Efterårsdepression

Det er blevet efterår hvilket betyder en ændring i vejr, temperaturer og dagene bliver gradvist kortere. Det er også årstiden som mange nyder, hvad enten de går på svamperov i skoven, nyder de mange farvespænd på himlen og på træerne, eller nyder det omskiftelige vejr som årstiden også byder på. Indtil nu har vi været så heldige at opleve et nærmest ”Indian summer” agtigt efterår, med milde temperaturer og relativt meget sol, hvilket de fleste mennesker nyder.

Efterårsperioden er dog også tiden hvor mange mennesker ”går i hi” trækker energien tilbage og hvis ikke vi passer på, kan det også medføre efterårs- og vinterdepressioner. I år vil der være særligt mange mennesker i denne risikogruppe grundet COVID-19. Mange mennesker har de seneste mange måneder fået for lidt social kontakt, og lige nu mærker mange en slags metaltræthed i forbindelse med den aktuelle anden bølge. Det er der flere årsager til, men mange mennesker havde set frem til en mere normaliseret hverdag efter sommerferien, hvor børn går i skole og hvor vi går på arbejde og får kontakt med vores kollegaer, som mange har savnet. Den manglende sociale kontakt kombineret med den usikkerhed der er forbundet med COVID-19, er dårlige betingelser for de fleste og særligt mennesker med tendens til depression eller vinterdepression.
I den kommende artikelserie vil vi sætte fokus på 4 forhold omkring depressive tilstande der kan gøre, at du kommer væsentligt lettere igennem efteråret og vinteren. Motion, nattesøvn, kost samt personligt lederskab og strategier.
Men først lige en kort begrebsafklaring.

Depression eller depressive tilstande, ked af det eller bare i dårligt humør? Hvad er depression?

Når man har en depression, har man været nedtrykt over længere tid, uden at du nødvendigvis kender årsagen. Nedtryktheden kan variere fra tristhed til ked af det hed og dyb fortvivlelse. Evnen til at føle glæde, lyst eller interesse for livet er nedsat eller i værste fald forsvundet. Man er mere træt end normalt og har en fornemmelse af, at livet er tungt eller uoverkommeligt. Kendetegnende er også at man mangler overskud til at klare hverdagens daglige aktiviteter.
Men depression kommer ikke fra den ene dag til den anden. Som med en hvilken som helst anden stresstilstand er det vigtigt at mærke de kropslige signaler så tidligt som muligt, for at gribe ind, inden at nedtrykthed og den lettere depressive tilstand, forværres til en egentlig depression.

Tegn på depression kan være, at:

Du føler dig trist, nedtrykt og træt over en længere periode uden at kunne pege på en årsag
Du har mistet interessen for de fleste ting og mangler din sædvanlige energi og drivkraft
Du bebrejder sig selv og føler skyld over at have det som du har det
Du mangler selvtillid og livet virker meningsløst og uden betydning
Du kan ikke koncentrere sig som sædvanligt
Du isolerer dig og orker ikke socialt samvær
Din søvnkvalitet er dårlig; du vågner ofte om natten eller tidligt om morgenen eller sover for meget
Du har enten har stærkt nedsat eller overdreven appetit
Du kan have selvmordstanker
Fysiske smerter, hovedpine, spændinger og søvnløshed kan være de første tegn på en begyndende depress

Vinterdepression

Rigtig mange mennesker på de nordlige breddegrader påvirkes af den mørke tid og de kortere dage i vinterhalvåret. Mørket udenfor kan virke voldsomt tyngende om vinteren, og nogle af os oplever søvnproblemer, træthed, tendens til overspisning og i det hele taget en overvældende følelse af tristhed. Mange mennesker bliver direkte ramt af ”vinterdepression”, hvilket er meget naturligt, hvis ikke vi tager ekstra forholdsregler og gør noget aktivt for at undgå det.

To af hovedårsagerne til vinterdepression er manglende lys og manglende D-vitaminer, men mange mennesker ændrer rent faktisk også vaner i vinterperioden, hvilket ofte også kan være en af hovedkilderne

Mange af os har en tendens til at søge indenfor, når det er koldt og mørkt, og en af de vaner, der ændres i vinterperioden, er, at de fleste af os er alt for lidt ude i dagtimerne. Derfor er det ekstra vigtigt at prioritere at være ude, når vejret og arbejdet tillader det. For mange menneskers vedkommende vil det i vinterperioden ofte være i weekenden, der er mulighed for det, men hvem siger, at du ikke kan tage en walk-and-talk med en kollega i stedet for et indendørs stillesiddende møde.

Hvis det stadig kniber med at få lys nok, kan solterapi være et godt og vigtigt alternativ. Lysterapi virker, da det stabiliserer døgnrytmen, hvilket giver mere energi og får niveauet af serotonin i hjernen til at stige. Præcis som det rigtige sollys gør.

Ked af det, depressiv, vinterdepression eller depression? Som du kan se og sikkert vidste i forvejen er der stor forskel og særligt de kommende artikler vil gøre det klart, at vi alle hver især, kan gøre rigtig meget for ikke at blive depressive. I de kommende artikler vil vi sætte fokus på hvad du kan gøre og du vil ud fra det finde din vej eller finde ud af hvor din primære ubalance ligger.

Stort set alle mennesker kan gå fri af depressive tilstande med det rette fokus og med hjælpe fra omgivelserne. Indimellem kræver det lidt vilje og kraft, men motivationen for alle skal ligge i at vi kan undgå de depressive tilstande, hvis vi ved hvor vi skal sætte ind og starter i tide.