[et_pb_section bb_built=\”1\”][et_pb_row][et_pb_column type=\”4_4\”][et_pb_text admin_label=\”Forleden dag hørte …\” _builder_version=\”3.2.2\”]

Forleden dag hørte jeg min søn på 24 år fortælle, at han havde været ret stresset på det seneste. Han har i et stykke tid haft rigtig mange jern i ilden med mange spændende opgaver og nu er han i en fase hvor det er ved at tage overhånd. Han vil rigtig gerne mange af de ting han foretager sig i hverdagen, men det er gået op for ham at han er nødt til at prioritere og vælge nogle af tingene fra.

For et par uger siden hørte jeg en 8-årig pige sige, at hun blev helt stresset. Pigen fik i en samtale med sin mor lidt for mange valgmuligheder som hun ikke kunne overskue og mistede kortvarigt overblikket i situationen.

I går havde jeg en klient der havde voldsomme symptomer på stress hvor mavepine, dårlig nattesøvn og dårlig hukommelse blot var nogle af symptomerne. Louise beskrev en hverdagssituation der var den udløsende faktor til at hun havde søgt hjælp. Hun var netop kommet hjem fra arbejde efter en lang og travl arbejdsdag og det første der mødte hendes syn var et hjem der flød. Louises mand havde hentet børnene og havde været hjemme med dem i et par timer, så Louise forstod ikke hvorfor han ikke havde ryddet op, når han vidste at hun hader at komme hjem til et rodet hjem. Hun havde ikke det store overskud da hun i forvejen følte sig presset over en langvarig sag hun havde på arbejdet, så hendes mand fik et ordentligt fur. Han havde følt sig rigtig dårligt behandlet over en længere periode og han foreslog hende derfor at søge noget hjælp til at styre sine anfald og den stress han mente hun havde, så det ikke længere gik ud over ham og børnene.

Disse tre eksempler er vidt forskellige eksempler på hvordan ordet stress kan bruges men ikke nødvendigvis er et udtryk for at de er stressede.

Derfor bør man stille sig selv dette spørgsmål: Er jeg stresset, har jeg travlt, er jeg presset eller er det bare noget jeg siger?

Dagligt forholder jeg mig selv til mit eget stressniveau for at forebygge, at jeg ikke selv igen bliver stresset og det får mig til endnu en gang at reflektere over og forholde mig til hvad stress egentlig er. Er jeg stresset? Nej jeg er ikke stresset. Jeg lever et liv og har en livsstil der gør at jeg ikke falder tilbage i mine gamle vante mønstre også selvom jeg kortvarigt skulle blive presset.

Og hvad med min søn, den 8-årige pige og min klient. Er de stressede, har de travlt, er de pressede eller er det bare noget de siger?

Efter at have talt med min søn om det, er min vurdering at han i en kortere periode har været presset og at det kan udvikle sig til stress, hvis han fortsætter i samme kadence og ikke stopper op.

I forhold til den 8-årige pige der i situationen med hendes mor ”blev helt stresset”, er det min vurdering at hun brugte ordet stresset for at fortælle at der var noget som hun i situationen ikke kunne overskue.

I min klient Louises tilfælde, er det min vurdering at hun absolut er stresset og at hun er i overhængende fare for at blive rigtig syg, hvis ikke hun var kommet til mig og havde taget sine symptomer alvorligt.

Ovenstående eksemplificerer at ordet stress bliver brugt som en fælles betegnelse for forskellige fænomener. Nogle gange som en betegnelse for at vi har travlt. Andre gange at vi er pressede eller kortvarigt stressede, hvilket der i og for sig ikke er noget farligt i. Men ordet bruges naturligvis også i alvorlige situationer, hvor stress har fysiske og psykiske konsekvenser for den der er blevet ramt.

Brugen af ordet stress er et udtryk for, at der i mange menneskers dagligdag er en ubalance, og at det ofte er den ubalance der betegnes som stress.

Så hvad kan du gøre når du hører folk der siger at de er stressede?

  • Tag det alvorligt. Det er sjældent at folk siger at de er stressede, uden at det er tegn på, at der er en eller anden form for ubalance.
  • Spørg evt. om de er stressede, pressede eller ”bare” har travlt.
  • Husk på at det der gør andre folk stressede ikke nødvendigvis er det samme som kan gøre dig stresset.
  • Vær nysgerrig og spørg ind til deres situation.
  • Tilbyd dem din hjælp og vær sammen med dem, uden at du nødvendigvis skal gøre noget for dem eller overtage opgaver for dem.
  • Tilbyd dem at hjælpe dem med at skabe et overblik og klarhed over deres situation, så de selv kan handle og genskabe overblikket.
  • Mind folk om hvor vigtigt det er at de taler sammen når de er pressede eller føler sig kortvarigt stressede, så de ikke er pressede eller stressede alene.
  • Mind folk om hvor vigtigt det er hvordan de taler om stress, så de ikke smitter andre mennesker med deres negative energi og livssituation.

Så lad mig lige slå fast at stress er alvorligt og det er vigtigt at lytte til folk når de siger og udtrykker at de er stressede. Men at det samtidig også er vigtigt og en god hjælp til vores omgivelser, når vi er nysgerrige, undersøger og hjælper hinanden med at differentiere mellem, hvad der er stress, travlhed, pres eller når det er noget ”vi bare siger”.

Af Jesper Peter Rasmussen

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top