Personlig udvikling – Udviklingszoner 

Alle mennesker har et udviklingspotentiale, og for os alle gælder det, at vi udvikler os mest optimalt i kontakten med os selv og andre.  

Udviklingspotentialet hos den enkelte er imidlertid afhængigt af en række faktorer, idet påvirkningen fra det miljø, man er i, har stor betydning for ens personlige udvikling. Eksempelvis har mennesker, der er vokset op i dysfunktionelle familier, ikke samme udviklingsmuligheder som dem, der er vokset op i sunde familiestrukturer. Ligeledes har mennesker, som grundet ydre omstændigheder er i krise, ikke de samme udviklingsbetingelser som mennesker, hvis liv leves i ro og i trygge rammer. Samtidig kan der selvfølgelig være store individuelle forskelle på, hvordan vi håndterer opvækstvilkår og livskriser, hvilket gør, at nogle mennesker udvikler sig fortrinligt ud fra meget vanskelige opvækstbetingelser.   

For alle mennesker gælder det, at vi har forskellige udviklingszoner, der kan illustreres som koncentriske cirkler. Den inderste cirkel er kernen, hvor vi er trygge og rolige. Uden for denne har vi en mestrings- og udviklingszone, hvor vi stadig føler os trygge, og hvor vi kan udvikle os. Uden for denne igen står den optimale udviklingszone, hvor indlæring og udvikling accelereres. Overskrider vi denne zone ved at udfordre os selv for meget, arbejder vi uden en tilstrækkelig grad af awareness, og dermed uden optimale udviklingsbetingelser. Det er i sådanne sammenhænge, at vi ofte reagerer forsvarspræget, og det er hverken sundt for krop eller sjæl at gøre det særlig lang tid ad gangen.   

Nedenstående model over udviklingszonerne er en dynamisk model, forstået på den måde, at vores udviklingsrum hele tiden ændrer sig. Ændringerne sker alt efter, hvor mange ressourcer vi har til rådighed i vores organisme, og alt efter hvor pressede, vi føler os i forhold til omgivelserne. Den er udtryk for et øjebliksbillede, der kan ændre sig over tid, og i særlige tilfælde endda på ganske kort tid.  

Lyt også til: Stil balancerede krav til dig selv

Kernen  

I vores kerne er vi trygge; her føles det godt og rart at være. De fleste af os kender følelsen af at befinde os på dette sted i os selv, selv om der kan være meget store individuelle forskelle på, hvad der gør os trygge.   

Når børn udsættes for dårlige og nedbrydende opvækstvilkår og måske efterfølgende nederlag i skolen, har de svært ved at finde ind til deres trygge kerne. Disse børn vil i store perioder af deres liv være i en slags undtagelsestilstand. Det er meget belastende for dem, og det skaber en forsvarspræget adfærd, som ikke giver meget rum for udvikling.  

I den anden ende af skalaen finder vi de personer, som har forudsætninger for at føle sig trygge og rolige i sig selv næsten ligegyldigt hvilket miljø, de er i, hvad enten de er alene eller sammen med mange mennesker. Sådanne mennesker er i stand til at tage en hvilken som helst livssituation med et smil og bevare roen i deres sunde indre kerne. Dette giver væsentligt mere rum for udvikling.   

Mestringszonen 

I vores mestringszone findes de mønstre og handlinger, der er automatiserede, og som vi uden at tænke over det foretager adskillige gange i løbet af en dag. Det er handlinger og adfærd, der sidder på rygraden, som for eksempel det at sætte sig ind i en bil og køre ad en velkendt rute. Man kan også tænke på fodboldspilleren, som er eminent til at sparke med højre ben. Skal han derimod sparke til bolden med venstre ben, får han problemer; denne proces er ikke på samme niveau automatiseret, og for ham er den dermed både en udfordring og en mulighed for udvikling.  

Daglige arbejdsrutiner, hvor vi gør tingene, som vi er vant til, ligger også i mestringszonen. Hvis der udefra kommer forslag om at gøre tingene på en ny og anderledes måde, vil nogen mennesker reagere ved at klamre sig til mestringszonen og det velkendte. Andre derimod vil måske tage udfordringen op og dermed give plads til udvikling. Med andre ord: Når forandringens vinde blæser, er der de, der bygger vindmøller og de, der bygger læhegn.  

