Øget opmærksomhed på vores eget og andres udviklingsrum giver os mennesker de bedste udviklingsbetingelser og reducerer stress og ubehag.
Balancen mellem hvornår vi udfordrer os selv optimalt og hvornår vi selv eller andre presser os ud over den optimale udviklingszone er hårfin. Presser vi os selv for meget eller for længe uden tilstrækkelig restitution og hvile, opstår der ubalance, hvilket øger risikoen for stress og angstreaktioner. Optimal udvikling er således en proces, hvorigennem vi hele tiden kan fordybe og finjustere vores samspil med andre i en dynamisk bevægelse mellem vores indre kerne og vores optimale udviklingszone. De senere års hjerneforskning har givet os en masse ny viden om hvordan vores hjerne fungerer og hvor vores optimale udviklingszone er.
Når hjernen opfatter noget, der kan true os, hvilket er tilfældet når vi presser os selv ud over den optimale udviklingszone eller når andre udfordrer os mere end hvad godt er, aktiveres amygdala. Det er hjernens vogter, der overvåger og giver os signaler, når der er noget der udgør en fare for os. Når amygdala aktiveres går organismen i alarmberedskab og vores kreative ressource tænkning stopper, hvilket hindrer os i at træffe gode beslutninger. Folk der i længere tid presser sig selv for meget mister balancen i livet og bliver ofte ramt af stress.
Forskning bl.a. fra USA viser dog også at vi kan blive udfordret for lidt. Livets \”sweet spot\” opnås, når du har haft en vis modgang i livet, uden for meget modgang, hvilket resulterer i den højeste tilfredshed med livet og den laveste nød.
Det er vigtigt at opleve noget modgang i livet for senere at lære at klare de op-og nedture der uundgåeligt også kommer.
Vidste du at hjernen flere gange om dagen har brug for minimum 15 minutters pause – væk fra skærme og telefoner?
Vidste du at vi performer bedst når der er et vist spændingsniveau i vores organisme, men at vi bliver stressede hvis vi bibeholder spændingsniveauet for længe?
Vidste du at det samme i princippet er tilfældet for din hjerne, der ellers nedbrydes af stresshormoner?