise- og træningsforstyrrelser, hvilket blandt andet giver sig udslag i at de synes at de skal træne evig og altid, og har større fokus på træning end restitution, hvilket ikke er sundt for kroppen. Det er blandt andet det, der kan give fysiske udbrændthedssymptomer på længere sigt. Det enorme fokus, der er kommet på kost og vægt i blandt andet cykelsporten gør, at mange cykelryttere nærmest dagligt lever, som var de på diæt, hvad mange af dem i virkeligheden også er. Vores viden om diæter viser, at de ikke er sunde, men at en livsstilsændring giver meget bedre resultater, hvis man eksempelvis skal tabe sig.

Læs også: Hvad er fysisk sundhed?

Mental sundhed

Professionelle cykelryttere lever under et enormt mentalt pres i forhold til at skulle præstere og levere de rigtige resultater. Det er ikke et ukendt fænomen, at rytteres sejre og positive formkurver kommer i stimer, hvilket langt fra handler om deres fysiske form alene. Det handler i høj grad også om selvtillid, og om hvordan stemningen på holdet er, nøjagtig ligesom vigtigheden af teamsamarbejde på arbejdspladser.

Så deres mentale sundhed afhænger af de hold, de kører på, og deres evne til at skabe et godt fundament for rytterne. Træningsforstyrrelser, såsom træningsafhængighed eller et konstant fokus på træning, vil ikke kun resultere i en fysisk ubalance, men i høj grad også en mental ubalance. Hvis alt, hvad du foretager dig, altid skal tilpasses, hvornår og hvor meget du træner, bliver træningen et usundt omdrejningspunkt, fordi du ikke bliver stimuleret nok på andre områder. Dette kan have konsekvenser for elitesportsudøveren både professionelt og socialt. Hvis sociale arrangementer droppes, fordi træningen overskygger alt, risikerer sportsudøveren at leve et alt for isoleret liv. Derudover er der mange elitesportsudøvere, som ikke får forberedt sig på en uddannelse eller en erhvervskarriere, før de er færdige som sportsudøvere, hvilket historisk set har resulteret i, at mange sportsfolk har oplevet store eksistentielle kriser efter karrierestop.

Social sundhed

Den sociale sundhed er også utrolig vigtig, da den er elitesportsudøverens fundament. Der skal være ro på bagsmækken, og derfor er det vigtigt, at de sociale relationer er gode. Der er mange unge cykelryttere og fodboldspillere, som er knækket, mentalt og følelsesmæssigt på at rejse for tidligt væk hjemmefra, uden at have skabt sig et godt socialt fundament. Hvis ikke man eksempelvis har en kæreste, der rejser med, er det utrolig vigtigt at få oparbejdet nogle gode sociale relationer på holdet og i organisationen. Og selvom man ikke rejser alene ud, forlader sportsudøveren venner og familie i sit hjemland, som de igennem karrieren kun ser sporadisk. Derudover har cykelryttere rigtig mange rejsedage, hvilket også gør, at de både dagligt og ugentligt er væk fra deres hjem og sikre base.

Konklusion – Er elitesport sundt?

Elitesport kan være rigtig sundt. Mange sportsfolk lever også et meget privilegeret liv, både økonomisk og socialt, hvor de kan nyde godt af den frihed, det trods alt også giver. I sidste ende handler alt om balance, og for elitesportsfolk er det som med alle andre mennesker, at det ikke handler om fysisk sundhed alene. Det er vigtigt at skabe en balance mellem den mentale, fysiske og sociale sundhed, og det handler derfor om sportsudøverens evne til at skabe balance i hele sit liv, hvilket kan være en meget stor udfordring, ligesom det også er for mange af os andre.