Mestringszonen gælder desuden ikke kun for handlinger, men også kontakt og kommunikation. For nogle mennesker ligger det eksempelvis på rygraden at tale om deres job, mens de føler det udfordrende at skulle tale mere personligt om sig selv. Andre mennesker er på hjemmebane i det personlige lag, men finder det måske svært at skulle begå sig i en mere klichéagtig kommunikation. 

Udviklingszonen 

I udviklingszonen føler vi os stadig trygge, men vi er i bevægelse og klar til at tage verden og dagligdagens udfordringer op. I denne zone er vi i stand til at tage sanseindtryk ind (introjicere), samt at tage stilling til, hvorvidt vi ønsker at integrere disse indtryk som ny læring. I udviklingszonen er vi i kontakt med os selv og kan frit vælge til og fra. Der er med andre ord flow i vores awarenessproces, hvilket betyder, at vi er i stand til både at lytte til, se og mærke os selv, samtidig med at vores tankeprocesser er aktiverede.   

Vi kan udvikle os mere eller mindre inden for udviklingszonen. Udfordres vi ikke eller næsten ikke, er vi tæt på vores trygge kerne og mestringszone, men omvendt sker der ikke så meget udvikling. Udfordrer vi os selv mere eller udfordres vi af andre, bevæger vi os væk fra det rolige og trygge, hen imod den optimale udviklingszone. Her bevæger vi os fra den rare og lave spænding hen imod en højere arousal, som dog stadig er på et niveau, hvor vi kan bevare kontakten med os selv. 

Mange mennesker er i deres udviklingszone en stor del af deres hverdagsliv, hvad enten de er i deres familie eller på deres arbejdsplads. I familien har de det trygt og godt og er i et roligt flow, og på arbejdspladsen trives de og udfordres hverken for meget eller for lidt.  

Læs også: Basic trust- Tillid og tryghed er fundamentet for udvikling

Den optimale udviklingszone

Den optimale udviklingszone er der, hvor individet udfordres eller udfordrer sig selv optimalt. Psykologen Daniel Stern beskriver denne zone som “…der, hvor en dråbe mere er for meget”. Idrætsudøveren mærker det eksempelvis ved at være tændt på den rigtig gode måde, inden han skal udføre en toppræstation. Han er klar og kan mærke de positive spændinger i kroppen, og hans organisme er tunet ind på at performe optimalt; fokus og koncentrationsevne er i top. Er en sådan idrætsudøver derimod overspændt, kan det resultere i en overophobning af stresshormoner, der forhindrer ham i at performe og tænke klart. Idrætsudøveren mister fokus og tager måske de forkerte beslutninger, som eksempelvis at glemme alt om den taktik, han har indøvet med sin træner.  

I private relationer kan den optimale udviklingszone være der, hvor vi aktivt lytter til og udfordrer hinanden og dermed opnår en dybere kontakt, både til hinanden og til os selv. Det er det punkt, hvor en ven hjælper os til selv at opnå ny viden eller nye erkendelser.   

I personlige udviklingsgrupper oplever vi den optimale udviklingszone, når vi udfordres tilpas af terapeuten eller underviseren. Det er her, vi giver os tid til at reflektere over en opdagelse, som har skabt en forandring i os. Det er også her, vi får vores aha-oplevelser eller på andre måder når til dybere erkendelse og indsigt. På arbejdspladsen er den optimale udviklingszone, når den enkelte medarbejder er i flow, og når hele teamet fungerer og udfordrer hinanden til den yderste grænse.   

Når noget virkelig er i flow, – når vi motionerer, har positivt samvær med andre, dyrker sex eller af andre grunde oplever lykkefølelse, – producerer kroppen hormonstoffer, der forstærker denne følelse. Særligt endorfinerne kan have den effekt, at man kan miste evnen til at tænke klart og af og til også realitetssansen. Det er fantastisk, når man eksempelvis er forelsket, men i andre tilfælde kan man også blive overmodig eller overskride grænser, man normalt ikke ville have overskredet. Og overskrider vi de grænser, bevæger vi os ud i non-awarenesszonen.  

