Fem gode råd, der får parret godt gennem vinteren
Det er højsæson for skilsmisser, hvorfor det er ekstra vigtigt at investere tid, energi og nærvær i parforholdet.
‘Dette udsnit kommer af en artikel fra vores kartotek under menuen Support, hvor du både kan læse, lytte eller chatte/ringe ind omkring mental, fysisk og social sundhed. Hvis I ikke har HUMANsupport endnu, kan I også få det på jeres arbejdsplads. Læs her hvordan‘
Traditionen tro har parterapeuter ekstra travlt i de kolde vintermåneder først på året. Juleferien har for mange par været en belastning, med julestress, manglende forventningsafstemninger, bristede forventninger, udfordringer med familien og mange andre vanskeligheder.
Ekstra mange par har i denne tid svært ved at holde sammen. Forskelligheder i personlighed, børneopdragelse og uenigheder fylder rigtig meget i en tid, hvor de personlige ressourcer i forvejen er knappe, grundet kulde, COVID-19 og manglende lys og sol.
I denne artikel vil vi derfor sætte fokus på, hvordan I som par kan få tilført ressourcer, så I sammen kan komme igennem denne svære vintertid.
Nedenfor har vi listet fem gode råd, der skal få jer godt igennem, så foråret kan blive en nydelse og danne grundlag for, at parforholdet igen udvikler sig i den rigtige retning.
- Giv jer tid og rum til hinanden
Hvis parforholdet skal fungere, er det vigtigt at investere med tid, nærvær og energi. Det nytter altså ikke noget at kanalisere al jeres tid og energi over i arbejde, børn og/eller personlige projekter.
Det er desværre ikke ualmindeligt at par, hvor parforholdet kører skævt, gør det modsatte af det der er nødvendigt, nemlig at investere tiden og ressourcerne alle andre steder end i parforholdet.
Sæt derfor ”kæreste tid” af til hinanden, minimum et par gange om ugen, hvor I kan fokusere på og gøre noget godt for hinanden.
- Fokuser på det der virker mellem jer
Når parforholdet kører skævt, har parret ofte fokuseret på det der ikke virker, på forskelligheder, eller på triggerpunkter over længere tid. Det giver afstand, manglende nærhed og fjendtlighed.
Prøv i stedet at fokusere på at:
- Lytte til hinanden
- Tale om det, I ønsker jer
- Tale om det, der virker godt mellem jer
- Tale om den fremtid I ønsker for jer selv og hinanden
- Tale i ressourcesprog: ”Vi kan…”
- Anerkende forskelle i holdninger og synsvinkler.
…
Du kan læse artiklen i sin fulde længde her.