Åndedrættet og vejrtrækning gennem næsen

Åndedrættet har utrolig mange gode egenskaber, udover at det naturligvis er en forudsætning for liv.  

Vi trækker vejret omkring 15.000 gange dagligt, så det siger næsten sig selv, at det ikke er ligegyldigt, hvordan du trækker vejret. Det korte åndedræt fra brystkassen bruger vi, når vi skal mobilisere energi og foretage os noget fysisk, og det dybe åndedræt bruger vi blandt andet, når vi skal ned i gear og slappe af. Det dybe åndedræt har den nyttige funktion at det regulerer centralnervesystemet, så vi netop slapper mere af og kan få ro i krop og sind. 

Mange mennesker har i vores samfund mistet evnen til at trække vejret ordentligt. Den vejrtrækning, som er naturligt for det lille barn, er der mange voksne, der ganske enkelt ikke evner. Dette skyldes, at de blandt andet grundet stress, trækker vejret forkert og for kort. Hvis du har en for travl og stresset hverdag, vil dine vejrtrækninger typisk blive kortere og være centreret omkring brystkassen. Det er stressvejrtrækningen, som har til hensigt at hjælpe til at mobilisere energi. Problemet opstår, når den korte vejrtrækning bliver automatiseret, hvilket blandt andet kan have den konsekvens, at du ikke kan dæmpe uro eller komme ordentligt ned i gear. 

Læs også:  

I 2020 udgav den amerikanske videnskabsjournalist James Nestor bogen ”Breath” som er blevet en bestseller, men som ikke har fået nok opmærksomhed i Danmark. Han har lavet flere feltstudier, der understreger vigtigheden af at trække vejret så meget som muligt gennem næsen. Der er en masse sundhedsfordele ved at trække vejret gennem næsen som bl.a. 15-20% bedre iltning af blodet, større modstandsdygtighed overfor vira og bakterier, bedre søvn, mindre søvnapnø, lavere blodtryk, bare for at nævne nogle af de sundhedsmæssige gevinster. 

Omvendt er der problemer forbundet ved udelukkende at trække vejret gennem munden. 

Sammen med en svensk åndedrætsekspert, gennemførte James Nestor et 20 dages forløb hvor de udelukkende trak vejret gennem munden. Resultaterne var højst opsigtsvækkende.  

På mindre end 14 dage steg deres blodtryk faretruende højt, deres velbefindende og mentale overskud faldt drastisk, stresshormonniveauet steg, de fik natlig tissetrang, søvnapnø, snorken, kropsligt ubehag, de var uoplagte og trætte, havde koncentrationsvanskeligheder og havde mindre overskud og kortere lunte om dagen. Dette ved udelukkende at trække vejret gennem munden i mindre end 14 dage! 

10 dage efter eksperimentet var slut, var deres blodtryk faldet, CO2 niveauet i blodet var steget, de var begge stoppet med at snorke, søvnapnøen var væk, bakterieinfektionen der var startet hos den ene deltager, var væk og de havde begge meget mere energi og overskud.  

Næsen bør vi primært bruge til at dufte og trække vejret med 

Ved mundånding sker der det at du får for meget ilt ned i lungerne, hvilket rykker ved ilt og CO2 balancen i kroppen. Med et lavere kuldioxid indhold i kroppen, når ilten ikke ordentlig ud til organerne i kroppen. Dette gør, at hjertet kommer på overarbejde, og at blodtrykket stiger. Derudover rykker det ved blodets syre-base balance, der ideelt set ligger med en PH på omkring 7,4. Hvis kroppen bliver for sur, vil organerne og knoglerne afgive nogle af sine basiske mineraler for at kompensere. Ved et for surt indre miljø begynder kroppen at trække basemineraler ud af nervecellerne i et forsøg på at vedligeholde kroppens pH-værdi. Vores nervesystem begynder nu at lide, og vi mærker en forringelse af vores mentale klarhed, hvor vi bl.a. får sværere ved at koncentrere os og vores energiniveau bliver lavere.

Du kan læse artiklen i sin fulde længde her.