Non-awarenesszonen  

I non-awarenesszonen mister vi gradvist kontakten til os selv og går i forsvarsposition i forhold til omverdenen. Non-awareness opstår, når vi enten presser os selv for meget, eller når ydre faktorer presser os. I denne zone kan vi eksempelvis opleve stress. Stress er et af symptomerne på langvarig kontaktløshed, hvor vi langsomt, men sikkert lukker ned for vores sanser og dermed vores evne til at mærke vores behov og velbefindende. Når vi af indre eller ydre faktorer udsættes for et for stort pres, forstyrres eller blokeres awareness-processen. For nogle mennesker betyder det, at de får en masse tanker, forestillinger og fantasier, mens de samtidig overhører eller direkte fraspalter de kropslige signaler. For andre kan det betyde, at de bliver overvældet af deres følelser og mister evnen til at tænke klart.  

Når vi er i non-awarenesszonen, er vores nervesystem i høj grad aktiveret – vores arousal stiger. Vi har måske fornemmelsen af ikke at kunne tåle situationen eller det pres, som vi enten selv tillægger os, eller som kommer udefra. Denne zone beskriver tilstanden lige inden arousalniveauet bliver så utåleligt, at der bliver tale om en decideret angst.  

Angstzonen 

Angstzonen er en del af non-awarenesszonen. Vi bliver angste, når der er for meget indre og/eller ydre pres på vores organisme. Angstzonen spænder over et helt spektrum fra små signaler fra kroppen om, at vi er på vej ud på gyngende grund, til alvorlige angstanfald. Hvad, der gør os angste, er meget individuelt, og det handler blandt andet om tidligere erfaringer, traumatiske oplevelser, opvækstvilkår mm. Præstationsangst er et godt eksempel. Det kan være meget forskelligt fra person til person, hvad der udløser præstationsangst, og nogle mennesker lider slet ikke af det. De nyder måske at stå på scener og elsker det kick, det giver, mens andre mennesker frygter det som pesten. Bungeejumping eller andre former for ekstremsport kan være et andet eksempel. Inden springet vil de fleste være lettere angste og have høj puls. Hvis springet ligger i spektret mellem vores optimale udviklingszone og non-awarenesszonen, er vi med stor sandsynlighed lidt bange, men har stadig lyst til at udfordre os selv. Har vi kun lige præcis overskredet grænsen, og tager vi springet frivilligt, vil vi opleve, at vi ret hurtigt efter springet får kontakten til os selv igen, og vi kan så mærke de lykkegivende hormonstoffer i kroppen og en stor glæde ved at have taget udfordringen op. Måske har vi ligefrem lyst til at foretage springet igen. Er vi derimod for angste, og lader vi os presse for meget, så vi siger ja til springet, selv om vi dybest set ikke vil, befinder vi os i angstzonen. Dette kan have katastrofale konsekvenser. Vi kan så øge angsten, få større eller mindre sammenbrud eller i værste tilfælde få en psykisk eller patologisk forstyrrelse.   

Der findes også mildere grader af non-awareness, som ikke nødvendigvis er angst. Det ses i nedenstående eksempel, som handler om anerkendelse og værdsættelse, noget mange danskere har svært ved både at give og modtage. Her er awarenessprocessen i første omgang gået i stå, og værdsættelsen tages ikke umiddelbart ind i organismen og gøres til modtagerens eget (introjektion med awareness). Med lidt ihærdighed fra afsenderen hjælpes modtageren imidlertid til at tage værdsættelsen ind, samtidig med at der kommer flow i awarenessprocessen.  

Læs også: Angst og mentale/fysiske traumer

EKSEMPEL:

Afsender: “Jeg blev rigtig glad for den hjælp, du gav mig i går, det var en rigtig stor hjælp for mig, og jeg sætter virkelig stor pris på det”.  

Modtager: “Det skal du slet ikke tænke på, det var da ikke noget, det ville jeg gøre til enhver tid”.  

