Husker du at bevæge dig?
5 minutters gåture hver halve time gavner kroppen i højere grad end man skulle tro viser nye undersøgelser
Det er forhåbentlig ikke nyt for dig at motion og bevægelse gavner dig og din sundhed. Men nyere forskning fra Columbia University viser, at du ved at bevæge dig 5 min hver halve time får en væsentlig sundhedseffekt. Bevægelse i ganske få minutter kompenserer altså for de konsekvenser stillesiddende arbejde kan have for dit helbred.
I undersøgelsen testede man forskellige motionsmængder på deltagerne:
- Et minuts gåtur hvert 30. Minut
- Et minuts gåtur efter en time
- Fem minutters gåtur efter 30. minutter
- Fem minutters gåtur efter en time
- Ingen gåtur
Den optimale motionsmængde af de fem, som blev testet, var ifølge forskerne fem minutters gåtur hvert 30. minut. 5 minutters gang reducerede deltagernes blodsukker efter frokost med 58 procent, og gav tillige en væsentlig nedsættelse af træthed og gjorde deltagerne i bedre humør.
Læs også: Aktive pauser
Hvad kan vi bruge denne undersøgelse til?
Undersøgelsen understreger vigtigheden af daglig bevægelse, og ligger ikke langt fra de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger.
Der er lidt variation i anbefalingerne, men vi skal gerne bevæge os og motionere minimum 30 minutter dagligt og gerne en hel time.
Men det behøver jo ikke at være i et stræk og hvis du bevæger dig 5 minutter hver halve time, får du bevæget dig det du skal i løbet af en dag. Samtidig får du de pauser som hjernen også har brug for, hvis du altså går uden din mobiltelefon.
Kilde: Human support og Videnskab.dk