Sex og dens positive følgevirkninger

 

Mindre stress, bedre immunforsvar, færre rynker og bedre søvn. Sex er ikke bare sjovt, det er også noget af det sundeste, du kan bruge din tid på.  

 

De fleste har nok hørt om alle de fysiske fordele, der følger i kølvandet på et godt sexliv – eksempelvis et bedre immunsystem, lavere blodtryk og flere forbrændte kalorier. Men kender du også de mange psykologiske fordele?  



Stress er i høj grad resultatet af en række interagerende psykologiske faktorer, som varierer meget fra den ene person til den anden. Ikke desto mindre kan det medføre en lang række helbredsproblemer fra mild hovedpine, søvnbesvær og muskelspændinger til mere alvorlige problemer som immunsvækkelse og kronisk depression. Evidens peger imod, at nærvær – både fysisk og følelsesmæssig – kan sænke stressniveauet. 

Sex er også et tveægget sværd, for der er nærmest intet, der er så forløsende og afstressende som sex. Det kan dog også være meget stressende, hvis ikke sexlivet fungerer i parforholdet. 

Sex udløser en lang række hormoner, der giver velvære, lyst og glædesfølelse. Fysisk nærhed og intimitet kan udløse en lang række kemikalier og hormoner i hjernen, heriblandt:  

      • Dopamin, der spiller en afgørende rolle i aktivering af vores belønningscenter. Dopamin har betydning for vores fysiske og psykiske funktioner som indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse.  

      • Endorfiner, som er kroppens egne morfinstoffer, og som bekæmper følelsen af stress.  

        • Oxytocin, der er et hormon og et nervesignalstof. Oxytocin går også under navnet ‘krammehormonet’, fordi det blandt andet forøger evnen til at føle medfølelse og empati.  

      • Prolaktin, der frigives i hjernen efter en orgasme og ofte fører til døsighed og afslappethed. Derfor resulterer orgasmer ofte i, at vi falder i søvn.  
       

       

      Sex tilfredsstiller psykologiske behov og booster selvværdet  

      I dag er der et stort socialt pres på at være sexuelt aktiv, og det kan da også føles socialt stigmatiserende at have et ikke-eksisterende eller minimalt sexliv. Sex kan på denne måde lette det sociale pres og hæve selvværdet. Ved sex er det ikke så meget et spørgsmål om ‘jo mere desto bedre’, for en total mangel på sex kan være ret så skadelig. Evidens peger imod, at mangel på sex er associeret med depressive følelser og lavt selvværd. Vi har alle en række grundlæggende psykologiske behov, som vi skal opfylde for at føle os mentalt sunde. Sex er (strengt taget) ikke et grundlæggende menneskeligt behov, men det er en vigtig del af kærlighed, nærvær og intimitet. 

      Den amerikanske psykolog Abraham Maslow fremsatte for år tilbage sin ”behovspyramide”, hvor han inddelte menneskelige behov i fem kategorier.   

      Ud over de åbenlyse fysiologiske behov som vand, mad og søvn (organiske eller fysiologiske behov), er der fire kategorier af grundlæggende psykologiske behov:   

          • Følelsesmæssige og sikkerhedsmæssige behov  

          • Sociale behov  

          • Behov for selvrespekt og anerkendelse  

          • Behov for selvaktualisering eller selvrealisering  

        Vi skal selvfølgelig have vores fysiologiske behov opfyldt, men for at være ligevægtige mennesker, har vi desuden behov for regelmæssigt at få opfyldt hver eneste kategori. Det kan have en negativ effekt på vores mentale helbred, hvis alt for mange psykologiske behov ikke bliver mødt i lang tid.   


        Læs også: Motion

         

        Sex skaber nærhed  

        Der kan være mange forskellige årsager til, at et par ikke har regelmæssig sex. Undersøgelser viser desværre også, at de fleste danske par ikke har et regelmæssigt tilfredsstillende sexliv, og det kan være starten på en ond cirkel. En af parterne i forholdet har ikke lyst til sex, og den anden part reagerer måske med vrede og frustration over manglen på sex. Parterne glider længere og længere væk fra hinanden, indtil de til sidst slet ikke ønsker at dyrke sex sammen længere.  