Afsender: “Jo, det var en stor hjælp, og det er vigtigt for mig at fortælle det til dig, – hører du det?”  

Modtager: “Nej, det hørte jeg vist ikke rigtigt i første omgang. Jeg bliver så forlegen, når nogen siger noget pænt til mig. Men tusind tak, fordi du siger det, det var godt du lige holdt fast, nu føles det rart igen”.  

Udviklingsrum 

Vores udviklingsrum kan ses som hele spektret fra vores kerne og til den optimale udviklingszone. Dette rum kan vi forøge hen over tid, hvis vi formår at arbejde med os selv. Det er i den forbindelse vigtigt, at vi både kan arbejde med os selv der, hvor vi blot bliver udfordret en smule, og der, hvor en dråbe mere bliver for meget. Samtidig er det vigtigt, at vi også formår at bevæge os helt ind til vores kerne med ro og tryghed, hvor vi bedst muligt integrerer ny læring og erkendelser. Det betyder, at vi ved at arbejde med os selv i fuld awareness over tid vil udvikle os i en sådan grad, at vi kan tage imod udfordringer, der tidligere blokerede kontakten til os selv eller gjorde os angste, på en måde så de nu ligger i vores udviklingsrum. Udfordrer vi derimod os selv for meget, og agerer vi med for meget non-awareness og angst, lukker vi ned for vores sanseapparat, og vores udviklingsrum indskrænkes.  

Øget opmærksomhed på vores eget og andres udviklingsrum giver os mennesker de bedste udviklingsbetingelser, og reducerer vores angst. De centraler begreber her er kontakt og awareness. Balancen mellem, hvornår vi udfordrer os selv optimalt, eller hvornår vi eller andre presser os selv ud over den optimale udviklingszone, er hårfin. Presser vi os selv for meget eller for længe opstår behovet for restitution og hvile, hvilket er vigtige faktorer i forhold til at opnå balance i livet uden for mange stresstilstande til følge. Optimal udvikling er således en dynamisk udviklingsproces, hvor vi hele tiden kan fordybe og finjustere vores kontakt og awareness, samt vores evne til at lytte til egne og andres signaler, så vi formår at arbejde med os selv i hele udviklingsspektret fra vores indre kerne ud i den optimale udviklingszone.  

Udviklingszone – Grupper 

Modellen kan også bruges og anskues ud fra et gruppeperspektiv. Ingen grupper er ens, og ingen grupper har ens udviklingspotentiale. Når vi anskuer modellen ud fra et gruppeperspektiv, er det vigtigt at holde for øje at man i forhold til grupper opererer med den laveste fællesnævner, forstået på den måde at en gruppes optimale udviklingszone er overskredet, når bare et af gruppens medlemmer bliver angste, regredierer eller helt træder udenfor gruppen. De bedste eksempler der illustrerer dette er den klassiske form for teambuilding, hvor en gruppe på 10 medlemmer skal ud at klatre og rappelle. I mange grupper vil der være en majoritet på 5-6 personer, der vil være positivt indstillede overfor teambuildingen. Der vil også ofte være 2-3 personer, der hverken er positive eller negative, men som er indstillede på at deltage. 2-3 personer vil være bange og angste for teambuildingen, og nogen af dem vil måske ligefrem nægte at tage med. Det, vi oftest gør i forbindelse med teambuilding, er at lokke alle med og lægge pres på for, at alle deltager for fællesskabets skyld. Nogen i gruppen vil efterfølgende have profiteret af presset og have en glæde og lykkefølelse over at have gennemført. Her virker presset positivt. Mens andre vil føle sig krænket og grænseoverskredet og i visse tilfælde retraumatiserede¹, hvilket er temmelig barsk for den enkelte, og ikke udviklende og ikke samlende for gruppen som helhed.  

Vi håber artiklen har givet dig ny viden og indsigt i personlig udvikling, og særligt hvor dit optimale udviklingsrum er. Noget af det vigtigste i al udvikling er, at der også i en travl hverdag bliver tid til refleksion og integrering af det, vi har lært, hvilket giver det bedste grundlag for mental sundhed og udvikling.