        Det lyder måske meget indlysende, men regelmæssig sex med kæresten eller ægtefællen har stor betydning for, hvordan vi kommer ud af det med hinanden. Regelmæssig intimitet og nærhed gør os i stand til at føle os knyttede til hinanden på et dybere plan.


         

        Sex gør dig klog  

        Sex ændrer også hjernens kemi på mange forskellige måder. Forskning viser, at sex faktisk øger den kognitive kapacitet. Et studie har endda fundet, at vi forbedrer vores evner for analytisk tænkning ved blot at mindes et tidligere sexuelt samvær.  

        Et andet studie indikerer, at seksuelt aktive gnavere har flere neuroner i deres hippocampus (Hjernens center for hukommelse og indlæring) end mus, der aldrig har haft sex. Hjerneforbedringerne gik tabt efter, at den seksuelle aktivitet stoppede.  

        Forskning i den kvindelige orgasme, hvor der i forsøg måltes hjerneaktivitet, indikerede, at det seksuelle klimaks aktiverer alle dele af hjernen. Blodtilstrømningen transporterer således en bølge af næringsstoffer og ilt til hjernecellerne. Populære hjernesimuleringsaktiviteter som sudoku, krydsord og hukommelsesspil har til sammenligning kun en marginal effekt og aktiverer kun en håndfuld hjerneceller i bedste fald. Forskning understøtter desuden en positiv sammenhæng mellem sex og evnen til at kunne huske ord.  


        Læs også: Hvis du “møder” din partner, får du mere sex

         

        Sex får dig til at føle dig yngre og se yngre ud  

        Vores samfund lægger stor betydning i ungdom og skønhed. De fleste mennesker over 25, har hverken lyst til at se ældre ud eller føle sig ældre. Hvert år bruges svimlende summer på at bevare det ungdommelige udseende. Et studie rapporterede, at regelmæssig sex kan få både mænd og kvinder til at se mellem fem og syv år yngre ud, end de rent faktisk er. En række fordele følger i kølvandet på et mere ungdommeligt udseende, som eksempelvis større selvtillid, lykke og entusiasme. Når vi føler os unge, ser vi også yngre ud.  



        Som kilde til motion kan sex gøre stor gavn, både fysisk og psykologisk. I løbet af et gennemsnitligt seksuelt samvær brænder mænd cirka 100 kalorier, og kvinder cirka 70 kalorier. Motion gør os ikke bare sundere, men forbedrer også vores humør, mindsker/hjælper med at håndtere stress, øger selvværdsfølelsen og energiniveauet, – og listen fortsætter nærmest i det uendelige.  

        Så der er altså rigtig mange gode grunde til at investere i et aktivt sexliv, både hvad angår din mentale og fysiske sundhed. Husk dog, at det kræver en investering. Selvom indsatsen kan føles størst, når vi ikke har energien, eller når vi er gledet væk fra hinanden, så er det netop her, hvor det bliver særligt vigtigt. 


        God fornøjelse.

        Efterreflektion

         

        Vi anbefaler at du lige bruger 5 minutter på spørgsmålene nedenfor.

        Øvelsen kan hjælpe dig til at forholde dig til og integrere det læste stof, og støtte dig i at få handlet på de ting der er vigtige for dig:

          1. Hvilke 2-3 pointer i artiklen har givet mening eller resoneret mest hos dig?
          1. Nedenfor har vi listet 5 punkter, som du kan arbejde med i den kommende uge:

              • Hvad vil jeg konkret gøre?

              • Hvordan vil jeg gøre det?

              • Hvem involverer det?

              • Hvornår vil jeg gøre det?

              • Hvornår evaluerer jeg på hvordan det er gået?

            Vi håber du fandt og fik den inspiration du søgte og hvis du mod forventning ikke gjorde det, er vores chat- og telefonrådgivning åben. Her vil vores dygtige personale gøre hvad de kan for at hjælpe dig med at løse de udfordringer du måtte have.

             

            Besøg vores nye hjemmeside humanperformance.dk og få lidt inspiration til hvordan vi arbejder med Mental-, fysisk og social sundhed i virksomheder.

             

            ×

            Registreringsformular

            ×

            Coach Registreringsformular

            Personlige oplysninger

            Adresse

            Geografisk område *

            Akademisk baggrund

            Scroll to Top